De legendariske County Donegal Railways havde engang et smalsporet netværk på over 200 miles -  ca 320 km - der strakte sig ud til selv de fjerneste dele af Donegal området.
Disse baner blev oprettet i 1880'erne og 1890'erne og gav et økonomisk løft til dette dengang fattige område. De sidste dele blev nedlagt i 1960.

Det omfattende smalsporede linjenet med sporvidde 914 mm ses nedenfor. Med gult i den periode strækningerne kørte. 

Et ny  selskabet blev dannet i 1892 ved en sammenlægning af Finn Valley Railway og West Donegal Railway. 

En af de første handlinger fra det nye selskab var at omdanne den tidligere Finn Valley Railway fra Strabane til Stranorlar fra 5 ft 3 in (1600 mm) til 3 ft (914 mm) sporvidde, som var færdigombygget  i 1894. Flere strækninger blev bygget med et statstilskud. 

Stranorlar og Glenties 24 miles (39 km), åbnet 1895. På dene strækning ligger Fintown , hvor der i dag kører veterantog på en kort strækning - Fintown Railway.

Donegal Town til Killybegs 19 miles (31 km), åbnet 1893

Strabane til Derry 14 miles (23 km), åbnet 1901

Donegal Town til Ballyshannon 16 miles (26 km), var den sidste strækning, der blev færdiggjort og åbnet 1905

I 1906 blev der dannet et nyt selskab bestående af Great Northern Railway of Ireland og Midland Railway Northern Counties Committee, som oprettede et nyt selskab, County Donegal Railways Joint Committee, under Great Northern (Ireland) and Midland Railways.

I 1912 havde selskabet 21 lokomotiver; 56 personvogne; 304 godsvogne.

Smalsporet bane mellem Glenties og Stranorlar

I 1889 blev der givet tilladelse til at bygge denne 24 miles lange bane.

Arbejdet begyndte i 1890 men entreprenøren mistede kontrakten på anlægarbejdet og Finn Valley Company færdiggjorde banen, og det første lokomotiv kørte på strækningen i 1895. Fire gange dagligt, og rejsen fra Glenties til Stranorlar tog nu kun en time. Glenties til Fintown tog nu tyve minutter med damptog. Forandringen i rejsetiden var bemærkelsesværdig, hvad der havde været en dags rejse med hest og vogn blev til en time med tog.

Uld, tørv, kvæg, fisk, kartofler kunne let importeres og eksporteres og luksusvarer som sukker, te, kiks, der ikke var set før, blev en del af hverdagen.

De højkonjunkturer, der fulgte efter åbningen af jernbanerne, gav arbejdspladser både på og uden for banerne. Omkring atten vogne med tørv forlod Glenties hver dag. En arbejdsstyrke på 87 mand var beskæftiget i Shallogans mose vest for Fintown.

I 1920'erne blev brugen af dieseldrift til både passager- og godstransport banebrydende. Dieselkraft viste sig at være en stor succes med reduktion af omkostninger til driften.

Specialbyggede dieselmotorvogne kom i drift, og dette forlængede sandsynligvis levetiden for County Donegal Railways med femogtyve år. En af disse Railcars, nummer atten, i øjeblikket udlånt til Fintown Railway.

Jernbanerne boomede under Anden Verdenskrig, hvor gods skulle flyttes hurtigt og nemt. Efter krigen faldt passagertrafikken og godsmængden. Glenties grenen led mest under nedgangen i passagerindtægterne og førte til lukningen for passagertrafik den 13. juni 1947, men forblev åben for gods med cirka to tog om dagen, der transporterede tørv, tønder, butiksproviant, uld og andre varer, men den endelige lukning kom i 1952.

Begyndelsen til enden for jernbanerne var den stigende brug af vejtransport til at flytte gods i slutningen af 1940'erne. På grund af den hårde konkurrence fra vognmænd og tab af passagerer til bustjenester og endda private biler,

Donegal Railway Company indstillede driten på alle banestrækninger  den 31. december 1959, hvilket afsluttede jernbaneeventyret i Donegal.

Glenties-grenen lukkede i 1947, Strabane-Derry-banen lukkede i 1954, og de resterende passagertog sluttede den 31. december 1959. Godstog kørte mellem Strabane og Stranorlar indtil 6. februar 1960.

I løbet af 1930'erne begyndte den fælles komité at drive en flåde af busser. Efter lukningen af jernbanen fortsatte den med at fungere som et vejgods- og busselskab indtil den 10. juli 1971, hvor den blev overtaget af CIÉ.

Efter lukningen af banerne

Efter at den sidste tilbageværende linje af County Donegal Railways Joint Committee lukkede i 1960, købte en amerikansk forretningsmand -  Dr. Cox - en del af det rullende materiel fra banen. Han havde planer om at bruge dem til en historisk jernbane i New Jersey, men de høje omkostninger for at få matereillet til USA betød at materiellet fik lov til at stå i Strabane, Letterkenny og Stranorlor udsat for vejr og vind

I 1970 blev North West of Ireland Railway Society (NWIRS) oprettet for at erhverve og bevare, hvad der var tilbage af Dr. Cox' samling. Victoria Road Station i juni 1972 og åbnede den som museum og en del af det rullende materiel fra de nedlagte stationer blev  flyttet til museet.  Dette fik navnet Foyle Valley Railway, og der var planer om at forlænge det langs CDRJC-sporet til så langt som til Prehen Park, men det nåede kun en længde på 300 meter.  I 1978 måtte museet lukke da bygninger og grund belv solgt til privatmand. Det rullende materiel fandt et nyt midlertidigt hjem ved Shane's Castle Railway.I 1986 opførte Derry City Council en ny specialbygget bygning til museet. Dette var på stedet for en tidligere godsbanegård for Great Northern Railway (GNR) nær det, der tidligere var Foyle Road Station. I oktober 2000 traf byrådet en beslutning om at overtage driften af museet og jernbanen fra NWIRS. Togkørslen blev dog indstillet, og Museet blev derefter drevet af kommunen, dog med nogle perioder med lukning, indtil velgørenhedsorganisationen Destined indgik en 50-årig lejekontrakt på bygningen i 2016. Efter at være blevet renoveret genåbnede museet i 2023.

Fintown Railway

Veterantog på Fintown Railvay

Motorvogn 18 på strækningen

Nr 18 er en original dieseljernbanevogn fra County Donegal Railway, som blev taget i brug i 1940 på banen. Den blev alvorligt beskadiget ved en brand den 7. november 1949 og måtte genopbygges.  Restaureret til sin oprindelige form og funktioner med en ombygning i 1996 af N.W.I.R.S. (North West of Ireland Railway Society).

County Donegal Railways var pionerer inden for brugen af dieseltrækkraft. Den første dieselmotorvogn blev bygget i 1930. Otte leddelte dieselmotorvogne blev bygget af Walker Brothers i Wigan mellem 1934 og 1951, hvor stort set alle passagertog blev kørt med dieselmotorvogne, hvilket var meget billigere end damptog.

Motorvognene kunne kun køres fra den ene ende og skulle drejes på en drejeskive ved endestationen for at kunne køre modsat vej. To motorvogne kunne heller ikke kobles sammen ryg mod ryg, hvis der ikke var lomotivfører i begge enheder. Motorvognene var heller ikke i stand til at trække de fleste godsvogne, så damptog blev fortsat brugt på godstog. Motorvognene kunne dog  trække lette specialbyggede trailere og nogle lette godsvogne.

Det er bevaret seks originale County Donegal Railcars hvoraf nr 18, der kører i Fintown er den ene.

Simplex 102T lokomotiv trækker i den ene retning 

Bruges sammen med Railcar 18 i alle tog idet railcars kun kan trække i fremadgående retning. Kom i drift igen i juli 2007 efter en større renovering hos Alan Keef Ltd., Ross-on-Wye, England.

Toget langs Lock Finn

Interiør i Railcar nr 18

Førerpladsen i Railcar nr 18. Der er kun noget at lave i den ene retning  

 

Remiseanlæg på Finntovn Railway er delvist de gamle bygninger fra da banen blev bygget. 

Remiseanlæg på Finntovn Railway, hvor den oprindelige bygning ses i forgrunden. 

Vandtårnet er her stadig

 

Fintown, County Donegal,

Donegal Railway Company, County Donegal Railways Joint Committee

  1. juni 1903 Stationen åbner
  2. december 1947 Stationen lukker for passagertrafik
  3. marts 1952 Stationen lukker for godstrafik
  4. juni 1995 Stationen genåbner som en del af kulturarvsjernbanen og har i 2025 30 års jubilæum

Link til youtube film om en tur på banen

Link til YouTube med droneflyvning over Lock Finn

Stationen i Finntown fra sporsiden. Synd at den ikke er renoveret og brugt som billetsalg. Bygning er typisk for byggestilen i området og de andre gamle stationer. Traceet og de gamle stationer kan på mange strækninger stadig følges selv om det sidste tog kørte for 70 år siden.

Stationen i Finntown fra vejsiden. Trænger til en kærlig hånd

fvm 2025-10-13