Søndag den 18. august afholdtes hovedbestyrelsesmøde i DJK’s klubhus i Herlev.

Her følger et sammendrag af de væsentligste punkter der blev drøftet.

Ny hvervefolder

Der er i foråret blevet udarbejdet ny hvervefolder, som erstatter den der blev lavet for snart fem år siden. Denne gang har den fokus på hovedforeningen, dvs. hvad Dansk Jernbane-Klub også er, udover veteranbaner og gamle tog. Hvervefolderen er denne gang udarbejdet i et mindre oplag, og uddeles kun på veteranbanerne og museer, samt ved messer og udstillinger hvor DJK er med. Teksten i folderen indgår i vores hjemmeside om at blive medlem

Museumsbanen var glad for opdateringen, det har været savnet længe. Kunne dog godt ønske, at der havde været mere omtale af veteranbanerne. Tommy O. Jensen, som sammen med Finn Madsen har udarbejdet folderen, var for så vidt enig, men i så fald vil folderen nærmest blive et hæfte, hvilket ikke var meningen med opgaven. Foreslog at lave et indstik til folderen, som var målrettet Museumsbanen. 

Generalforsamling 2025

Henrik Bang og Jesper Hansen har tidligere meddelt, at de træder af som formand henholdsvis sekretær ved generalforsamlingen 2025. I og med at der skal vælges ny tillidsposter, skal vi allerede nu have fokus på dette afholdelsen af generalforsamlingen 2025. Efter kalendergymnastik blev søndag den 6. april foreslået. Forretningsudvalget finder ud af at skaffe lokaler i hovedstadsområdet. Indkaldelse til generalforsamling annonceres i kommende numre af Jernbanen og på hjemmesiden.

Som muligt forslag til fremlæggelse på generalforsamlingen, er der kommet forslag om ændring af kontingentperioden fra den 1.1 – 31.12 året efter, så den i stedet følger regnskabsåret 1.9-30.09. Undgår derved periodisering. Opkrævning af kontingent flyttes i stedet til oktober, som kan være en mere skånsom måned end januar, som erfaringsmæssig kan være økonomisk tung for mange efter julen. 

Ved samme lejlighed diskuteres kontingentsatserne, hvorvidt de skulle justeres som følge af inflation og stigende udgifter til blad og huslejer. Der blev af flere udtrykt bekymring for dette. Vi skal være påpasselig med at sætte kontingentet op, det svier især hos de helt unge, der ikke har mange penge at gøre godt med. Foreslog at skillepunktet mellem junior- og seniormedlemsskabet kunne flyttes fra 18 år til 23 år. En løsning kunne også være at indføre halv/reduceret pris til aktive medlemmer, der ikke ønsker at modtager blad.

Formanden gjorde opmærksom på, at ændringer af kontingentsatser først vil kunne gennemføres med virkning fra 2026, da kontingent for 2025 blev besluttet på generalforsamlingen i foråret. Det aftaltes, at Forretningsudvalget kommer med forslag til kontingentsatser i 2026, og fremlægger det på næste hovedbestyrelsesmøde søndag den 10. november.

Kort regnskabsstatus og budget 2024/2025

Kassereren gennemgik status på kassen pr. 31.7.2024 og vurderer, at det overordnet ser det fornuftigt ud. Der er pt. likvide midler nok i kassen, men kan også konstatere at huslejen for klubhuset Herlev er steget, og forventes over budget ved udgangen af regnskabsåret.

Flere forslag til øget indtægter og donationer blev diskuteret. Jernbanens redaktion blev opfordret til at beskrive om mulighed for donationer og testamenteringer til DJK i Jernbanen M4, så det står klart hvor stor betydning §8a har for DJK og det personlige skattefradrag man kan opnå herved.

For at reducere udgifter, kunne antallet af frieksemplarer af blade også reduceres, hvorved der ville spares porto og trykudgifter. Liste over frimedlemmer udsendes forud næste hovedbestyrelsesmøde.

­­Første udkast til budget for 1.10.2024 – 30.9.2025 blev gennemgået, og der var flere punkter om f.eks. husleje som skulle undersøges nærmere. Forretningsudvalget går budgetudkastet igennem, og kommer med nyt forslag til næste hovedbestyrelsesmøde.

Materielsager og håndtering af disse
Ny kedel til LJ nr. 19

Museumsbanen har skaffet midler til indkøb af ny kedel til LJ nr. 19, og vil gerne have hovedbestyrelsens godkendelse til indbygning af denne. Der er tale om ny fremstillet kedel, som erstatter den nuværende kedel på nr. 19. Den nuværende er meget nedslidt, og skal have omfattende reparation for at kunne anvendes igen.  Den nye kedel er designet for fyring med træpiller mm. miljøvenlige brændsler, men kan også fyres med kul. Den nuværende kedel gemmes for eftertiden, og kan senere istandsættes. Dvs. den skrottes ikke. Finansiering af den nye kedel sker gennem fonde, og der er opnået tilsagn om støtte på 2 mio.kr.

Enkelte fandt at beslutningsprocessen for ny kedel ikke fulgte de principper, der er beskrevet i materielaftalen mellem Museumsbanen og DJK Hovedforeningen. Her skal væsentlige ombygninger af materiel forelægges bestyrelsen, før projektet sættes i gang. Således burde projektet være forelagt hovedbestyrelsen før fondsansøgninger blev indledt. Synes at det går i mod princippet med historiebevaringen, og fremover bør der være mere klare regler for væsentlige ombygninger. Keld Haandbæk påpegede, at vi ikke behøver  nye regler, men at vi skal overholde de gældende materielaftaler, hvor det er tydeligt beskrevet hvad der gælder.

Et flertal i hovedbestyrelsens godkendte Museumsbanens oplæg til ny kedel til LJ nr. 19, mod at den gamle kedel bevares forsvarligt i Maribo indtil videre.

 VLTJ nr. 6 og Gs-vogne

Museumsbanen vil gerne afhænde VLTJ nr. 6 og Gs-vogn, som begge er overtallige. Banerne i DJK bedes meddele tilbage inden næste forretningsudvalgsmøde den 18. september, om der er interesse i enhederne, inden enhederne bydes ud i DVF-regi.

Permanent løsning for D 826

Vestsjællands Veterantog ønskede, at der tages stilling til D 826’s fremtid. Den er henstillet udendørs pga. pladsmangel, og der sker løbende tyverier fra den. Opfordrede hovedbestyrelsen til at finde en løsning.

Hovedbestyrelsen tog henvendelsen til efterretning, og bad Forretningsudvalgsmøde om at undersøge muligheder for opbevaring/afhændelse.

Ophugning af HTJ M12

Vestsjællands Veterantog oplyste, at man er ved at hugge HTJ M12 op og indvende relevante reservedele. Accept af ophugning er tidligere givet af Hovedbestyrelsen, da ingen andre baneforeninger eller veteranbaner uden for DJK ønske at overtage vognen, og at der findes mange Triangel-motorvogne af denne type i forvejen.

OHJ Trolje 75

Mariagerbanen vil gerne afhænde troljen OHJ 75, der er blevet tilovers, efter den ny Banedanmark 20 tons trolje er kommet til og er blevet godkendt. Banerne bedes meddele tilbage til næste møde i Hovedbestyrelsen, om de er interesseret i troljen.

SB M1

Formanden oplyste, at afhændelsen af motorvognen SB M1 til museet i Wismar (Eisenbahnfreunde Wismar e.V.) har trukket ud, da der har været flere uafklarede punkter i aftalen som skulle forhandles på plads. Det har været en langvarig proces. For at få fremdrift i sagen, overtager Keld Haandbæk og Søren Bay sagen.

Hovedbestyrelsen tog orienteringen til efterretning.

Bordet rundt
Limfjordsbanen:

I år har der ikke været sommertrafik, da hele stationen i Aalborg er under ombygning. Der er indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i Limfjordsbanen. Der skal vælges ny sikkerhedsansvarlig. Udfordringer med at kunne køre på ERTMS, Limfjordsbanen skal have uddannet områderangerleder hos Banedanmark, før det kan ske.

MHVJ:

Passagertal er højere sammenlignet med sidste år, og dermed forventes gode driftsindtægter. Der er en god stemning i Mariager. Mange af de tidligere aktiver er vendt tilbage i tjeneste.

Veterantog Vest:

Taglægning på remisen i Bramming er færdig, det lavet korrekt, og budgettet overholdt. Der kan nu revideres materiel uden at få tagsten i hovedet. 

Jernbanebøger:

Samarbejder med Banebøger om bogudgivelse om DSB-design, der er indgået aftale om at købe et vist antal bøger med god rabat. Alternativ at købe sig ind i bogprojekt, men det går i mod DJK’s formålsparagraf, fordi der indgår aflønning.  Der udsendes bogpakke omkring jul sammen med PSA 2024,

Indtægter fra bogsalg forventes først modtaget i 2025 – der er pt. pres på likviditeten i 2024.

Vestsjællands Veterantog:

Udfordres med indbrud og tyveri omkring vognhallen, især ting der står udenfor.  Dette affødte generel snak om løsninger hegn og overvågning – en løsning kunne være fondsansøgning til bedre sikring af remiser og haller. Vildtkameraer blev foreslået som simpel overvågningsmulighed.

Juletogsarrangementet sidste år var en dårlig forretning og gav ingen indtægt. I år sker juletogskørsel derfor med eget Triangel tog.

Djursland Jernbanemuseum:

Albani-vognen er flyttet fra Aalborg til Ryomgård, hvilket skete til en fordelagtig pris med gode forbindelser til vognmand. Der arbejdes med istandsættelse af postvogn DSB DO 5604, og som er blevet en del af udstillingen. Dette giver anledning til gode samtaler med gæster, når de ser hvor omfattende arbejde det er. Fin sæson – lidt flere gæster end sidste år. Den gamle DSB læssehal (ca. 10 x 60 m) er blevet ledig, måske kan den lejes til rimelig præcis af kommunen.

MY Veterantog:

Turen til MY-jubilæumsarrangementet i tyske Wittenberge gik godt. MY 1126 leverede trækkraft, og havde MY 1101 og 1135 fra Jernbanemuseet med.

I Hundested foregår renovering af B 332. Der foretages pladearbejde på MY 1126 – derfor ikke flere kørsler i år. Stadig udfordret med spormodernisering i Hundested, opgaven har ikke høj prioritet hos Lokaltog.

Trods få kørsler balancerer økonomien. Annoncering i M-bladet har givet nye aktive i Hundested. HBJ opfordrede til at bruge Jernbanens muligheder for annoncering.

Byggesager

Søren Bay gav status om vognhalsbyggeriet i Marslev. De elektriske installationer er ved at være testet og afsluttet, og det forventes, at der kan lægges de første sporrammer inden længe. Der skal skrabes ca. 10 cm materiale af bunden, for at kunne udlægge sporramme i den rigtige højde. Djursland Jernbanemuseum tilbød hjælp til kommende arbejdsweekender, når der skal lægges spor. Der arbejdes på officiel indvielse af hallen til foråret.

Redigeret af Tommy O. Jensen

2024-09-17 fvm 


 

Newsflash

København H skal renoveres

Aarsleff Rail skal modernisere Københavns Hovedbanegård

Opgaven med at fremtidssikre et af Danmarks vigtigste trafikknudepunkter vil finde sted, mens stationen fortsat er i fuld drift.

Aarsleff Rail A/S er tildelt kontrakten på modernisering af Københavns Hovedbanegård. Projektet gennemføres i et One Company-samarbejde med vores søsterselskab Wicotec Kirkebjerg A/S og markerer et af de mest komplekse stationsprojekter i Danmark i de kommende år, fortæller administrerende direktør i Aarsleff Rail Thomas Mollerup.

På Københavns Hovedbanegård ligger fokus særligt på en gennemgribende modernisering af den fredede bygning og flere af de tilstødende arealer. Det gælder blandt andet etablering af nye elevatorskakte og elevatorer, nedrivning og genopførelse af butiks­pavilloner på cirka 1.100 kvadratmeter samt omfattende forstærkning af haldækket. Dertil kommer udskiftning af cirka 2.100 kvadratmeter klinkebelægning og etablering af helt nye VVS-, ventilations-, CTS-, el- og sprinklerinstallationer.

Projektets kompleksitet skyldes ikke alene omfanget af de tekniske og bygningsmæssige indgreb, men også det faktum, at alle aktiviteter skal udføres i en fredet bygning med høje bevaringskrav.  Samtidig er stationen i fuld drift, hvilket udfordrer logistikken, og vores arbejder skal koordineres med sporspærringer og kørestrømsafbrydelser.

“At modernisere Københavns Hovedbanegård, mens 100.000 kunder bruger stationen hver dag, stiller helt særlige krav til planlægning, sikkerhed og hensyn til den daglige drift. Vores erfaring med komplekse stationsprojekter ruster os godt til opgaven, som vi ser frem til at gennemføre i tæt samarbejde med DSB,” uddyber Thomas Mollerup. 

Kontrakten er nu underskrevet, og projektorganisationen er etableret. De første forberedende arbejder igangsættes i foråret 2026, hvorefter moderniseringen gennemføres etapevist frem til efteråret 2028, så Københavns Hovedbanegård kan fungere i fuld drift gennem hele perioden og samtidig rustes til fremtidens krav til en moderne og tilgængelig hovedbanegård. Aarsleff Rail er tildelt opgaven efter en samlet vurdering af pris, bemanding og organisation samt løsning og gennemførelse. Kontraktens værdi udgør cirka 245 millioner kroner.

2026-04-14 fvm


 

Vissent træ blæste ud foran veterantog

Link til Folketidende

2026-04-12


 

Veteranjernbanen er populær blandt de store tv- og filmselskaber

Link til lieg her nu

fvm 2026-03-29


 

GoCollective - en historie om et utilfredsstillende udbud

Link til kollektiv trafik forum

fvm 2026-03-20


 

Y-toget kom på sin sidste rejse

Y-toget vil bare ikke dø. Heldigvis, lyder det fra både en snart pensioneret lokomotivfører og de kommende ejere, der nu får hvert et togsæt.

Link til Folkebladet

fvm 2026-03-12


 

Legendarisk tog på vej til Gedser

Link til tv2 øst

Link til Folketidende

ocmp/fvm 2026-02-25


 

Da der var snevinter på Vestsjælland

Vinteren 1978-79 vil mange steder blive husket for de store mængder sne og is, der lukkede landet.

Link til artikel i Jernbanen

fvm 2026-02-17


 

Natten mellem den 5. og 6. februar blev der kørt med sneplov på Sjællandske lokalbaner

Det er op mod syv år siden, at det sidst var nødvendigt at rykke ud med sneplov på de sjællandske lokalbaner. 

Flere dages snefald og udsigten til endnu mere hvidt nedbør har fået Lokaltog til at tage en række forholdsregler, så passagererne også i morgen kan komme frem med tog. Det fortæller driftsdirektør, Stig Allan Nielsen.

De kan køre i næsten ubegrænset sne — Stig Allan Nielsen, driftsdirektør, Lokaltog. - Vi har fulgt vejrsituationen tæt de seneste tre-fire dage, og det har kun ændret sig til det værre, siger han.

Ifølge DMI's prognoser er det især Østbanen, Lollandsbanen og Tølløsebanen, hvor sneen kan give problemer. - Det er de strækninger, der står for skud, og hvor vi er nødt til at gøre noget proaktivt. Derfor er tre særlige lokomotiver her til eftermiddag gjort klar til at rykke ud.

Lokaltog har to lokomotivtyper, der bruges til at rydde sne. De hedder MX (som ses på billedet) og MY og vejer henholdsvis 89 og 101 ton. Foto: Ole-Christian Munk Plum

Se video af kørsel

- Vi har nogle diesellokomotiver, som er klargjort og holder standby til senere i aften for at køre ud på skinnerne og rydde sne, fortæller Stig Allan Nielsen og tilføjer: - De vejer op til 100 ton, og er ikke begrænset af, hvor meget sne, der ligger på skinnerne. De kan køre i næsten ubegrænset sne. 144 stationer skal ryddes for sne. Det er på ingen måde hverdagskost, at sneplovene må køres i stilling.

- Vi kørte også med dem forleden, da det sneede i 24 timer, og det fungerer fint, forklarer driftsdirektøren og tilføjer: - Men før det, så har jeg lyttet mig frem til, at det er syv-otte år siden, vi sidst har haft en vinter, hvor de har været ude at køre snerydning.

Der skal heller ikke gå meget mere galt, så vil det kunne mærkes i form af aflysninger — Stig Allan Nielsen, driftsdirektør, Lokaltog

Egentlig er Lokaltogs passagertog godkendt til at køre i op til 50 centimeter sne.

- Men det ynder vi ikke at gøre, for de er udsatte for skader på køleslangerne, forklarer Stig Allan Nielsen og tilføjer:

- Vi har p.t. to tog på Østbanen, der har fået skader på kølerslanger, fordi de har ramt sne og is.

Det har indtil videre ikke haft konsekvenser for køreplanerne.

- Men der skal heller ikke gå meget mere galt, så vil det kunne mærkes i form af aflysninger, konstaterer driftsdirektøren.

Foruden sneplovene, så har Lokaltog personale standby, som står klar til blandt andet at rydde perronerne for sne.

- Det er en kæmpeopgave. Vi har 144 stationer, og vi kan derfor ikke garantere, at de kan være kontinuerligt snefri. Men vi gør det bedste, vi kan. Lokaltog har tidligere på dagen opfordret passagererne til at holde sig orienteret på Rejseplanen, da virksomheden ikke kan udelukke, at der vil ske aflysninger på grund af vejret.

 

tv2 øst/OCMP/FVM 2026-02-06


 

Leverandøren af fremtidens fuldautomatiske S-tog er valgt

Det bliver et konsortium bestående af tyske Siemens Mobility og schweiziske Stadler, der skal levere fremtidens fuldautomatiske S-tog til hovedstaden.

Illustrationen er leverandørens skitse af tog, der senere skal tilpasses den endelige designprofil. Der er tale om et manipuleret foto. Der er flere sjove detaljer på dette foto. Pantografen på toget på tværs står stille - toget er i bevægelse. Toget nederst kører tilsyneladende ikke på skinnerne og der er ikke kørestrømsledninger hen over toget. For de nørdede - hvis man har foto i høj opløsning - kan man se at toget kører til Hillerød fra det forkerte spor og der står Ny Ellebjerg i stedet for København Syd på togviserskiltet.

Der er tale om en levering af mindst 226 nye, elektriske S-tog, hvor de første forventes at køre fra 2032. Overgangen til fuldautomatiske S-tog bliver den største ændring for S-toget i dets mere end 90-årige historie.

Med overgangen til fuldautomatisk togdrift, som det kendes fra den københavnske metro, er det ambitionen at øge antallet af afgange, så der maksimalt er 7½ minut mellem togene på hver linje i myldretiden – og ned til halvandet minut mellem togene på det centrale afsnit ved bl.a. Københavns Hovedbanegård og Nørreport.

På flere strækninger svarer det til op til 35 % flere afgange end i dag, og det vil give plads til ca. 10 mio. flere rejser om året. I 2024 rejste ca. 112 mio. passagerer med S-toget, og DSB forventer, at antallet af rejsende vil blive ved med at stige i de kommende år.

Fremtidens S-tog vil også tilbyde større variation i indretningen, end man ser det i dag – eller ved tilsvarende bybaner i Europa. For eksempel vil der være både 2+2-sæder, klimaanlæg og arbejdsområder med borde, som fx pendlerne kan bruge til at arbejde, samt integrerede pladser til kørestolsbrugere.

Dermed vil fremtidens S-bane kunne tilbyde nogle af de samme fordele, som vi kender fra fjerntogene.

Udover at levere fremtidens S-tog skal konsortiet mellem Siemens og Stadler samarbejde med DSB om at vedligeholde S-togene. Konsortiet får det overordnede ansvar for vedligeholdelsen, mens DSB-ansatte vil stå for selve vedligeholdelsesarbejdet. Kontrakten for leverancen af tog, inklusive ansvaret for 30 års vedligeholdelse, er på omkring 23 mia. kr.

De første nye S-tog skal køre på linje F, der går mellem København Syd og Hellerup. Med den senest reviderede plan sker det forventeligt i løbet af 2032, og fra omkring 2040 vil hele S-togsnettet være fuldautomatisk.
Udbudsprocessen for de nye førerløse S-tog blev startet op i august 2023 på baggrund af den politiske beslutning i Infrastrukturplan 2035 fra juni 2021.
 

Fakta om de nye S-tog

  • Hastighed på op til 120 km/t
  • Et togsæt er 56 meter langt og består af fire vogne med seks døre på hver side
  • Tre togsæt kan køre sammenkoblet
  • 156 siddepladser, 16 cykelpladser og 2 kørestolspladser pr. togsæt
  • Toget er indrettet med flexrum til cykler og stor bagage, arbejdsområde med borde til f.eks. computer samt områder med øvrige kundepladser
  • Kørestolspladser er integreret blandt kundepladser
  • En dør med niveaufri indstigning fra perronen giver nem adgang for mobilitetshæmmede og kørestolsbrugere
  • Opkaldspunkter i toget, som det kendes fra Metroen, og fuld tv-overvågning sikrer tryghed for rejsende
  • Gratis cykelmedtagning som i dag.
 
fvm 2026-02-06

Video fra Banedanmark om hvad der sker på Århus H

Link til video 

Husk at tænde for lyden i øverste venstre hjørne.

fvm 2026-01-31