Y-toget kom på sin sidste rejse
Y-toget vil bare ikke dø. Heldigvis, lyder det fra både en snart pensioneret lokomotivfører og de kommende ejere, der nu får hvert et togsæt.
Link til Folkebladet
fvm 2026-03-12
Legendarisk tog på vej til Gedser
Link til tv2 øst
Link til Folketidende
ocmp/fvm 2026-02-25
Da der var snevinter på Vestsjælland
Vinteren 1978-79 vil mange steder blive husket for de store mængder sne og is, der lukkede landet.
Link til artikel i Jernbanen
fvm 2026-02-17
Natten mellem den 5. og 6. februar blev der kørt med sneplov på Sjællandske lokalbaner
Det er op mod syv år siden, at det sidst var nødvendigt at rykke ud med sneplov på de sjællandske lokalbaner.
Flere dages snefald og udsigten til endnu mere hvidt nedbør har fået Lokaltog til at tage en række forholdsregler, så passagererne også i morgen kan komme frem med tog. Det fortæller driftsdirektør, Stig Allan Nielsen.
De kan køre i næsten ubegrænset sne — Stig Allan Nielsen, driftsdirektør, Lokaltog. - Vi har fulgt vejrsituationen tæt de seneste tre-fire dage, og det har kun ændret sig til det værre, siger han.
Ifølge DMI's prognoser er det især Østbanen, Lollandsbanen og Tølløsebanen, hvor sneen kan give problemer. - Det er de strækninger, der står for skud, og hvor vi er nødt til at gøre noget proaktivt. Derfor er tre særlige lokomotiver her til eftermiddag gjort klar til at rykke ud.
Lokaltog har to lokomotivtyper, der bruges til at rydde sne. De hedder MX (som ses på billedet) og MY og vejer henholdsvis 89 og 101 ton. Foto: Ole-Christian Munk Plum
Se video af kørsel
- Vi har nogle diesellokomotiver, som er klargjort og holder standby til senere i aften for at køre ud på skinnerne og rydde sne, fortæller Stig Allan Nielsen og tilføjer: - De vejer op til 100 ton, og er ikke begrænset af, hvor meget sne, der ligger på skinnerne. De kan køre i næsten ubegrænset sne. 144 stationer skal ryddes for sne. Det er på ingen måde hverdagskost, at sneplovene må køres i stilling.
- Vi kørte også med dem forleden, da det sneede i 24 timer, og det fungerer fint, forklarer driftsdirektøren og tilføjer: - Men før det, så har jeg lyttet mig frem til, at det er syv-otte år siden, vi sidst har haft en vinter, hvor de har været ude at køre snerydning.
Der skal heller ikke gå meget mere galt, så vil det kunne mærkes i form af aflysninger — Stig Allan Nielsen, driftsdirektør, Lokaltog
Egentlig er Lokaltogs passagertog godkendt til at køre i op til 50 centimeter sne.
- Men det ynder vi ikke at gøre, for de er udsatte for skader på køleslangerne, forklarer Stig Allan Nielsen og tilføjer:
- Vi har p.t. to tog på Østbanen, der har fået skader på kølerslanger, fordi de har ramt sne og is.
Det har indtil videre ikke haft konsekvenser for køreplanerne.
- Men der skal heller ikke gå meget mere galt, så vil det kunne mærkes i form af aflysninger, konstaterer driftsdirektøren.
Foruden sneplovene, så har Lokaltog personale standby, som står klar til blandt andet at rydde perronerne for sne.
- Det er en kæmpeopgave. Vi har 144 stationer, og vi kan derfor ikke garantere, at de kan være kontinuerligt snefri. Men vi gør det bedste, vi kan. Lokaltog har tidligere på dagen opfordret passagererne til at holde sig orienteret på Rejseplanen, da virksomheden ikke kan udelukke, at der vil ske aflysninger på grund af vejret.
tv2 øst/OCMP/FVM 2026-02-06
Leverandøren af fremtidens fuldautomatiske S-tog er valgt
Det bliver et konsortium bestående af tyske Siemens Mobility og schweiziske Stadler, der skal levere fremtidens fuldautomatiske S-tog til hovedstaden.
Illustrationen er leverandørens skitse af tog, der senere skal tilpasses den endelige designprofil. Der er tale om et manipuleret foto. Der er flere sjove detaljer på dette foto. Pantografen på toget på tværs står stille - toget er i bevægelse. Toget nederst kører tilsyneladende ikke på skinnerne og der er ikke kørestrømsledninger hen over toget. For de nørdede - hvis man har foto i høj opløsning - kan man se at toget kører til Hillerød fra det forkerte spor og der står Ny Ellebjerg i stedet for København Syd på togviserskiltet.
Der er tale om en levering af mindst 226 nye, elektriske S-tog, hvor de første forventes at køre fra 2032. Overgangen til fuldautomatiske S-tog bliver den største ændring for S-toget i dets mere end 90-årige historie.
Med overgangen til fuldautomatisk togdrift, som det kendes fra den københavnske metro, er det ambitionen at øge antallet af afgange, så der maksimalt er 7½ minut mellem togene på hver linje i myldretiden – og ned til halvandet minut mellem togene på det centrale afsnit ved bl.a. Københavns Hovedbanegård og Nørreport.
På flere strækninger svarer det til op til 35 % flere afgange end i dag, og det vil give plads til ca. 10 mio. flere rejser om året. I 2024 rejste ca. 112 mio. passagerer med S-toget, og DSB forventer, at antallet af rejsende vil blive ved med at stige i de kommende år.
Fremtidens S-tog vil også tilbyde større variation i indretningen, end man ser det i dag – eller ved tilsvarende bybaner i Europa. For eksempel vil der være både 2+2-sæder, klimaanlæg og arbejdsområder med borde, som fx pendlerne kan bruge til at arbejde, samt integrerede pladser til kørestolsbrugere.
Dermed vil fremtidens S-bane kunne tilbyde nogle af de samme fordele, som vi kender fra fjerntogene.
Udover at levere fremtidens S-tog skal konsortiet mellem Siemens og Stadler samarbejde med DSB om at vedligeholde S-togene. Konsortiet får det overordnede ansvar for vedligeholdelsen, mens DSB-ansatte vil stå for selve vedligeholdelsesarbejdet. Kontrakten for leverancen af tog, inklusive ansvaret for 30 års vedligeholdelse, er på omkring 23 mia. kr.
De første nye S-tog skal køre på linje F, der går mellem København Syd og Hellerup. Med den senest reviderede plan sker det forventeligt i løbet af 2032, og fra omkring 2040 vil hele S-togsnettet være fuldautomatisk.
Udbudsprocessen for de nye førerløse S-tog blev startet op i august 2023 på baggrund af den politiske beslutning i Infrastrukturplan 2035 fra juni 2021.
Fakta om de nye S-tog
- Hastighed på op til 120 km/t
- Et togsæt er 56 meter langt og består af fire vogne med seks døre på hver side
- Tre togsæt kan køre sammenkoblet
- 156 siddepladser, 16 cykelpladser og 2 kørestolspladser pr. togsæt
- Toget er indrettet med flexrum til cykler og stor bagage, arbejdsområde med borde til f.eks. computer samt områder med øvrige kundepladser
- Kørestolspladser er integreret blandt kundepladser
- En dør med niveaufri indstigning fra perronen giver nem adgang for mobilitetshæmmede og kørestolsbrugere
- Opkaldspunkter i toget, som det kendes fra Metroen, og fuld tv-overvågning sikrer tryghed for rejsende
- Gratis cykelmedtagning som i dag.
fvm 2026-02-06
Video fra Banedanmark om hvad der sker på Århus H
Link til video
Husk at tænde for lyden i øverste venstre hjørne.
fvm 2026-01-31
GoCollective har syltet Thybanen
- politikerne må sørge for, at det ikke sker igen
Leder i Holstebro Dagbladet 27 januar 2026 af Søren Egebjerg Pedersen
Passagererne på Thybanen har en oplevelse af, at toget ikke er til at regne med, har det en helt oplagt forklaring. Aflysninger har været et fast element i den måde, GoCollective har håndteret manglende materiel og mandskab på. I løbet af 2025 blev 1.660 afgange på strækningen mellem Thisted og Struer registreret som planlagte aflysninger. Det skal ses ud af i alt 2.245 planlagte aflysninger på hele selskabets net.
Når et togselskab mangler tog eller personale, bliver afgange aflyst. Det er en logisk konsekvens. Spørgsmålet er derfor ikke, om der skulle aflyses, men hvor aflysningerne i overvejende grad blev placeret.
Her er billedet tydeligt. To ud af tre planlagte aflysninger i 2025 ramte den samme, korte strækning. Det er ikke udtryk for tilfældigheder.
GoCollective har selv forklaret, at man har fulgt "princippet om bedst for flest". Aflysningerne er i vidt omfang lagt dér, hvor passagertallet er lavere, og hvor konsekvenserne vurderes som mindre ved at indsætte bus. Det er en rationel prioritering set fra leverandørens side. Men rationel er ikke det samme som rimelig.
For konsekvensen er, at en bestemt gruppe passagerer igen og igen får bekræftet, at toget ikke er til at stole på. Gen-tagne, planlagte aflysninger betyder, at folk fravælger toget og finder andre løsninger. I denne del af landet er det i praksis lig med privatbilen. Den lavere tilslutning kan efterfølgende bruges som argument for at reducere tilbuddet yderligere. Dermed risikerer en driftsstrategi at blive selvforstærkende.
Det er i den sammenhæng svært at overse den opmærksomhed, det vakte, da GoCollective for nylig selv gjorde opmærksom på, at selskabet modtager bonus for punktlighed. For passagerer, der oplever aflysninger som en del af hverdagen, fremstår det som en provokation - også selv om forklaringen er, at planlagte aflysninger ikke tæller med i opgørelsen over rettidighed.
SF’s folketingskandidat Nils Brøgger har derfor ret, når han kræver et nyt blik på den måde, togkontrakterne skrues sammen på. Erfaringerne fra Thybanen viser, at det ikke er tilstrækkeligt at måle på det samlede billede. En ny aftale må sikre, at en operatør ikke kan slippe afsted med at levere et acceptabelt gennemsnit, mens man systematisk svigter et passagerne på en enkelt strækning.
toj/fvm 2026-01-31
Togtrafikken i Skåne og over Øresundsbron når nye højder
I følge en netop udgivet rapport om togtrafikken i Skåne og over Øresundsbron, fortsætte togtrafikken Øst for Øresunds sin markante vækst.
Efter den markante nedgang under pandemiårene er udviklingen vendt, og antallet af togpassagerer er siden steget år for år. Togrejser udgør nu en betydelig del af den samlede vækst i den skånske kollektivtrafik – både internt i regionen og i trafikken til og fra Danmark.
Foto fra 13. juni 2023 med et par Øresundstog på CPH. Det ankomne tog med ET 4391 bærer DSB's logo - siden er togsætte solgt til Sverige
Allerede i 2023 og 2024 blev der sat nye passagerrekorder. I 2023 blev der gennemført 48 millioner togrejser i Skåne, og tallet steg til 54,7 millioner i 2024. Den procentuelt største stigning ses i trafikken over Øresundsbron, hvor efterspørgslen vokser mest år for år. Den positive udvikling forsatte ind i 2025, hvor det samlede antal togpassager nåede op på 59,2 millioner rejser i perioden 1. december 2024 til 30. november 2025. Af disse udgør 32,1 millioner rejser med Øresundståg i Skåne og til Danmark, heraf 16 millioner rejser over Øresundsbron. Til sammenligningen rejste 10 millioner via Storebæltsforbindelsen i 2025.
Især passagertallene over Øresundsbron viser en vedvarende og stærk stigning. Den grænseoverskridende togtransport fortsætter dermed med at være den største vækstdriver i regionens kollektive trafik, understøttet af øget pendling, stærkere arbejdsmarkedsintegration og et voksende antal fritidsrejsende. Derfor er der også sat gang i anskaffelse af næste generations Øresundstog, som skal udvide flåden af tog. Regional- og lokaltrafikken i Øresundstrafikken varetages i dag af 111 Öresundståg og 99 Pågatåg, og i myldretiden er der rift om siddepladserne.
toj/fvm 2026-01-31
Igen togtrafik til Aarhus
Efter 11 dage med togbusser og arbejde i døgndrift kører togene igen til og fra Aarhus
I den seneste tid har der været fuld gang i arbejdet på jernbanen i Aarhus, hvor der har været totalspærret for togtrafik. Det skyldes, at en del af arbejdet har krævet, at der ikke kørte tog samtidig.
Foto: Asger Christiansen
Nu er arbejdet vel overstået, og der kan igen køre tog sydpå mod Skanderborg. Mod nord er der fortsat spærret frem til den 19. april, mens der arbejdes i sporene og nedbrydes en bro uden for Banegraven.
Under spærringen har Banedanmark og entreprenørerne benyttet muligheden for at arbejde igennem på alle opgaver. Blandt andet er det nye signalsystem blevet taget i brug, og de ombyggede spor 4-7 er blevet åbnet i Banegraven, efter at de har fået nye spor og perroner. Samtidig er fornyelsen af spor 2-3 gået i gang, og flere broer uden for Banegraven bygges om eller brydes ned.
Ombygningen af jernbanen har været i gang siden 1. april sidste år. Formålet er, at en ny og moderne jernbane skal gøres klar til, at der kan køre eltog på den østjyske hovedstrækning.
fvm 2026-01-29
Snedriver i Gedser
For en gangs skyld har denne vinter budt på sne og frost; i de første uger af januar var det meste af landet klædt i vinterdragt.
Men det holdte desværre ikke længe, og i løbet af kort tid var den atter væk, og sædvanlig gråtritesse indfandt sig igen.
Søndag den 18. januar besøgte hovedbestyrelsens forretningsudvalg Gedser Jernbane, og skulle besigtige lidt af veteranbanen med en tur til Marrebæk med trolje 171 og 040. Turen måtte allerede afbrydes et par kilometer nord for Gedser, da resterne af meterhøje snedriver forhindrede den videre kørsel på banen.
Herover et par billeder af de efterhånden ikke særlig kønne snedriver på det sydlige Falster. Forhåbentlig er de væk til sommer, når Gedser Jernbane genoptager veterantogsdriften igen. Denne gang med Y-toget "Tangen" om alt går vel.
toj 2026-01-22
