En billedfortælling fra den gamle station før den lukkede i 1979 og erstattet af den nuværende station.
Den gamle station blev revet ned i 1979 - kun posthuset blev bevaret. Den nye station blev i 1979 bygget på adressen Havnepladsen 30, 9900 Frederikshavn. Den er anlagt på opfyldt havbund, så der var god plads til et stort jernbaneterræn og dengang fælles station for DSB og Skagensbanen. I dag er det kun Nordjyske Jernbaner der benytter stationen.
Den gamle station blev udgangspunkt for Skagensbanen mellem Frederikshavn og Skagen, da denne åbnede i 1890. Den var i starten smalsporet (1.000 mm) og blev først omlagt til normalspor i 1924.
18. juli 1899 blev Sæbybanen indviet mellem Nørresundby og Frederikshavn over Sæby. Dens persontog fik også endestation her, men Sæbybanen havde sin egen godsstation Frederikshavn G lige syd for statsbanestationen mellem Rimmensgade og Vinkelvej (taget i brug samtidig med Sæbybanen). Frederikshavn G blev nedlagt 27. maj 1966.
Delstrækningen Sæby-Frederikshavn blev nedlagt i 1962. Det var især efter ønske fra Frederikshavn, som slap af med 16 jernbaneoverskæringer og fik rådighed over godsstationens 19.000 m² centralt beliggende jord til byudvikling.
Alle foto: Hans Pagh Knudsen
Frederikshavns gamle posthus er den eneste bygning der i dag er tilbage med tilknytning til jernbanetiden ved den oprindelige stationsplacering.
.
Den gamle station
Forhallen på stationen efter at den var lukket i 1979.
Sporterræn på den gamle station
fvm 2025-06-15