Kører man forbi Marslev Station i tog, vil man kunne se to store grønne haller på banens nordsiden, og en del hensatte godsvogne og personvogne. Hallerne og materiellet tilhører Dansk Jernbane Klub, og kaldes i daglig tale Museumsmagasin I og II. Den første hal blev indviet i 2004 og har 4 spor med en samlet længde på 440 m. Hallen blev hurtig fyldt op, og beslutningen om at etablere endnu en vognhal - Museumsmagasin II - blev truffet for ti år siden.

Betondæk hvor pallereoler for reservedele skal stilles op. Sporet kommer op i samme højde som dækker, således det er muligt at komme til hylderne med en truck.
De første år gik med ansøgning om byggetilladelse og detailprojektering, samtidig med der skulle findes finansiering til at komme i gang. Det lykkedes, og sommeren 2020 stod den rå hal klar til indvendig montage, installationsarbejde og spor-lægning. Dette arbejde er så blevet udført i takt med der har været økonomi til det, og de følgende år blev el, vand og andre nødvendige tekniske installationer monteret i den nye hal på i alt 2030 kvadratmeter.
Vi har nok ønsket at det kunne have gået hurtigere, men et akut behov for at flytte vores omfattende arkiv og klubhus fra Glostrup henholdsvis Herlev til et nyt samlet sted i Brøndbyvester i 2024, betød at DJK måtte prioritere benhårdt med den økonomi vi nu engang havde til rådighed.
Heldigvis har mange medlemmer støttet økonomisk den tvungne flytning og færdiggørelse af Museumsmagasin II, med donationer og testamentering, og derfor besluttede bestyrelsen i 2025 at sætte turbo på færdiggørelsen. En medvirkende faktor er også, at vi kan spare et ikke ubetydeligt beløb i husleje på de lokaliteter, hvor vi har en del materiel opstillet. Og disse omkostninger mener vi at kunne anvende bedre i vores egen Museumsmagasin og på det areal DJK ejer i Marslev.

Museumsmagasin II set indefra mod vest. De resterende spor vil blive lagt ud, når hallen er ryddet for byggematerialer, og arbejdsvogne.
Ved indgangen til efteråret, er de indvendige velfærdslokale og lagerfacilitet til elektroniske komponenter tæt på at være afsluttet. Velfærdslokalet indeholder bad og toilet, omklædningsmuligheder og en lille spiselokale med køkken, så der er gode forhold for dem i fremtiden skal holde tilsyn med Museumsmagasin I og II, og sikret materiellet derinde har det godt. Inde i selve hallen er der også blevet støbt fast betongulv for ca. 50 meter pallereoler i op til 5 meters højde. Pallereolerne leveres i oktober, og skal opbevare nogle af de mange reservedele vi har.
Som afslutning på projektet, skal de mange sporrammer der ligger udenfor i Marslev lægges på plads inde i hallen. Der er allerede udlagt 120 meter spor, og de resterende 300 meter følger i løbet af vinteren og foråret 2027. Derefter skal der lægges spor udenfor mellem de to haller, og øst for Museumsmagasin II.

Det omfattende arbejde med elektriske installationer til brandsikring, belysning og stikkontakter rundt i hallen er afsluttet
Er der midler til det, vil vi gerne få de udvendige sporområder indhegnet og lagt kørefast belægning mellem skinnerne, således af- og pålæsning kan ske sikkert. Bemærk, at DJK godkendt af Skattestyrelsen til at kunne tilbyde skattefradrag for donationer op til 20.000 kr., hvilket svarer en værdi på 26 %. Hvis du f.eks. donerer 1.000 kr. til DJK, sparer du cirka 260 kr. i skat på din indkomster.
Når sporene inde i hallen er anlagt, vil DJK invitere medlemmerne til Åbent Hus, så I kan se hvad vi har præsteret. Dette vil blive annonceret i bladet og på hjemmesiden. Ønskes yderligere information Museumsmagasin II, og har man lyst til at støtte dette vigtige DJK-projekt økonomisk, er man meget velkommen til at kontakte os på
Tommy O. Jensen og Søren Bay.
fvm 2026-10-02

I starten af august var velfærdslokalerne ved at blive færdiggjort. Her skal madpakken kunne nydes, ligesom det bliver muligt at få et bad efter endt arbejde.

Velfærdslokalerne set inde fra magasinet. Der af hensyn til brandsikkerhed ingen vinduer i denne væg.
Alle foto: Ole Madsen