Knud Pedersen har kørt på samtlige togstrækninger i Danmark fra ende til anden inkl. S-tog, letbaner og metro. Det tog ham ca. 3 år. I 2023 skrev han om mine oplevelser på godt og ondt.
Læs nedenfor en opsummering af oplevelserne og til sidst beskrivelsen af hvad der blev oplevet.
Knud er en almindelig togbruger, der anser transport med tog for den bedste måde at komme rundt på. Han har gjort flittigt brug af ”Rejsepasset”, der desværre ikke var tilgængeligt her i 2025, men han håber, det bliver genoptaget i 2026. Han brugte Rejsepasset til at rejse rundt i hele landet, og der er kørt på samtlige togstrækninger i Danmark fra ende til anden inkl. S-tog, letbaner og metro. Oplevelserne blev sendt til de selskaber og firmaer det handlede om. Tilbagemeldinger kom, men kun fra de aktører jeg omtalte positivt.
Opsummering af oplevelserne på togturene
- Toiletter på togstationer og busstationer eller mangel på samme. I 2024 rejste jeg rundt i Skandinavien med tog. Jeg lagde mærke til, at på turen fra Oslo til Bergen passerede vi en række små stationer. På stationerne var der skilte med ”Venterum og WC”. På en tur rundt i Danmark stod jeg af toget i Vejen – intet toilet på stationen. Videre til Haderslev busstation - intet toilet (Jeg fandt et toilet i Haderslev Domkirke). Videre med bus til Tønder – intet toilet på stationen. Så til Bramming med tog – intet toilet på stationen. Men lugten i tunnelen på stationen fortalte, hvad tunnelen også blev brugt til.
- Der er meget forskel på informationerne hos de enkelte togselskaber. Hos DSB kan man aldrig vide, hvilke informationer der gives i det enkelte tog.
- Jeg bliver så harm og trist, når det nymalede røde tog ruller ind på stationen, og det samtidig er overmalet med graffiti. På min tur rundt i Norge og Sverige observerede jeg kun en enkelt togvogn, der var graffitimalet og jeg så ikke graffiti på stationsbygningerne. Danmarks togstationer og toge må siges at være ”Probaly the most graffitied railway in the world.”
- Oprydning og rengøring. På min tur rundt i Skandinavien startede jeg min tur fra København Hovedbanegård, hvortil jeg ankom kl. ca. 6.00 om morgenen. Perronerne og sporarealerne flød med henkastet affald. Det samme gjorde grunden rundt om stationens bygninger. Sådanne tilstande så jeg ikke på stationerne i Oslo, Bergen, Göteborg, Stockholm og Malmø. Her møder man rene, pæne, renoverede og/eller nybyggede stationer selv kl. 6.00 om morgenen.
- Den gamle udgave af rejseplanen har ikke fungeret i længere tid – over en måned; men nu synes det endelig at være løst. Hvis jeg skulle en tur fra Korsør til København skulle jeg rejse via Malmø. Jeg har også haft problemer med den nye udgave af rejseplanen. Men som det fremgår af nedenstående skrivelse, så viser rejseplanen helt groteske rejseplaner, når man skal krydse havområder.
- Jeg bor i Korsør og tager jævnligt toget til København. Men det undrer mig, at rejsetiden i dag er længere end den var i begyndelsen af 90èrne, hvor jeg også i en periode boede i Korsør. Den gang tog det nøjagtig en time hver vej. I dag tager det længere tid, selv med højhastighedsbanen via Korsør Nord.
- Ud og Se med DSB. Det er egentligt et udmærket blad, men har ikke meget med togdrift at gøre, hvor blandt Dansk Jernbane-Klubs magasin kunne være en inspirationskilde til artikler omhandlende jernbanedrift.
Danmark rundt på Rejsepas – Tanker på et jernbanespor
Jeg har siden rejsepasset blev introduceret rejst Danmark rundt hvert år på Rejsepas. Efter mine sommerrejser i 2023 nedskrev jeg mine oplevelser og tanker. Nu har jeg endelig taget mig sammen til at revidere mine skriverier, så det er forståeligt og læseligt. Jeg forventer ingen tilbagemeldinger på indlægget. Indlægget er blot tænkt som orientering. Nogle er sikkert enig med mig, andre uenige; men det er vigtigt, at vi løbende debatterer den kollektive trafik. Selv har jeg været aktiv i forbrugerbladet Tænks ”Passagerpulsen”.
Jeg har rejst med samtlige togselskaber, og jeg har rejst på samtlige togstrækninger fra ende til anden inklusive letbaner, S-tog og metro og med mange busser. Mit udgangspunkt er Korsør, hvor jeg bor. Herfra med tog fra tidlig morgen ud i landet på en planlagt dagstur og retur sent om aftenen.
Rejsepasset er et virkeligt godt initiativ som jeg og mange andre har nydt godt af. Det er spændende at komme til en by, man aldrig har besøgt og aflægge besøg på museer m.m. og møde passagerer, der også rejser på rejsepas og udveksle erfaringer og synspunkter.
Jeg har kort skrevet om mine oplevelser på rejserne i uge 33 i 2023 og gjort mig nogle tanker undervejs. Det er objektive iagttagelser blandet med subjektive synspunkter. Men det korte af det lange er, at der områder og forhold i den kollektive passager, der bør analyseres og rettes op på.
Jeg vælger at sende mit indlæg til en række relevante aktører og transportselskaber som orientering og forventer ikke tilbagemeldinger, men forhåbentlig kan være til inspiration og overvejelser. Mit indlæg vil sikkert ikke forandre eller ændre noget; men håbet er, at det måske vil så et lille frø, der på sigt kan være med til at forbedre den kollektive trafik til gavn for brugerne. Indlægget sendes til:
Nordjyske Jernbaner, Thisted Station, Midtjyske Jernbaner, Arriva, Odense Kommune, DSB, DSB-ejendomme, Ud og SE, Banedanmark, Rejseplanen, Rejsekortet, Forbrugerbladet TÆNK, Passagerpulsen, Transportministeriet, Trafikstyrelsen, Weekendavisen, Trafikordførerne for de politiske partier.
Indlægget er delt op i tre: Første afsnit er en kort beskrivelse af mine rejser gennem Danmark i uge 33. I andet afsnit forestiller jeg, at jeg er en turist fra udlandet, der kommer til Danmark med tog for første gang og undrer sig. Tredje og sidste afsnit er også en undren over Service og Information i den kollektive trafik eller mangel på samme.
Rejse på Rejsepas i uge 33 - 2023
Nedenstående har jeg samlet mine tanker og synspunkter med kommentarer fra min sidste rejse i uge 33 i 2023.
14. august 2023
Det er den 13. august 2023 på Korsør station. Jeg venter på et tog mod Fyn/Jylland. På modsatte perron kører et langt tog ind på stationen. De første vogne er nymalede med en pæn rød farve; men de fleste vogne har fået nogle ekstra lag maling i form af graffiti, hvor også flere vinduer har fået et lag graffiti. Jeg harmes ved at se dette helt uforståelige hærværk, der desværre er meget udbredt og ikke kun på togene, men også på bygninger, primært på strækninger ved de større byer og på stationsbygningerne.
Men udstyret med en nedskrevet rejseplan, en termokande med kaffe og to madpakker sætter jeg kursen mod Thyborøn og efterfølgende mod Ringkøbing. Første egentlige stop er Holstebro, hvor jeg skal videre med bus til Lemvig. Men informationstavlerne er ude af drift og ingen form for opslag på papir eller afmærkning af busholdepladser med busnummer og destination er tilgængelig. Så det er bare at vente og håbe på, at den rigtige bus med min destination dukker op ifølge min håndskrevet rejseplan. Jeg er den eneste passager på den over 40 km lange tur, så det er forståeligt, at kommuner og regioner har fokus på busdriften i deres områder.
Efter en lang tur med tog og bus var jeg trængende, da vi kom til Lemvig. Heldigvis var der et fint og brugervenligt toilet i en sidebygning til den ellers delvise nedlagte stationsbygning; men at finde et toilet på de danske jernbanestationer er ofte som at lede efter en nål i en høstak.
At køre med tog fra Lemvig til Thyborøn langs digerne med gamle nostalgiske togsæt er noget af en oplevelse med stop på stationer, der slet ikke er stationer, men blot læskure. Endestationen Thyborøn har vistnok hverken læskur eller toiletter; men der er skilte, der viser hen til nærmeste toiletter i byen, og disse toiletter er pæne, rene og velholdte.
En lang gåtur i Thyborøn og herefter tilbage med tog og videre mod Vemb/Ringkøbing. I Vemb er der et længere ophold; men også her er digitale informationstavler ude af drift; men her er køreplaner på opslagstavler, selvom køreplanerne på papir på de to strækninger, som banen betjener, er placeret på to forskellige tavler langt fra hinanden – hvorfor? I Vemb er jeg igen trængende, men der er intet toilet at opdrive, så det bliver en i tur i busken ved en nærliggende parkeringsplads. Her har mænd det nemmere.
Så går turen fra Ringkøbing busstation til Herning station. Og hvor er det dejligt i Herning at komme til en forholdsvis ny station, der er ren, pæn og indrettet til nudagens rejsende i kombinationen af tog- og busrejsende. Den umiddelbare sammenligning med Herning station, er stationsbygningen i Ringkøbing, der i tidernes morgen var en statslig bygning, der nu ligger hen som en begyndende ruin, der slet ikke harmonerer med Ringkøbing by, hvor bygningerne er velholdte og gågaderne rene og indbydende.
Så er det igen tid til en tur med tog fra Herning til Vejle med Arriva. Generelt er Arriva-togene behagelige, rene og velholdte med fine toiletter til rådighed; men bedst er deres informationssystem i togene med de digitale skærme, der viser tog- og busafgange fra hver eneste station. Sidste del af turen er med intercity/lyntog og intercitytog til Korsør. En lang dag fra kl. 6.00 om morgenen til 21 om aftenen; men en og oplevelsesrig dag.
16. august 2023
Videre ud i landet med tog og bus med afgang fra Korsør kl.7.32. Igen stiger jeg ind i tog, der er overbemalet med og graffiti, og denne gang er det også gået ud over vinduerne. Vi ankommer til Fredericia, og der skal skiftes til tog mod Esbjerg. Denne gang med et IC 4 tog. Jeg sætter mig i en stille vogn. Men der er ikke meget stilhed i vognen. Dette tog larmer utroligt meget med en gennemtrængende irriterende lyd og med et hakkende gearskifte, der giver en ujævn kørsel.
Jeg skal af i Bramming og videre med Arriva tog til Skærbæk i Sønderjylland. I Odense informerer togpersonalet om togforbindelser til andre destinationer – herunder tog til Svendborg, der bliver betjent af Arriva. Men den service yder togpersonalet ikke i Bramming. Det undrer mig, at generelt informeres der kun videreforbindelser, når det drejer sig om DSB-tog. Hvorfor denne skelnen mellem DSB og andre togselskaber, når hele passagertransportsystemet skal være sammenhængende og supplere hinanden?
Jeg står af på Skærbæk station, og af skade bliver man klog. Jeg har denne gang medbragt en håndskreven rejseplan, for hverken på Skærbæk station og på Tønder station har Arriva ingen om information om togafgange. Der er opslag om, at man kan bruge en app. på sin mobiltelefon for at få informationer om togafgange og togtider; men ikke alle har en smartphone eller har glemt den. Disse informationer er kun på dansk, selvom vi er i et grænseområde med afgange til Tyskland og et togselskab, der er tyskejet.
Imodsætning hertil viser en digital informationstavle på Skærbæk station busafgange, hvorfor så ikke for togene? Og igen ingen toiletter eller opholdsrum på hverken Skærbæk eller Tønder station.
Efter et længere ophold i Skærbæk fortsatte turen til Aabenraa og med busskifte videre til Sønderborg. Efter en gåtur i Sønderborg, er det tid til at vende snuden hjem med tog, og det er en dejlig behagelig tur, især da toget fortsætter fra Fredericia som lyntog. Jeg nyder den lange strækning Fredericia til Odense uden stop. I Odense skal de skiftes tog til et tog, der standser i Korsør, og det foregår nemt og smidigt. Men igen møder man et tog, der endnu i højere grad har været udsat for graffitikriminalitet. Denne gang er samtlige togvogne bemalet. Jeg græmmes; men modsat er det dejligt, at der går servicepersonale rundt i DSB-togene og samler skrald og rydder på, og også toiletterne er bedre renligholdt end tidligere.
Jeg har rost Arriva for den gode information, der er i deres tog med hensyn til ankomsttidspunkter og informationer om tog- og busafgange fra hver eneste station. Det samme kan man ikke sige om DSB-togene. På de tre strækninger, jeg rejse denne dag, er det kun i ét tog, de digitale informationstavler fungerer.
Generelt ved man aldrig, hvilke informationer man får i DSB-tog. Det gælder både de digitale informationsstavler i togene og informationer fra togpersonalet. Somme tider er de meget snakkesalige, andre gange er der total tavshed.
18. august 2023
Denne dag gik turen atter mod Jylland fra Korsør station - nærmere bestemt Aalborg/Skagen. I dag er det kun en enkelt togvogn, der er dekoreret med en mindre klat graffitimaling. Informationerne i toget er meget grundige fra togpersonalets side, og der bliver annonceret på både dansk, engelsk og tysk, da en del af toget skal videre til Hamburg.
I Aalborg skifter jeg tog til Nordjyske Jernbaner, og jeg må sige, at det er en ren fornøjelse at rejse med disse tog både bogstaveligt og i overført betydning. Det er rene og velholdte tog, der alle er helt uden graffitibemalinger. Stationerne langs ruten så alle rene og velholdte ud, selvom de er nedlagt som betjente stationer.
Da jeg havde besøgt nogle gamle venner i nærheden af Sæby, går turen til Hjørring med bus og herfra med lokaltog til Aalborg, hvor IC3-toget er en smule forsinket grundet en nedfalden strømledning ved Sorø; men der bliver sat fart på og, og det er en behagelig tur til Korsør; men informationerne fra togpersonalets side er meget begrænsede både med hensyn til årsagerne til forsinkelserne og med informationer om tilsluttende tog ved ankomne stationer.
Men træt når jeg Korsør kl. 23.58 efter en lang dags rejse på mere en 16 timer, hvoraf de fleste timer blev tilbragt i et tog.
20. august 2023
Sidste tur på Rejsepas går til København med afgang fra Korsør kl. 11.52 til København H over KøgeNord. Jeg fik sat mig på et sæde, hvor graffitikunstner syntes, at vinduer i et tog ikke er noget, man skal kigge ud af, men i stedet studere graffitikunst på vrangen. Stop på Ny Ellebjerg station. Har man ikke fået nok graffiti indtryk, er Ny Ellebjerg den rigtige station at stoppe ved. Her er alt overmalet. Jeg håber og går ud fra, at stationen og stationsområdet bliver renset for graffiti, når stationen bliver færdiggjort og skal indvies i løbet af 2024? Man har lov at håbe.
Det er dejligt med den nye togforbindelse over KøgeNord, men det undrer mig, at turen tager én time og 3 minutter. Går turen over Roskilde varer togturen 1 time og 11 minutter. I begyndelsen af 90´erne boede jeg i Korsør og tog jævnligt toget til og fra København med afgange fra København præcis kl. hel og time, og turen til Korsør tog nøjagtig én time. Det undrer mig, at turen her i 2023 tager længere tid i betragtning af, at der anlagt en højhastighedsbane fra Ringsted til København. I min optik skulle rejsetiden være reduceret mellem Korsør og København H være reduceret med mindst 10 minutter.
Det blev til en dejlig tur i København, men med trafikale udfordringer i anledning af Prideparade og gadeløb; men det hører med til livet i en hovedstad.
Turen hjem til Korsør er med afgang fra Nørreport station. Nørreport station ligner sig selv igen som i gamle dage - et hul i jorden, men er Nordens mest trafikerede togstation. Jeg stiger på et S-tog mod København H; en af togvognene er overdekoreret med graffiti fra bund til top. Jeg foretrækker en anden vogn; men denne vogn er overstreget med gråbrune tuschfarver. Jeg kører en del med S-tog, når jeg er i København, og det er stort set alle S-tog, der indvendig bliver streget med gråbrune tuschfarver.
På København H er der flere ”nydekorerede” S-tog; andre har været udsat skrappe kemikalier for at bortfjerne graffiti og står tilbage skrammede og skræmmende, og hvis det havde været en bil, var det for længst blevet sendt til skrot.
Kl. 21.06 søndag den 20. august tog jeg af på toget på Korsør station med en indholdsrig uge på rejsepas Danmark rundt på godt og ondt.
Turist fra udlandet, der kommer til Danmark med tog for første gang og undrer sig
Jeg forestiller mig, at jeg er en turist, der kommer med tog fra udlandet for første gang.
Vi passerer grænsen ved Padborg og fortsætter med toget på gennem Jylland og passerer stationer og holder ved andre. Ud af togvinduet kan jeg se graffitimalede stationer og bygninger og overmalede togvogne, der skal skrottes, men synes at have været parkeret ved stationerne i flere år. Vi nærmere os hastigt Odense – H.C. Andersens by. I en lang strækning ind mod Odense station er alle bygninger og læ- og støjskærme dekorereret med graffiti. Da toget holder på stationen, kan man på modsatte perron iagttage et holdende IC- lyntog, der er overmalet med graffiti. Nu fortsætter rejsen mod København og endnu en lang strækning i Odense skal passeres, hvor graffitien dominerer landskabet. Hvor er det dog trist med denne oplevelse, når tanken leder hen på de dejlige og verdenskendte eventyr, som H.C. har forfattet. Tænk hvis støj- og læskærme og bygninger på denne strækning blev illustreret med motiver fra disse eventyr i form af vægmalerier.
Turen over Sjælland går hurtigt, og nærmer vi os Roskilde, og scenariet fra Odense gentager sig. På togstrækningen fra Roskilde til København kan det være svært at finde en bygning, en togvogn eller et stykke værktøj, der ikke bemalet med spray. Jeg tænker, da vi ankommer til København: Er vi virkelig kommet til en retsstat med høj velfærd og lav kriminalitet? Hvorfor finder dette land sig i, at der begås åbenlyst hærværk og kriminalitet mod offentlig og privat ejendom? Området fra Valby ind mod København H. leder tanker hen på et område med bandeopgør i en mellemamerikansk bananrepublik.
Næste dag skal jeg videre med tog til Helsingør; men aftenen forinden har jeg været i Tivoli, der er et dejligt sted med mange mennesker og store oplevelser, og Tivoli er ren og pæn helt uden affald. Da jeg skal hjem til mit hotel går jeg gennem hovedbanegården, hvor indgangen til stationen flyder med henkastet affald og cigaretskod og fulde mennesker. Kontrasten til Tivoli er bemærkelsesværdig. Jeg går en længere tur i København i den lyse nordiske aften og kan konstatere, at graffiti i København ikke kun er henlagt til stationsområder, men er vidt udbredt i hele byen. Jeg tænker, om graffiti er ”lovlig kriminalitet” i Danmark, eller om myndighederne helt har givet op i forfølgelsen af disse kriminelle bander og individer, der begår denne slags hærværk? Skal byen København have et nyt slogan: ”Copenhagen – The Royal Graffiti City”? Jeg kommer lige fra Wien og må sige, at sammenligningen er kontrastfyldt. I Wien er der ingen toge, der er graffitibemalet og heller ikke stationer, og byen er virkelig ren og uden affald, der flyder på stationer, gader og stræder.
Som sagt sætter fortsætter jeg med tog dagen efter min ankomst til København. Fra København H. kører jeg med Øresundstoget ind i tunnel, der vækker mindelser om min tur i spøgelsesvognen aftenen forinden i Tivoli. Vi passerer en station, der hedder Vesterport med en åben banegrav, hvor næsten det eneste, man kan skue, er, at stationsområdet er klistret til med graffiti i alle regnbuens farver. Toget fortsætter mod stationen Nørreport, der er, som jeg har læst, Nordens mest trafikerede station målt på antallet af passagerer. Det er en underjordisk station; der blev renoveret for få år siden; men det er ikke til at se. De hvide vægge er igen begyndt at blive dekoreret med graffiti. Jeg undrer mig over, at end ikke Nordens mest befærdede station ikke kan holdes graffitifri? Og hvorfor disse kedelige hvide vægge. Hvorfor ikke dekorere væggene med vægmalerier, der kendes fra andre underjordiske stationer rundt omkring i Europa. Hvad med vægmalerier, der illustrerer Københavns historie før og nu? Jeg fortsætter min togrejse mod Helsingør; men nu orker jeg ikke mere at skrive om turen; selvom der er nok at skrive på ruten. Jeg på vej til Helsingør og slottet Kronborg, hvor Hamlet ifølge Shakespeare huserede, og hvor den berømte sætning blev udtalt. Den kunne omskrives til en mere moderne version ”There is something wrong in the state of Denmark”.
Generelt om Service og Information i den kollektive trafik
Rejseplanen
Rejseplanen er et rigtigt godt stykke værktøj, bruger- venligt og pålideligt, og rejseplanen gør det nemt at planlægge sin rejse. Men der er noget, der undrer mig, og det er når man planlægger en rejse med færgeforbindelser. Jeg søgte på en forbindelse mellem Nykøbing Sjælland og Aarhus, og fik dette forslag fra Rejseplanen, hvor jeg skal med lokaltog til Holbæk, herfra med regionaltog til København og igen med IC-tog til Aarhus. Turen tager 4 timer og 45 minutter og koster 419 kr. Men fra stationen i Nykøbing Sjælland kan man tage bussen til Sjællands Odde og herfra med færge til Aarhus. Turen vil tage ca. 2 timer med bus og færge og i alt koste ca. 200 kr.
For et par år siden skrev jeg til Rejseplanen om disse forhold, og fik det svar, at Rejseplanen ikke havde samarbejdsaftaler med færgeselskaberne. Ok, men så kan man i det mindste skrive i Rejseplanen, at der er mulighed for færgeforbindelse og henvise til færgeselskabets hjemmeside. Måden, Rejseplanen formidler dette på, er grotesk. For et par år siden kunne man i Rejseplanen finde henvisninger til flyforbindelser og oplysninger herom, hvis man søgte på Aalborg – København.
Selv i de gamle trykte køreplaner, der kunne købes på stationerne, var der medtaget sejlplaner for færgeforbindelserne landsdelene imellem. Jeg håber, trafikstyrelsen vil gå ind i den problematik, analysere, vurdere og agere.
Rejsekortet
Jeg har haft Rejsekort, siden det blev introduceret i 2013, som jeg har bruger flittigt og er og har været utrolig glad for. Det er nemt, det er enkelt og det er rationelt.
Men det undrer mig, at rejsekortet kun kan bruges i Danmark med undtagelse af rejser til Malmø. På min tur gennem Danmark på Rejsepas i uge 33, tog jeg på en tur til øen Sild. Først skulle jeg købe færgebillet fra Rømø til Sild, så busbillet til togstationen på Sild og derefter togbillet fra til Tønder via Nibøl.
Jeg tænker rationelt og filosoferer over, at et Rejsekort, der også kan bruges til bil- og passagerfærger, og et Rejsekort, der dækker hele Norden og Nordeuropa eller for den sags skyld hele Europa, skulle være en teknisk mulighed? Når jeg rejser verden rundt, kan jeg stort set i alle lande bruge min Visa- og MasterCard uden problemer til at hæve penge og til betaling i butikker. I Danmark kan jeg bruge min OK-benzinkort til betaling for bro- og færgeovergange. Tidligere kunne jeg anvende min brobizz til betaling for vejafgifter i Norden og til betaling for færgeforbindelser. Det er desværre ikke muligt mere. Rejsekortet blev en rationel lettelse for os passagerer; men hvorfor ikke arbejde videre med ideen om, at lade Rejsekortet blive gangbart betalingsmiddel til de europæiske togstrækninger. Især mennesker, der er bosiddende i grænseegnene, vil helt sikkert hilse dette velkomment.
DSB- bladet UD og SE
I DSB-togene kan man læse bladet ”UD og SE”. Det et glimrende blad; men problemet er, at bladet i meget ringe omfang beskæftiger sig med passagertransport i almindelighed og med transport af togpassagerer i særdeleshed. Magasinet er at betragte som en månedlig udgivelse med ugebladsstof. I juli/august nummeret er der en lang artikel om astronauten Andreas Mogensen, men artikler med samme indhold er stort set at finde i samtlige trykte medier. Hvorfor så lidt indhold med passagertransport? Det vil svare til, at Coops blad ”SAMVIRKE” kun i ringe omfang beskæftiger sig med dagligvarehandel og Forbrugerorganisationen Tænk, der udgiver bladet ”TÆNK” også i ringe omfang beskæftiger sig med forbrugerstof.
Juli/august nummeret er på i alt 154 sider. Artikler, sider der omhandler togdrift er:
PSSST Bag om banegården): Et stort foto og en kort tekst om muligheden for en guidet tur på Aarhus Banegård.
PSSST (Strømmen): Ca. en 1/6 af en side, der handler om indretning af de kommende IC5-tog
Rejsegods: En spalte, hvor en skuespiller fortæller, hvad hun altid har med, når hun rejser med tog.
PSSST (Automatisk Fremtid): Ca. 1/8 del side, hvor nye førerløse S-tog omtales.
Tog/Trains: Et oversigtskort over alle togstrækninger i Danmark.
På Sporet af: 3 sider, hvor 3 passagerer fortæller om deres rejse. Tre spalter med tekst. Fotos fylder 4/5 del af hver side.
Skriv til DSB: 1 ½ side, hvor passagerer skriver til DSB og får svar
Pletfjerneren: Artikel om service og rengøring fortalt af en DSB-medarbejder
Skal vi være flinke, så der er i alt 8 sider, der i større eller mindre grad relaterer sig til DSB og passagertransport, hvor en meget stor procentdel er fotos og ikke informationer. Den mest relevante artikel er ”Pletfjerneren”, hvor en medarbejder fortæller om blandt andet rengøring af toiletter. Af de 154 sider i juli/august nummeret, er der 8 sider ”fagstof”. Det svarer ca. 5,2 pct. af bladets indhold.
Jeg undrer mig igen over, at et magasin som ”Ud og SE” ikke i langt højere grad beskæftiger sig med togdrift og passagertransport i form af f.eks. temanumre. Det kunne være temanumre om Graffiti og graffitibekæmpelse, Togture i forskellige europæiske lande, Betalingssystemer og priser, Smutture med tog osv. Jeg kunne blive ved.
For år tilbage havde DSB et rejsebureau, som jeg brugte flere gange til rejser i Europa. Dette rejsebureau er desværre nedlagt; men der er sikkert andre rejsebureauer, der gerne vil arrangere rejser og ophold med tog; men man hører så lidt til dem. Der er rundt omkring i Europa fokus på rejser med tog, hvor et land som Frankrig har forbud mod flyrejser mellem to byer i Frankrig, der varer under to timer. Her er der også mulighed i et temanummer at sætte fokus på dette.
Information, Service og stationer
Som jeg tidligere nævnt, så der store forskelle på, hvordan de forskellige togselskaber informerer om ankomsttider, forsinkelser, tilsluttende forbindelser m.m.
I DSB-togene er der digitale informationstavler i togvognene; men alt for ofte er de ude af drift eller kun virker sporadisk. Det er almindeligt, at togpersonalet over højttaleranlægget informerer om rejsens forløb; men ikke altid. Det er meget forskelligt, hvor ”talende” togpersonalet er i de enkelte toge. Ved ankomsten til Odense bliver passagererne orienteret om togafgange til Svendborg (Arriva) og afgange med regionaltog til Fredericia (DSB). Er man på vej til Esbjerg, bliver der ikke informeret om togforbindelser til Ribe/Tønder (Arriva)?
I alle Arriva toge er der i togvognene displayskærme, der informerer om både tog- og busafgange fra hver eneste station.
Ankommer man som togpassager til en station, er det umuligt at vide, hvilke informationer, der er om videreforbindelser med tog og bus fra den pågældende station. Hverken på Skærbæk og Tønder stationer i Sønderjylland kan man finde opslag i form af opslag eller skærme om togforbindelser til og fra stationen, mens Sydtrafik, der driver busruterne har opsat opslagstavler om destinationer og afgangstider på de pågældende stationer. Hvorfor denne forskel?
Også informationerne på busstationerne er vidt forskellig fra busstation til busstation. Det er dejligt i Vejle og Viborg, at busserne løbende køres frem til venterummet i takt med deres afgangstider. I Randers er der virkeligt langt mellem busstationen og togstationen. På nogle busstationer har busserne faste holdepladser, der er markeret med nr. og destination og en påmonteret køreplan. På andre busstationer er der kun digitale tavler; men det er et problem, når disse er ude af drift, som jeg oplevede på Holstebro busstation.
Bliver man trængende, kan man være heldig at ankomme til station, hvor der er toiletfaciliteter. Som jeg skrev tidligere, ankom jeg til Lemvig, hvor der på stationsområdet var rimelige toiletforhold. Senere var jeg i Ribe, Skærbæk og Tønder med tog, og på disse stationer er der ingen toiletter. Servicefaciliteterne på de enkelte stationer er meget forskellige. Og der synes ikke være sammenhæng mellem antal stationspassagerer og byens størrelse?
Der er også meget forskel på rengøringsstandarderne på de stationerne. Nogle er pæne, rene og velholdte og uden fri for graffiti, på andre stationer flyder det med affald på især banelegemerne, hvor folk kaster cigaretskod og engangsemballage ned på sporene, der ikke bliver fjernet.
Jeg er så gammel, at jeg kan huske stationen som et centralt sted i byen med liv og aktiviteter og en station med ventesale, restaurant, kiosker, billetsalg og med et tilstødende postkontor. Og kom man til en ukendt by og skulle på toilettet, kunne man altid finde byens togstation, hvor man kunne besørge. Disse tider er slut, og heldigvis skal vi i dag ikke bruge timer på ventetid, da antal afgange med tog og bus er øget betragteligt. Men nu står mange stationsbygninger hen som monumentale bygninger fra en svunden tid og forfalder. Heldigvis er der eksempler på, at der er stationsbygninger, der er blevet solgt og omdannet til kontorer og cafeer m.m. Men alt for mange stor ubrugte hen og bliver overmalet med graffiti. Et eksempel: Det er noget af en kontrast at rejse fra Ringkøbing station til Herning station. For selvom Ringkøbing station delvis benyttes som venterum, er det tydeligt, at den er i forfald grundet manglende vedligeholdelse. Ved ankomsten til Herning busstation møder man en forholdsvis ny station, der er bygget og indrettet til nutidens tog- og bustrafik.
Mange stationsbygninger er forsynet med et skilt ”Til leje” eller ”Til salg”. I mange byer har de gamle, monumentale bygninger udviklet sig til skræmmende øjebæer. Hvad kan der ske med de mange stationsbygninger? Det er fint, at mange er blevet solgt eller udlejet til liberale erhverv. Men kan de ikke sælges eller lejes ud, må de omdannes til andre formål f.eks. boliger, ungdoms- og/eller studieboliger, kulturinstitutioner eller som sidste udvej nedrives og fjernes, og det gælder også de tilhørende godsbygninger.
Et eksempel på en station, der hæver sig langt over gennemsnittet, er stationen i Thisted. Den gamle stationsbygning er indrettet med turistkontor, en lille café, billetkontor, wc, hvor firmaet Togrejse.dk har til huse. Så godt behøver det ikke at være på andre stationer; men indretningen af stationsbygningen i Thisted kan være en inspirationskilde til andre stationer i Danmark.
Afslutning
Nu har jeg været en tur rundt i primært Jylland på en tour de force-tur og er kommet tilbage til Korsør med nye indtryk, oplevelser og meninger.
Googler man ”Hvem ejer stationerne?” fremkommer flg. tekst:
”De primære ejere af stationerne er Banedanmark, DSB og kommunerne for så vidt angår tilstødende adgangsveje og forpladser. Driftsansvaret følger typisk ejerskabet, hvilket medfører, at driften af stationerne varetages af minimum tre forskellige aktører”.
Og det er måske her problemet ligger med ”for mange kokke fordærver maden”. For hvem gør hvad, og hvordan bliver det aftalt og finansiereret? Jeg skrev tidligere, at især togstationerne i Nordjylland er velholdte og indbydende. Såvidt jeg kan forstå, så er de Nordjyske jernbaner, der er ansvarlig for disse stationsbygninger og ingen andre instanser?
I juli/august nummeret af ”Ud og Se”, der er et par notitser om de nye IC-5 tog, der bliver sat i drift i 2025 og de kommende førerløse S-tog, der kommer i drift fra 2028/2029. Sikkert er det, at de nye IC-5 bliver præsenteret med pomp og pragt, inden de kører ud på de danske jernbaner. Dagen efter præstationen ankommer det første IC-5 til Korsør station, hvor det er blevet dekoreret med endnu et lag klatmaling i alle regnbuens farver med spraydåse, og langsomt, men sikkert nedbrydes de nytte flotte tog til den normale standard. At bekæmpe graffiti synes at være det rene sisyfosarbejde.
Det undrer mig, at DSB, Banedanmark, de øvrige togselskaber og såvel lokalpolitikere som landspolitikere har så ringe fokus på dette fænomen, der breder sig mere og mere som en epidemi, der ikke synes at kunne stoppes eller begrænses. Gang ser vi ledende medarbejdere fra DSB og Banedanmark blive interviewet på Københavns Hovedbanegård og på Nørreport station, men aldrig om stationernes tilstand. Op mod valg ser vi ofte lokalpolitikere og landspolitikere give interviews på samme lokationer; men ingen ytrer sig om togenes og stationernes tilstand og stand. En del politikere er vel også brugere af den kollektive trafik og må græmmes ved den ved denne åbenlyse vandalisme; men det bliver aldrig nævnt som et emne i en valgkamp. Er graffitivandalerne fredet på samme måde, som hashhandlerne tidligere var det på Christiania? Forestil jer, hvilket ramaskrig der ville lyde, hvis det var Christiansborg eller Amalienborg, der løbende blev udsat for graffitibemalinger?
Det må også være frustrerende for togpersonalet dagligt at møde ind på arbejde og konstatere, at det togsæt, som de skal betjene er er overmalet med graffiti og måske skal tages ud af drift? Den samme frustration må gælde medarbejdere i DSB og Banedanmark, der også dagligt kører med graffitibemalede tog og graffitibemalede togstrækninger til deres arbejdspladser i henholdsvis Høje Taastrup og Ringsted. I tankerne kan man ønske sig tilbage til tiden med biograffilmene ”Det støver filmene” fra begyndelsen af 1960´erne, hvor beboerne benytter den rene forstadsstation og de rene S-tog.
Jeg mener, at handlinger er påkrævet, hvor både DSB, de øvrige transportselskaber bliver inddraget og det politiske system bliver involveret og udarbejder konkrete metoder til i det mindste en væsentlig reduktion af dette kriminelle uvæsen, som graffiti er udtryk for. Men det kan være svært, når medier som DR-program 1 og avisen Politiken hylder disse ”Street Art” kunstnere, som de betegnes, og når den tidligere Teknik- og Miljøborgmester i København Klaus Bondam København mener at disse er en ”gudgiven gave til offentligheden.” Klaus Bondam blev senere direktør for Cyklistforbundet og må vel nyde turen gennem København på cykel med nye daglige ”malerier”.
DSB skriver, at passagerne føler sig utrygge ved graffitien. Logisk vil denne utryghed stige med omfanget af graffiti, der er i disse år, er i kraftig vækst. For år siden lancerede DSB-sloganet ”En Ren Rejse”. Man kan håbe på, at dette slogan igen bliver aktiveret og omsat til handlinger.
Jeg glæder mig til den dag, hvor jeg står på en graffitifri tog i Korsør og kører gennem landskabet og stopper ved pæne, rene og graffitifri stationer, bygninger og støjskærme, og når jeg kommer til København, sætter jeg mig ind i et S-tog, der ikke er skrammet af afvaskninger af graffiti med kraftige kemikalier, og hvor kupeerne ikke er dekoreret med kedelige gråbrune streger og tegninger.
Men snart får Street Art aktørerne en ny busterminal at dekorere, så det bliver vanskeligt eller umuligt at læse informationer og tavler, der sikkert får en ny gang ekstra lak.
Jeg har ikke er en forkromet løsning på uvæsenet; men som en øvelse kunne ejerne/forvalterne af Nørreport station sørge for, at denne station bliver holdt graffitifri. Det kunne senere brede sig til strækningen Valby st. – Østerport st.
Googler man ”domme for graffiti”, er der en artikel om en ung mand på 19 år, der er blevet idømt en mild straf for udøvelse af graffiti i 2021. Ellers skal man tilbage til artikler vedr. graffiti, der er skrevet mellem 2000 – 2014. Men DSB skriver, at udøvelse at graffiti kan give en hård straf med fængsel i op til seks år. Men der synes at være faldet meget få domme for den slags hærværk, og så kan DSB m.fl. afsætte yderligere millioner i de kommende til bekæmpelse af denne ”pestepidemi ”, som graffiti i realiteten er.
Med hensyn til informationer kan man ønske sig, at informationerne i togene og på stationerne lever op til nogle standardiseret minimumskrav med hensyn til informationer om afgangstider for både busser og tog. Før den digitaliseret tidsalder var der på enhver station opsat tavler med køreplaner for både tog og busser. I dag ved man ikke, hvilke informationer, der er tilgængelig på den enkelte station.
Tak fordi I tog jer tid til at læse mit indlæg med håb om, at de vil inspirere de aktuelle aktører/interessenter til i det mindste overvejelser og diskussioner og med et naivt håb til handlinger. Jeg har haft mange dejlige oplevelser på min tur rundt i Danmark, og næste år, vil jeg selvfølgelig igen benytte mig af muligheden og se endnu mere at Danmark. Men der er altid plads til forbedringer.
Knud Pedersen medlem nr. 2025068, Tog- og buspassager
fvm 2025-09-06