Om morgenen d. 2. november 1951 er godstoget med tog nr. 2300 fremført af PR 904 på vej fra Fredericia mod Esbjerg – og 30 min forsinket. Samtidig er motor-iltoget 308, også fra Fredericia på vej mod Esbjerg - og ca. 20 min. forsinket.
Fra Esbjerg er godstoget 2301 fremført af R 946 blevet en time forsinket, de to godstog skulle normalt passere hinanden hvor strækningen var dobbeltsporet mellem Andst og Lunderskov. Strækningen mellem Brørup og Bramminge var enkeltsporet. Tog 308 havde forrang for et ikke personførende godstog, så krydsningen mellem 308 og 2301 blev forlagt til Bramminge, hvilket allerede var meddelt til tog 308 i Kolding. Der blev sat gennemkørsels signal i Brørup og da tog 308 havde passeret, blev det tilbagemeldt til Vejen. På Brørup St fik stationsforstanderen ikke sat signalet på stop.
Tog 2301 fra Esbjerg blev nu pga. tog 308 yderligere 15 min forsinket, men trafiksektionen meddelte at tog 2301 og tog 2300 stadig skulle krydse på dobbeltsporet, men ved Brørup, hvor tog 2300 skulle afvente tog 2301’s passage foran denne stations indkørselssignal. Som sagt var signalet på Brørup ikke sat på ”stop” efter tog 308, men stationsbestyreren, der var alene på vagt, havde glemt at signalet stod på ”kør igennem”. Først da tog 2300 passerede stationen blev stationsbestyreren klar over fejlen og skyndte sig at ringe til Holsted, her passerede tog 2301 i samme øjeblik så en meddelelse om øjeblikkelig standsning var ikke mulig.
De to godstog havde nu i mørket kurs mod hinanden og det var kun et spørgsmål om minutter før en katastrofe ville indtræffe. Lidt over 3 km vest for Brørup mødtes de to godstog og kørte frontalt sammen kl. 0402. Hvorvidt de nåede at se hinanden og reagerede med en katastrofe opbremsning, vides ikke, men begge lokomotiver forblev delvis på sporet, men 25 godsvogne blev totalt knust og enkelte slynget op ad baneskråninger eller ind på marken. En fyrbøder på R 946 omkom som den eneste.
PR 904 var kendt som ulykkesmaskinen fra Vigerslev ulykken d. 21. november 1919, og var nu altså næsten på årsdagen nok engang indblandet i en ulykke. Dengang var den blevet bygget op igen, men nu gik den til ophug.
R 946 blev repareret og tilgik senere Museumstog, men blev ophugget i 2018.
Generaldirektør Emil Terkelsen udtrykte efterfølgende i Vingehjulet en stor tak til det personale som i oprydningen og under vejrets luner, havde udført en beundringsværdig indsats, med fortrinligt samarbejde de forskellige instanser imellem. Bl.a. sørgede man for med busser at befordre passagererne.
Fra DJK’s mangeårige medlem, Kaj Pedersen, årgang 1925, som gik bort d. 7. marts 2022, har DJK fået hundredvis af timers filmoptagelser af jernbaner, en hobby som Kaj begyndte på i 1950erne.
Alle disse film er nu ved at blive redigeret og vil indgå i DJK’s arkiver.
Disse fotos fra ulykken og som har figureret før med ukendt fotograf, lå i Kaj’ arkiv.
Da han hørte om ulykken satte han kurs mod ulykkesstedet, det gentog han senere ved lyntogsulykken i Odense i 1967, hvor han smalfilmede de ødelagte tog.
Rolf Brems
Kilde: Vingehjulet
Artiklen bygger i høj grad på dagbøger ført af baneformand Sigfred Grønvall, der var baneformand på Aaløse station
Tekst og foto fra Bent Boesen
Ligesom banerne havde lokomotiv- og værkstedspersonale til at sørge for vedligeholdelse af lokomotiver og vogne, ansattes baneformænd til at sørge for, at banelegemet og skinnerne var i orden.
En baneformand fik typisk en strækning på 5 til 7 km, som han skulle sørge for var i orden, så togene kunne køre sikkert på den. Da der også var anlagt stationer med omtrent samme afstand på banen, passede det i mange tilfælde med, at han kunne få tjenestebolig på en (land-)station.
Læs mere: Baneformandens arbejde ved de bornholmske jernbaner