DJK har siden foreningen blev startet i 1961 opbygget et jernbanehistorisk arkiv. Det drejer sig om materiale fra jernbanevirksomheder og -institutioner, men en meget stor del af arkivmaterialet er doneret af medlemmer eller stammer fra dødsboer.
Samlingen af køreplaner er meget omfattende og indeholder blandt andet DSB publikumskøreplaner. DSB/Banedanmark tjenestekøreplaner. Arkivet indeholder også en stort set komplet samling driftsberetninger fra de danske privatbaner samt en del årsberetninger fra DSB.
Og ikke mindst en større samling af negativer og billeder fra dødboer der hen ad vejen skal digitaliseres.
Åbent hus
– sæt kryds i kalenderen
Vi inviterer til åbent hus i Brøndbyvester lørdag den 4. oktober 2025 kl. 11-15.

Arkivgruppen
En gruppe på 6-10 personer mødes en gang om uge og tømmer flyttekasser og sorterer ordnet og de mange arkivalier. Dagen starter ca. kl. 10 og her mødes man over mødebordet fra Odsherredsbanens Jernbanens direktionslokaler og der snakkes om dagens opgaver.
DJK Arkiv i nye rammer
Ole-Chr M. Plum har det store overblik over arkivet og har været med til at samle omkring 75 % af arkivet. Meget er blevet reddet fra at blive kasseret og ende i et forbrændingsanlæg.

Flytningen
Flytningen af arkivet fra Fabriksparken til Vallensbækvej var en stor mundfuld og det var nødvendigt at købe hjælp udefra.
Omkring 1000 flyttekasser har været i brug til midlertidig nedpakning og har ventet på at blive pakket ud. Arkivholdet arbejdede nogle uger alle hverdage, mens flyttebilerne kørte en til to
gange om ugen. Flytning af arkivet blev færdig få dage før man skulle være ude af kælderen den 1. april. Den 16. juli kom de sidste ting fra Herlev.
Fire paller fra Herlev, og to brandskabe og Herlev lejemålet var også rømmet. Lokalerne DJK Arkiv holder til på Vallensbækvej 22B på 2. sal. DJK holder til i den anden ende af
bygningen og der er ikke direkte forbindelse mellem DJK lejemålet og arkivlejemålet.
DJK holder til i Vallensbækvej 20A på 3 sal. Arkivlejemålet er reelt to lejemål på samme etage og adskilt af en trappe og en elevator. Der er både trappeadgang fra forsiden og bagsiden af bygningen. I kælderen i Glostrup var der ca. 500 m2 og de to nye lejemål er på i alt 585 m2 med en fornuftig indretning til arkivformål. I forhold til kælderen i Glostrup er lokalerne opvarmede og der kommer dagslys ind i rummene.
Med et samlet overblik over de lejede lokaler kunne man gå i gang med at lave en plan over hvor hvad skulle opstilles og på oversigtsplanen nedenfor ses de mange rum og hvad de indeholder.
Reoler står tæt men alle steder kan man komme rundt med rulleborde. Generelt er der labels på kasserne og de er grovsorteret, men der er stadig store opgaver.
Fremtiden
Der er stadig arbejde med at pakke flyttekasser ud og sætte alt rigtigt på plads. Medio juli var der stadig omkring 100 flyttekasser der ikke var pakket ud. I første omgang skal flyttekasserne ind i det rigtige rum og tømmes og indhold sættes på hylder og herefter vil der kunne bruges meget tid på at ordne og sortere yderligere. Man gemmer som udgangspunkt kun tre sæt af bøger og dokumenter. Et sæt til forskning. Et sæt er et brandsæt og endeligt et sæt til læseområdet hos DJK.
Når man er kommet mere på plads vil der være mulighed for at komme i arkivet for forskning.
Vil du også være en del af arkivgruppen så kontakt dem på mail:
fvm 2025-08-19