At et lokomotiv som har stået hensat kollisionsskadet i 25 år sættes i stand og tages i brug er ikke hverdagskost. Men det er tilfældet med BaneNors nye MZ 1424. Det var færdig repareret hos Tågabs værksted i Kristinehamn i begyndelsen af marts og er nu at se på norske spor.

MZ 1424 blev leveret til DSB i 1970 og en del af de 16 lokomotiver Nohab leverede af byggeserie II. Det var driftslok hos DSB frem til 1997. Da kolliderede lokomotivet med en skinneudlægningskran i nærheden af Rødekro i Sønderjylland. Den ene førerhus blev stærkt skadet. Lokomotivet blev udrangeret og hensat.

Til trods for kollisionsskadet blev også 1424 en del af den vedvarende eksporten af danske diesellok til Sverige. I 2003 solgte DSB 1424 til det svenske jernbaneselskab BK Tåg, men allerede året efter gik lokomotivet videre til Svensk Tågteknik, et firma som arbejder med reparation og vedlikehold av jernbanemateriel.

Svensk Tågteknik gik konkurs i 2009, men året før var 1424 solgt til Tågab i Kristinehamn som reservedelslok. Rent fysisk kom lokomotivet til Sverige i 2005, stod hensat i Vetlanda frem til 2017 og blev så flyttet til Kristinehamn.

1424 er nu malet i BaneNors farver, gult med stort sort felt på langsiden af lokomotivkassen. BaneNor har MZ 1415 af samme type, og rygterne siger at 1424 skal erstatte Di 3.628.

05-07-22

Kilde: På sporet 191, Norge