Efteråret har budt på fire velbesøgte billedforvisninger i DJK’s klubhus i Herlev, hvor der blev vist billeder fra Finland, Java og Sverige. Billedvisningerne for 2022 blev afsluttet den 28. november med et potpourri af Arne Kirkeby og Hans Gerner Christiansens billeder fra TKVJ i 1960’erne.

Arrangementsgruppen blev enige om at forsætte billedvisningerne i foråret 2023, og har planlagt følgende program (med forbehold for ændringer):


Mandag den 30. januar 2023

Jernbaneminder fra Storstrømmen til Østersøen 1924 -1964. Oplæg ved Peter Roland Hansen

Udflugtstog på ved mod Rødby færge. Foto: Peter Roland


Mandag den 27. februar 2023

Ungarn er et spændende jernbaneland, med både store køreklare damplokomotiver og søstermaskiner til litra MY. Johannes Damsgaard Hansen viser billeder fra flere ture til landet i 2022.


Mandag den 27. marts 2023

For omkring 50 år siden var der stadig adskillige godsbaner i brug i Jylland, f.eks. Glyngørebanen, Løgstørbanen og Videbækbanen. Jens Toft Ingemann fik banerne dokumenteret, inden det var for sent.


Mandag den 24. april 2023

I efteråret 2022 var DJK Rejser på besøg i Tyskland og Østrig, for at opleve unikke jernbanemiljøer. Henning Nielsen viser billeder fra turen, og giver et indtryk af hvilke oplevelser der kan være i vente, når der rejses med DJK.


Mandag den 22. maj 2023

Jernbaner i Grækenland. Henning Kristensen viser billeder fra flere rejser i Grækenland fra 1997 og frem.


Mandag den 26. juni 2023

På smalle spor i Tyskland i 2022: Johs. Damsgård Hansen viser billeder fra rejser til smalsporede veteranbaner og turistbaner i Tyskland i 2022.


 

Fremvisningerne sker i DJK’s klubhus på Marielundvej 35 i Herlev, og begynder kl. 19:30.

Varighed ca. 1 time. Der vil være mulighed for at købe kaffe, vand og øl til moderate priser. Desuden vil være Jernbanebøgers boghandel være åben efter billedfremvisningerne.

Evt. programændringer eller aflysninger vil blive annonceret på hjemmesiden, så tjek www.danskjernbaneklub.dk et par dage før arrangementet.

TOJ 28-11-2022