Taulov station
Foreningen Taulov Station arbejder for at skabe nyt liv i den gamle station - til glæde for alle i Taulov og omegn.
Med sin unikke arkitektur og beliggenhed, i hjertet af Taulov Stationsby, er det oplagt at benytte den bevaringsværdige bygning som samlingspunkt for byen.
Her kan skabes hyggelige omgivelser for borgere, klubber og foreninger, for kommunen og for åbne arrangementer – alt fra quizaftener til skakturneringer, fra foredrag til mødregrupper. Kun fantasien sætter grænserne.
Foreningen ønsker at skabe et kultur- og foreningshus, der kan muliggøre flere fællesskaber i Taulov og understøtte “det gode liv” og gøre Taulov til et attraktivt sted at bo.
Det handler derfor om at få alle vigtige funktioner i et kommende kultur- og foreningshus samlet på mindre plads, mens det overflødige skæres fra. Det bliver et hus, hvor hver kvadratmeter udnyttes til fulde med praktiske og funktionelle løsninger.
Foreningen er inspireret af “tiny houses” og tror, at vi gennem nye bygnings- og indretningsløsninger kan rumme mange aktiviteter samt opfylde foreningers og andre brugeres behov gennem en fleksibel og hurtig omstilling mellem de forskellige anvendelser af huset.
Med de rigtige rådgivere vil ombygning og indretning af Taulov Station blive et eksempelprojekt for andre, der ønsker at skabe fysiske fællesskaber på begrænset fysisk plads. Foreningen arbejder på et konkret bæredygtigt projekt og byggeprogram baseret på vision ovenfor.
En stationshave ved stationen er åbnet i 2024 og har fået støtte fra Nordea fonden.
Læs mere: https://www.taulovstation.dk/
fvm 2024-09-08
DSB havde en dårlig dag
Lørdag den 7 september 2024 gav en personpåkørsel ved Hørning, en nedfalden køreledning på Fyn, periodevis lukning af Storebæltsbroen på grund af et cykelløb og en bagende varm sensommerdag en perfekte storm for DSB og deres mange tusinde passagerer.
Der har været op til 1.000 personer i kø til togbusser over Storebælt, efter at en køreledning lørdag morgen faldt ned på strækningen mellem Odense og Korsør og indstillede togdriften.
Togdriften var indstillet over bæltet fra kl ca 9. Det første tog fra Odense mod København var ICL 38 klokken 13:53 og dernæst IC 140 klokken 14.26.
I modsatte retning fra Korsør til Fredericia var første tog ICL 47 klokken 13.44, der også standser i Korsør, og IC 149 klokken 14.06.
Selv om togdriften begyndt at rulle igen fra kl 14 var der fortsat togbusser på strækningen for at afhjælpe de lange køer.
Der spejdes efter togbusser ved Korsør station. Køen var over en kilometer lang. Foto: Tommy O. Jensen
Da der kørte flest togbusser kørte der 21 togbusser på strækningen omkring kl 13, men de kom meget langsomt i gang og de første timer var der kun et par togbusser i drift. Omkring 1000 personer venter på togbusserne i Korsør og dannede en kilometer lang kø, mens omkring 600 personer ligeledes venter i Odense.
Et par Korsørborgere udddelte vand til familier og slikkepinde og omkring kl 13.30 blev der ifølge DSB på X uddelt vand til de berørte passagerer.
Situationen var yderligere påvirket af, at Storebæltsbroen i løbet af eftermiddagen og aftenen var spærret på grund af cykelløbet Aarhus - Odense - København og kun var farbart spor i begge retning på broen mellem klokken 14.30 og 20.
De kilometer lange kø i Korsør. Foto: Tommy O. Jensen
Der stod tusindvis af mennesker i solen og bagte. Køen var over en kilometer lang. Det var helt surrealistisk. Det lignede en festival. En enkelt DSB medarbejder i Korsør havde det utaknemmelige job at repræsentere DSB. I Odense har flere oplyst at der ikke var DSB medarbejdere de første timer ved togbusserne. Det var bare kaos, de var slet ikke gearet til det«, udtaler en passager.
DSB’s pressevagt oplyser i flg Politiken, at man har et beredskab, der sikrer, at DSB i akut opståede situationer kan trække på forskellige busvognmænd. Lørdag lykkedes det at fremskaffe 21 busser til at køre med DSB’s tusindvis af passagerer. »Udfordringen er, at der i de her år er rigtig mange ældre chauffører, der går på pension, og der er ikke så mange fra de små ungdomsårgange, der synes, det er attraktivt at tage et chaufførjob. Der mangler simpelt hen folk«, siger pressevagten.
fvm 2024-09-08
Ud at se med DSB - måske
DR Kontant rejser kritik af DSB.
Kontant på DR1 satte i udsendelse den 5. september fokus på DSB, togenes punktlighed og eksempler på dårlige kundeoplevelser.
Programmets udgangspunkt var, at DSB's service ikke lever op til kundernes forventninger.
Flemming Jensen, administrerende direktør ved DSB om kundeoplevelser og regularitet. Foto fra Dr.dk.
I link nedenfor kan du se interview med Flemming Jensen, administrerende direktør ved DSB om kundeoplevelser og regularitet.
I udsendelsen medvirker Svend Tøfting (Trafikekspert Ingeniørforeningen), Tommy O Jensen, (Tidsskriftet Jernbanen), og Mogens Hasle Møller, (tidligere lokomotivfører og koordinator ved Banedanmark), der kommenterer på regularitet og de mange skinnearbejder.
Interview er sket i en togvogn på Vrads station og der er i udsendelsen også optagelser fra Modelbanen i Hadsten.
Link til DR kontanten
Banedanmark har efter interviewet blev optaget meldt ud at Signalprogrammet bliver forsinket og først er færdigudrullet i 2033 - og ikke 2030 som tidligere meldt ud.
Regularitet på strækningen Kolding - Esbjerg. Op til hver anden tog er forsinket over 3 minutter.
DSB har i ni ud af de seneste ti år ikke levet op til kravene om punktlighed selv om kravene er blevet nedjusteret. Der er intet der tyder på, at det er på vej til at blive bedre i den nærmeste fremtid. Det skyldes især mange fejl på de gamle signaler og omfattende arbejde at forny jernbanen med spor, signaler og elektrificering. Dertil kommer en aldrende togflåde.
I europæisk perspektiv en punktlighed på niveau med Holland og Skåne og bedre end f.eks. Tyskland. Over 95 % af alle S-tog kommer frem rettidigt, og 90 % af alle Fjern- og regionaltog er fremme inden for 10 minutter af annonceret ankomst.
Punktligheden ligger årets første 8 måneder på cirka 78 procent, hvilket er over målet på 75 procent.
I 2024 har der været passagervækst på både S-tog og Fjern- & Regionaltog. I første halvår blev der foretaget 85 mio. rejser, og det er 4,3 mio. flere rejser end i samme periode sidste år.
Link til DR kontanten
fvm 2024-09-06
Film om Langå kommandopost
Farvel til Langå kommandopost.
Foto: Thomas Hauerslev
Thomas Hauerslev var forbi i Langå inden det er for sent. Kommandoposten står til nedrivning i løbet af sommeren, idet sporlayoutet skal bygges om, og det nye signalsystem skal indføres. Centralapparatet er et af de sidste elektromekaniske anlæg af typen 12/46. Thomas drog til Langå på en helt almindelig onsdag i maj.
Det kom der en film ud af som kan ses her Link til Youtube
I Jernbanen nr. 4 2024 er der en større artikel om Langå kommandoposten
fvm 2024-09-02
Mange passagerer hos MHVJ til ELRO dag den 1. september
ELRO-dagen blev en solid succes.
Dagens store trækplaster var Hadsund-Peter
1.244 var det helt præcise antal rejsende, som veteranbanen søndag befordrede i de mange tog, der hen over dagen kørte mellem Mariager og Handest.
Foto til bogen "På sporet af 2024"
Sommeren er tæt på afslutningen, og efteråret sætter i gang lige om lidt. Her følger lidt information om den kommende udgave af ”På Sporet af 2024”, som redaktionen starter op i september.
Årets udgave af På sporet vil sætte fokus på:
- Testkørsel på hovedstadens letbane og nedtælling til åbning
- Sporbygning på Lolland (Femern Banen)
- Dobbeltspor og hastighedsopgradering i Nordjylland (Aarhus-Aalborg-Hjørring)
- Farvel til signalerne
- Internationale tog til og fra Danmark (DSB, SJ, Snälltåget og flere på vej?)
Som sædvanligt modtager vi meget gerne billeder ”med liv” – dvs. gerne billeder med mennesker – enten passagerer eller personale der udfører deres job, husk at overholde gældende lovgivning.
Deadline for indsendelse af fotos til På sporet af 2024 er søndag den 1. september 2024. Fotos skal være optaget fra og med 1. oktober 2023. Det vil være muligt at eftersende fotos fra perioden 1. september til 30. september efter nærmere aftale med redaktionen.
Endelig vil vi gøre opmærksom på, at fotos indsendt til På sporet af 2024 også vil indgå i udvælgelsen af billeder til Jernbanekalenderen 2024. Hvis du ikke er interesseret i at dine billeder anvendes i Jernbanekalenderen – så skriv det til os, når du fremsender dine fotos.
Og vi hører selvfølgelig også gerne, hvis du har ideer til den kommende årbog – samt også gerne ris og ros i forhold til På sporet af 2023.
Redaktionen af På sporet af 2024, Niklas Havresøe
Emailadresse: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
fvm 2024-09-01
DSB J 1 på langfart
Mandag den 26. august kunne bilister på motorvejene E20 og E45 opleve dette usædvanlige syn, et gammelt damplokomotiv på afveje! Der var tale om damplokomotivet DSB J 1 fra 1886, der blev flyttet fra Randers til remisen i Gedser.
Kørslen gik dog ikke på skinner, men i stedet på asfalt med to af Skaks blokvogne, der er indrettet for tunge transporter. En tur på cirka 364 kilometer tværs gennem Danmark, bl.a. over Lillebælt og Storebælt.
Alle foto: Asger Christiansen
Transport på jernbane var ikke rigtig en mulighed, da det dels ville kræve særlige indrettede lokomotiver til det nye signalsystem som findes nord for Aarhus og syd for Næstved, og dels vil turen blive langt dyrere, end de ca. 60.000 kr. turen koster på ryggen af lastvogne. Så derfor dette valg.
DSB J 1 ejes i dag af Dansk Jernbane-Klub (DJK), og skal nu udstilles i remisen i Gedser sammen med en række andre historiske damplokomotiver, bl.a. den store DSB E 987.
Leif Flensted, driftsbestyrer og sikkerhedsansvarlig på Gedser Jernbane, glæder sig til at mod-tage det nye lokomotiv til samlingen af flere grunde: ”Det blev bygget i 1886, hvor Gedserbanen blev indviet. Og så har det samme størrelse som de lokomotiver, der kørte hernede”.
Lokomotivet blev konstrueret af DSB’s daværende maskiningeniør Otto Busse og bygget af den tyske lokomotivfabrik Borsig i 1886. Der blev bygget i alt 20 lokomotiver af denne type, og de kørte fortrinsvis i Jylland. I starten af 1920’erne var lokomotiverne ved at være nedslidte, og modne for udrangering. Men den økonomiske situation efter 1. verdenskrig var ikke lige til at ”smide ud og købe nyt”, så derfor blev alle lokomotiverne grundig moderniseret med bl.a. ny kedel.
Med starten af 2. verdenskrig i 1940 blev der hårdt brug for de tilbageværende 15 lokomotiver, som ellers var tiltænkt en endelig pensionering. Der blev rationering på dieselolie, og mange af DSB’s motorvogne måtte derfor hensættes. Samtidig skulle der køres masser af tørv og brunkul til de større byer.
Således fik DSB J 1 lov til at køre helt frem til 1954, inden den blev udrangeret. Nye MO-motor-vogne havde taget over, og de sidste tilbageværende J-maskiner blev derfor sendt til ophugning. Som den eneste overlevende, blev den 68 år gammel overdraget til Jernbanemuseet, og henstillet i remisen Brande. Siden flyttede den til remisen Randers, hvor den så nu er flyttet fra.
DJK overtog DSB J 1 fra Danmarks Jernbanemuseum i 2017, i forbindelse med en større udveksling af materiel mellem DJK og Danmarks Jernbanemuseum. Her blev der indgået aftale om at bytte DSB J 1 med damplokomotivet VNTJ 9, som er udstillet på remisen i Ryomgård, og at fysisk flytning af de to lokomotiver ville ske på et senere tidspunkt, når det var belejligt. Tidspunkt for flytning af VNTJ 9 er ikke afklaret endnu.
Remisepladsen i Ryomgård vil dog ikke få lov til at stå tom længe, når VNTJ 9 engang er sendt til Danmarks Jernbanemuseum museumsmagasin. Planen er at DJK flytte det lille damplokomotiv N 186 til Ryomgård, hvor det skal udstilles sammen med Djurslands Jernbanemuseums øvrige materiel.
TOJ/27-8-2024
TV2/øst har bragt artikel om transport af J1 fra Randes til Gedser. Bemærk at artiklen omtaler Dansk Jernbaneforbund. Det skal naturligvis være Dansk Jernbane-Klub Link til TV2 øst
Historien om DSB J1 - www.Jernbanen.dk
2024-08-27
Hovedstadens Letbane er nu ude at køre testkørsel
Folkebladet Glostrup-Brøndby. Se side 8.
Link til artikel
fvm 2024-08-21
Trykte magasiner - er de uddøende ?
I juni måned ophørte endnu et magasin om jernbaner med at udkomme. Spor og Baner, som kom på gaden i 2012 og nåede at udkomme 75 gange, inden det måtte kaste håndklædet i ringen
Tekst: Rolf Brems
Det var det sidste trykte løssalgs og abonnement magasin om jernbaner i Danmark. Spor og Baner omhandlede både modeljernbane stof og de rigtige jernbaner og udkom indtil da seks gange årligt.
Redaktør og ejer, Flemming Søeborg angiver selv portostigninger på over 62% som årsagen, og det er klart at det kan et blad, der udgives for et smalt publikum, ikke bære. Men også faldende abonnent, løssalg og annoncesalg er en medvirken. Og det er desværre helt i tråd med den udvikling som gælder alle trykte medier.
Og det er rigtig synd, for der var mange gode og finurlige artikler i bladet om jernbaner i ind og udland, og reportager fra danske model jernbane anlæg og deres bygherre. Flemming Søeborg skriver selv i det sidste nummer af Spor og Baner, at der altid de sidste 75 år har været et trykt medie om modeljernbaner. Model-banenyt opstod omkring 1950, siden kom Signalposten i 1963, som nok må siges at være en af de mest velunderbyggede og faktabaseret tidsskrifter i den danske jernbane historie.
Siden kom Lokomotivet for modeljernbane folket, med byggebeskrivelser, oftest med DSB som forbillede. Magasinet Banen opstod i begyndelsen af 1990erne med jernbaner i model og 1:1 tog, og så altså Spor og Baner som nok tog over hvor Banen stoppede som trykt medie. Til gengæld var Banen lidt fremme i skoene når det gjaldt en elektronisk udgave af bladet, indtil redaktøren Vido Hribars død i 2020. Og det er måske den vej det går, eller bør gå, for en elektronisk udgave af et tidsskrift er trods alt bedre end ingenting, men det kræver også at det har noget på hjertet, at det kan bringe noget nyt og gennembearbejdet stof, noget som skiller sig ud blandt de utallige tilbud man finder på internettet.
I DJK mærker vi også en faldende interesse for de trykte medier. Salgstallet får årbogen ”På sporet af 20xx” er for nedadgående, og synes at måtte vige for tidernes hurtige sociale medier som Facebook, Instagram og måske også TikTok. Her er det til gengæld muligt at meldes sig til en af de utallige jernbanegrupper der findes, og få sin lyst styret i sofaen. Man kan finde sider med fotos fra nær og fjern, nye og gamle og se film på mediet YouTube ligeså. Og er man uenige med nogen, kan man kommentere og endog spy sin galde over de andre fjolser og høste nogle likes. På mange måder er det verdensomspændende platform som internettet helt fantastisk, nu kan alle sidde hjemme at søge på alverdens arkiver, billeder og stof. Så er der overhovedet behov for trykte medier?
Men samtidig er en verdensomspændende platform som internettet også helt fantastisk, nu kan alle sidde hjemme at søge på alverdens arkiver, billeder og stof. Så er der overhovedet behov for trykte medier? Eller nye bogudgivelser? I starten af 1990erne udgav redaktøren af Lokomotivet nogle ”billedbøger” kaldet ”Under Vingehjulet”, her blev der bragt en masse flotte og interessante billeder - med kun lidt tekst. Forfatteren John Poulsen, som har skrevet et utal af jernbanebøger, udtalte noget i retning af, at det var det rene ”jernbane pornografi”. Var han blot en sur mand, eller kunne han se en tendens hvor det hele løb af sporet med letkøbte udgivelser og billeder kastet i grams? Andre vil omvendt mene, at hvorfor skal et fåtal af forfattere og skribenter sidde som en slags jernbane feudalister og bestemme hvad folket må se og læse om. Bagest i Under Vingehjulet kunne man i øvrigt se hvor kilderne kom fra, og det var oftest fra velunderbyggede bøger og artikler, bl.a. Signalposten og ældre numre af DJK’s medlemsblad.
Men hvem gider bruge år og dage på at studere og efterforske i arkivmateriale, verificerer oplysninger og kilder, hvis folket kun gider nogle hurtige klik på computeren. Og så måske ovenikøbet skamløst videregiver tekst og billeder med en lemfældig omgang til ophavsret. Vi så det med musikbranchen; i løbet af få år var der ingen der ville betale for musik, udgivelser blev bare kopieret og delt. Musiktjenesterne har efterfølgende fået nogenlunde styr på alle udgivelserne, kunsterne tjener stadig penge, om end det er i en anden stør-elses orden.
Men vi skal passe på med, at det hele ikke bliver for ligegyldigt, overfladisk og udvandet i den elektroniske verden, hvor ingen vil betale eller støtte op om noget. I hele samfundet finder man en vigende interesse for at engagerer sig. Klubber og foreninger mangler frivillige, og det er ofte Tordenskjolds soldater der holder foreningen kørende. Måske er der i fremtiden ikke brug for trykte medier, men der er i høj grad brug for at folk engagerer sig i jernbaneklubber og -foreninger og bidrager med (elektroniske) udgivelser om jernbanen, hvor fakta og oplysninger er i højsædet.
2024-07-23
Sporfornyelser lukker for togtrafik på flere hovedstrækninger
På jernbanestrækninger i hele landet vil der i de kommende måneder blive arbejdet med at forny jernbanespor og stationer, hastighedsopgradere, elektrificere og udrulle nye digitale signalsystemer.
I uge 29 er der totalspærret mellem Slagelse og Korsør, hvor der i stedet kører togbusser.
Fra om aftenen den 26. juli vil der frem til begyndelsen af oktober være spærret på flere strækninger mellem Aarhus og Aalborg.
Masser af aktivitet i sporene
Mellem Slagelse og Korsør fortsætter det intensive arbejde med at forny sporene frem til slutningen af august.
På den jyske hovedstrækning mellem Aarhus og Aalborg og Hjørring vil der være masser af aktivitet i sporene frem til begyndelsen af oktober. Banedanmark skal bl.a. forny sporene på stationerne i Langå og Aalborg og derudover vil der blive arbejdet med elektrificering af strækningen, der også gøres klar til et nyt digitalt signalsystem, der skal erstatte de gamle udtjente analoge sikringsanlæg.
I Vendsyssel anlægges der en ny perron i Brønderslev og jernbanen syd for Hjørring udvides med et ekstra spor.
Fornyelsesprojekterne på jernbanen vil i perioder påvirke togtrafikken. Når det er muligt, arbejdes i et spor ad gangen, så der kan køre tog i det andet. Andre steder er det desværre nødvendigt at lukke sporet helt for at kunne gennemføre arbejdet, og der vil i stedet blive indsat togbusser i kortere eller længere perioder.
Banedanmark og jernbanevirksomhederne opfordrer passagererne til at planlægge rejsen på Rejseplanen.
Slagelse-Korsør:
Togbusser i stedet for tog fra lørdag aften 13. juli kl. 19 til og med søndag den 21. juli
Aarhus-Aalborg-Hjørring:
Togbusser i stedet for tog på flere strækninger fra fredag aften d. 26. juli frem til begyndelsen af oktober.
fvm 2024-07-12
