I 1919 var der kun aviserne til at formidle „Breaking News“. Denne artikel baserer sig på Politikens 2. ekstranummer kl. 17 dagen efter Vigerslevulykken.
Lørdag den 1. november 1919 var en stor rejsedag. Det var skiftedag, altså en af de to dage i året, hvor de, der var „fæstet“ på halvårskontrakter, kunne skifte arbejde. I Holbæk var tog 168 fra Kalundborg blevet forstærket med tre uopvarmede vogne bagpå, og det følgende tog mod København, ekspressen fra Korsør, tog 44, var blevet dubleret med en forløber, tog 8064. Kl. 21.07 meldte Valby til Togkontoret, at der var sket „et vistnok alvorligt Uheld“ med tog 168 i Vigerslev. „Et lille Barns Fald ud af Kupéen, Togpersonalets Iver for at finde Barnet, en Overportørs Ønske om netop at vise Konduite og at lade et Tog, der hastede, køre forbi – dette er den fatale Kæde af sammenfaldende Omstændigheder, der voldte den største Jernbanekatastrofe, der har fundet Sted her i Danmark“ skrev Politiken. Overportøren hed Hansen „en lille sat og sikker Mand“. Han havde tjenesten i signalhuset i Vigerslev. „Det er min Skyld; jeg begik en Fejl“ siger han til journalisten. „Jeg vil gerne hjælpe Brandtoget igennem (et særtog med brandslukningsudstyr fra Godsbanegården til en stor brand i Køge)… Så gør jeg det, som vi i vanskelige Situationer har lov til: jeg bryder Plomberne for Sikkerhedsmekanismen og viser fri Bane for Brandtoget. Begaar en Fejl, bruger Haandtaget dér .., og sender uden i Øjeblikket at tænke derover en elektrisk Strøm til Brøndbyøster og udløser Stoppesignalet dér. For tidligt, for toget (168) står jo endnu der foran min Signalmast… Jeg opdager det, ringer til Brøndbyøster. For sent… Jeg griber min Lygte, styrter ud på Linien og raaber til Lokomotivføreren på Kalundborgtoget, at han maa Køre…. Og jeg løber længere ud, ser Lokomotivets (8064) Lanterne, svinger mit røde Lys. Lokomotivføreren ser mig ikke. Han ser heller ikke Slutlanterne paa Kalundborgtoget. Den ene er fjernet, den blev brugt til at lyse efter Barnet med…“. Journalisten omtaler, hvad folk mener, der bør ske med Overportøren: Spær ham inde for Livstid, hæng ham op, sæt ham på Tvangsarbejde… Selv er han mere forstående: „Du, som læser dette, slog et forkert Bogstav paa din Skrivemaskine. Ingen døde deraf. Men Fejlen var lige saa stor som Fejlen i Vigerslev“.
Journalisten går – underligt for os 100 år efter – uhindret rundt mellem resterne af de splintrede vogne og giver en malerisk, iblandt makaber, skildring: „Her ligger et Sæt Spillekort og smiler med Livets og Dødens røde og sorte Farver… Hvad var det for to Rejsende… der tabte Livet ud af Hænderne sammen med denne Haandfuld blanke Kort? Her ligger en ganske lille, udringet Ruskindssko – aa, hvor er nu dens Ejerinde?“ Der er også en reportage fra lighuset!
Avisen har en række illustrative tegninger, bl.a. af blokapparatet og spillekortene, og tre digte af Emil Bønnelycke. Den gamle avis bringer denne voldsomme ulykke ganske tæt på.
Med 40 omkomne, herunder fører og fyrbøder på tog 8064, 15 hårdt og elleve lettere sårede blev Vigerslevulykken kun overgået af Gentofteulykken i 1897.
Palle Ømark i 2019
fvm 2025-10-23