Hop ombord på Mariager-Handest Veteranjernbanes populære kastanje-tog i efterårsferien.
Stig på en nostalgisk rejse tilbage i tiden når Mariager-Handest Veteranjernbane inviterer til Kastanjetur med Veterantoget. Denne unikke togoplevelse er en perfekt måde at nyde
efterårsferien sammen med familien.

Træd ind i de et hundrede år gamle vogne, mærk historiens hygge og oplev den danske efterårsnatur fra en helt ny vinkel på Danmarks længste veteranjernbanestrækning. Imens toget
snor sig gennem det maleriske landskab, kan du og dine nærmeste nyde jeres medbragte lækkerier i de hyggelige omgivelser og måske den velsmurte og lækre madkurv under pausen på Handest Station.
Stig ombord i det historiske veterantog, i de hundred år gamle personvogne med de karakteristiske åbne endeperroner og tag på en hyggelig rejse ud i efteråret. Turen med det gamle veterantog frem og tilbage mellem Mariager og Handest tager ca. to timer, og der er nok at se på undervejs. Strækningen er på sytten kilometer og er Danmarks længste
veteranjernbane.
Kastanjetogene fremføres af veteranbanens over 100 år gamle og lokale motorvogn RHJ M4.
Togene kører i dagene søndag den 11. & 18. oktober og tirsdag den 13. og torsdag den 15. oktober. (Bemærk der er også Halloween-tog om aftenen) se køreplaner på www.mhvj.eu
fvm 2026-09-28