Søndag den 6. april 2025 kl. 12:30 afholdt Dansk Jernbane-Klub sin 65. ordinære generalforsamling i EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj

Der var til generalforsamlingen fremmødt 44 medlemmer. Generalforsamlingen indledtes ved en kort velkomst ved formanden Henrik Bang Jensen, hvorefter generalforsamlingen gennemførtes efter den udsendte dagsorden.

  1. Valg af dirigent og tre stemmetællere

Lars Henning Jensen blev enstemmigt valgt som dirigent og kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovlig indvarslet og dermed beslutningsdygtig, da indkaldelsen er bragt i Jernbanen M4, 2024.

Valg af stemmetællere fravalgtes, da der ikke var fremsat forslag, som ville kræve skriftlig afstemning.

  1. Beretning om foreningens virksomhed i det forløbende år og oplysning om planerne for det kommende år

Formand Henrik Bang Jensen indledte sin beretning med, at mindes Jørgen Christensen og Poul Skebye Rasmussen som desværre er gået bort i det forgangne år.

Jørgen Christensen var aktiv hos Museumsbanen, hvor han siden stiftelsen har gjort en meget stor indsats, som vil blive savnet.

Poul Skebye Rasmussen har været medlem af DJK siden stiftelsen og har gennem tiden været aktiv på mange fronter i DJK, herunder Museumsbanen og Jernbanens redaktion.

Herefter gik formanden over til den egentlige beretning.

Hovedforeningen:

Nogle gange sætter vi dagsordenen, og andre gange er det andre som sætter dagsordenen, som det for tiden er tilfældet, da vi desværre har fået en opsigelse af det lejemål med adresse på Fabriksparken i Glostrup, som gennem en længere årrække har huset foreningens arkiv. Lejemålet er nu fraflyttet, da bygningen skal nedrives for at gøre plads til opførelse af en filial af Pelikan Self Storage. Udlejer har været meget reel og har kigget på mulige alternativer, som desværre ikke har været egnet. Efter et stort arbejde lykkedes det endelig at finde et egnet sted, som kan rumme både arkiv og foreningens ”hovedkvarter”. Vi har derfor i samme forbindelse besluttet også at flytte hovedkvarteret i Herlev, da vi har en forventning om, at vi også vil blive opsagt der inden for en overskuelig fremtid som følge af byudvikling. Den samlede husleje bliver ca. 50.000 kr. dyrere end i dag.

Flytning af arkivet er en stor opgave, da der gennem tiden er samlet mange værdifulde arkivalier, som ikke findes andre steder. DJK har modtaget en arv, ligesom flere af foreningens medlemmer har doneret midler til flytningen. Der har fra foreningens medlemmer været ydet en helt ekstra ordinær indsats for at få flytningen til at lykkes, ligesom flere medlemmer, der i det daglige ikke er aktive omkring arkivet/ hovedforeningen også har bidraget med dette arbejde. Da arbejdet med flytningen har været meget omfattende, har det også været nødvendigt at købe flyttehjælp hos et professionelt flyttefirma.

Stor tak til alle, der har bidraget i forbindelse med flytningen af arkivet.

Flytning af hovedkvarteret bliver den næste store opgave, som skal løses. Denne opgave er ikke nær så omfattende som flytningen af arkivet, så det forventes at denne del kan klares ved interne kræfter. Det er vores håb, at vi på sigt kan komme til at eje vores egne klublokaler, da flytningerne trækker mange resurser som kunne være brugt til foreningsarbejde.

Museumsmagasin i Marslev:

Der arbejdes på de tekniske installationer samt sporlægning. Der er modtaget nogle pæne donationer til sporlægningen. Det første eksterne lejemål er afviklet. Vi har desværre været plaget af nogle indbrud og tyverier i Marslev, som har været med til at forsinke processen med færdiggørelse af hal nr. 2.

Jernbanen:

Jernbanen, som er klubbens medlemsblad, udsendes 6 gange årligt. For at spare porto udsendes de 4 M-numre sammen med de øvrige eksemplarer af Jernbanen. Jernbanen holdes normalt på ca. 60 sider af hensyn til økonomien, selv om der ofte er stof til flere sider.

PostNord stopper fra årsskiftet 2025/2026 med omdeling af brevforsendelser. Konsekvenserne heraf i forhold til udsendelse af Jernbanen kendes endnu ikke, men det er en problemstilling, vi er nødt til at tage hånd om i en nær fremtid. En af de store udfordringer kunne blive den hårde deadline op til generalforsamlingen, hvor der en timing på 6 uger, som måske ikke kan holde i fremtiden. Vi kan derfor i nødstilfælde være tvunget til at lægge eventuelle forslag til generalforsamlingen ud på Internettet, hvis udsendelsen ikke er stabil. En ting er dog helt sikkert: Jernbanen fortsat vil blive udsendt i papirform som vi kender det i dag.

Hovedbestyrelsens sammensætning:

Jeg har som bebudet allerede sidste år besluttet at trække mig fra formandsposten efter 13 år.

Svend Korsgaard vil gerne afløses som kasserer

Jesper Hansen vil gerne stoppe som sekretær og i hovedbestyrelsen.

Fremtiden:

Huslejen er blevet dyr, og det har været nødvendigt at hæve kontingentet. Vi bliver nødt til at skabe økonomi til i fremtiden at kunne blive ”herre i eget hus”. Det var ikke umiddelbart muligt at optage et lån til køb af et eget klubhus i denne omgang. Måden, vi arbejder på, skal ændres og tilpasses den aktuelle udvikling i samfundet. Da vi flytter i nye lokaler, kan det blive startskuddet til en fornyelse i hovedforeningen og måden, den arbejder på.

Medlemstal:

Medlemstallet er desværre faldet en smule. Denne udvikling skal vendes, hvorfor der kigges på forskellige måder at hverve flere medlemmer på. Medlemstallet offentliggøres i Jernbanen midt på sommeren. 

Veterantogskørsel på det offentlige jernbanenet:

Indførelse af nye sikkerhedssystemer hæmmer i stor grad kørslen med veterantog på det offentlige jernbanenet og har givet baneforeningerne under DJK følgende udfordringer:

- Museumsbanen kan ikke længere kører ind på Nykøbing F Station.

- Veterantog Vest har en plan om, at flytte de kørende aktiviteter til Lunderskov.

- Limfjordsbanens kørsler er påvirket.

- MY Veterantogs kørsler er påvirket.

Gedser Remise er nu imidlertid tæt på atter at kunne kører ind på Nykøbing F station.

Der er brugt mange resurser på arbejdet med at sikre, at det fortsat er muligt at kører med veterantog på det offentlige jernbanenet.

Der er igangsat nogle undersøgelser af muligheden for indbygning af ERTMS i veterantogskørertøjer, et arbejde som foregår i samarbejde med FEDECRAIL.

Generelt set har vi nogle gode og lempelige regler for kørsel med veterantog i Danmark, sammenlignet med andre lande. Medlemmerne må imidlertid meget gerne nævne de oplistede udfordringer for deres mulige relevante politiske kontakter rundt om i landet ....

Veteranjernbaner med egen infrastruktur:

En af de store udfordringer hos veteranbanerne er dårlige sveller som kræver meget vedligeholdelse/ udskiftning.

En enkelt af disse baner, Vestsjællands Veterantog, vil gerne udvide strækningen fra Gørlev til St. Fuglede.

Der har været et foretræde for det politiske system, §20 spørgsmål. Der er endnu ikke modtaget svar på disse spørgsmål.

Fremtiden:

Vi kommer til at forny os i den måde, vi arbejder på, således, at vi kan udvikle foreningen. Nye lokaler og en ny sammensætning af bestyrelsen er en del af denne fornyelse.

Det er planen at arbejde videre med den påbegyndte gennemgang af foreningens rullende materiel, hvor der foretages en registrering af den aktuelle tilstand samt opfølgning og eventuel korrektion af tidligere registreringer.

Jeg vil opfordre medlemmerne til fortsat at støtte op om foreningen ved at deltage i de forskellige aktiviteter rundt om samt gøre indkøb hos Jernbanebøger.

Herefter var det mulighed for at stille spørgsmål eller i øvrigt kommentere formandens beretning.

Søren Bay:

Der lagt et spor i hal nr. 2 i Marslev. Der er nogle udfordringer i forhold til de øvrige spor, da der skal fjernes ca. 10 centimeter grus, inden sporene kan lægges. Inden det første spor kunne lægges, blev underlaget for dette rettet af med en entreprenørmaskine, som har skrabt det overskydende grus af med en nøjagtighed indenfor 3 millimeter. Der er lagt og samlet 100 meter spor på en dag, hvilket var muligt, da sporrammerne på forhånd var nøje tilpasset.

Ole Chr. M. Plum:

Stor tak til arbejdsholdet bag flytningen af arkivet, som på en måned fik udført det store arbejde. Der er samlet set flyttet 3.300 reolmeter og brugt 2 x 1.200 flyttekasser. Vi glæder os meget til at arbejde videre med arkivet. Ved hjælp af en ihærdig indsats er det lykkedes at holde budgettet. Der er i marts måned arbejdet hver dag på projektet med en gennemsnitlig indsats på 40 timer pr. dag, hvor deltagerne har haft en gennemsnitsalder på 72 år. Der skal også lyde en stor tak til flyttefirmaet Jonas ApS, som har ydet et formidabelt arbejde.

Leif Peterson:

Stor tak til Ole Chr. M. Plum for den store indsats i forbindelse med flytningen af arkivet.

Claus Dahl:

Vi har gennem det seneste halve år talt om forbedringer af økonomien i foreningen. Vi vil fremadrettet forsøge at minimere driftsudgifterne, således at der bliver frigjort nogle midler til projektarbejder, og således vi så at sige har et investeringsbudget ved siden af driftsbudgettet. Jeg har tidligere arbejdet med lignende projekter og har en fornemmelse af, at det nok skal lykkes, at få frigjort nogle midler til investering i fremtiden.

Henrik Bang Jensen:

Der skal til slut lyde en stor tak til alle, som yder en indsats for DJK.

Beretningen blev herefter godkendt uden yderligere bemærkninger.

  1. Godkendelse af det reviderede regnskab

Kasserer Svend Korsgaard fremlagde det reviderede regnskabet, som er offentliggjort sammen med Foreningsnyt-M1/2025, hvor regnskabet kan læses i sin helhed.

Gennemgang af regnskabet medførte følgende spørgsmål/kommentarer:

Frank Nielsen:

Stor tak til ”Kvik Svend” for varetagelse af foreningens regnskaber og den altid beroligende gennemgang af disse.

Henrik Bang Jensen:

Vi har i Forretningsudvalget konstateret, at vi ikke havde tilstrækkelige redskaber til økonomisk at adskille den daglige drift af foreningen fra projektrelateret arbejde. Vi vil fremadrettet have en skarpere adskillelse i regnskabet.

Mikael Lund:

Hvorfor fremgår donationer til DJK som en udgift i driftsregnskabet?

Svend Korsgaard: Pengene er udgiftsført da disse bliver trukket ud og overført til andre konti.

Søren Bay:

Pengene doneres til DJK som videreformidler disse til relevante baneforeninger.

Svend Korsgaard:

Der går 138.000 kr. af disse donationer til ”Vognhalskassen”. Der vil blive bragt en oversigt i Jernbanen over disse donationer.

Regnskabet blev herefter godkendt.

 Fastlæggelse af kontingent og evt. optagelsesgebyr for 2026

Følgende kontingentsatser blev efter indstilling fra bestyrelsen vedtaget, gældende for 2026:

Ordinære medlemmer:      695,-

Juniormedlemmer:            395,-

Husstandsmedlemmer:     250,-

Baneforeninger:              2.000,-

Smalsporsbaner:            1.000,-

Firmamedlemmer:        10.000,-

Udlandsportotillæg:           150,-

  1. Indkomne forslag.

Der var ikke kommet forslag.

  1. Valg af medlemmer og til hovedbestyrelsen samt af revisor og revisorsuppleanter.

Valg af medlemmer til bestyrelsen og de øvrige poster blev foretaget uden afstemning, da der ikke var opstillet modkandidater.

Følgende blev valgt til hovedbestyrelsen:

Søren Bay (Genvalg)                                                                                                        

Benjamin Olsen (Genvalg)     

Keld Haandbæk (Genvalg)     

Claus Dahl (Genvalg)

Lasse Toylsbjerg-Petersen (Nyvalg)

 

Som revisorer blev følgende valgt:

Allan Zenth (Genvalg)

Jan Eriksen (Genvalg)

 

Som revisorsuppleanter blev følgende valgt:

Mogens Nørgaard Olesen (Genvalg)

Klaus S. Jørgensen (Genvalg)

Dirigenten takkede på foreningens vegne Henrik Bang Jensen for varetagelse af formandsposten og bemærkede, at Henrik aldrig havde stræbt efter formandsposten, men beredvilligt trådte til da vi mistede den tidligere formand Thomas Nørregard Olesen, og på dygtig vis havde ledt hovedbestyrelsen og hele foreningen gennem den vanskelige tid, der fulgte. Henrik lovede dengang at ville påtage sig denne opgave, ”indtil en afløser var fundet”, og det løfte har han holdt .

Jesper Hansen blev takket for sin varetagelse af den ikke altid populære post som sekretær for foreningen.

Ud over de ovennævnte bestyrelsesmedlemmer består hovedbestyrelsen herefter af følgende medlemmer:

Henrik Bang Jensen                   Valgt på generalforsamlingen i 2024              

Svend Korsgaard                         Valgt på generalforsamlingen i 2024                                                                        

Tommy O. Jensen                       Valgt på generalforsamlingen i 2024

Jørgen Gade                                  Valgt på generalforsamlingen i 2024

Mikkel Holgersen                        Valgt af MY Veterantog

Hans Henrik Larsen                    Valgt af MHVJ

Tobias Sonne                                Valgt af VSVT

Jonas Schmidt Hansen              Valgt af LFB

Theo Berkhoudt                          Valgt af Djurslands Jernbanemuseum

Alex Udstad                                  Valgt af Blovstrødbanen

Kristian Bruun                              Valgt af MBJ

Finn Østergaard                          Valgt af VTV

Niklas Havresøe                          Valgt af Salgs- og Arkivafdelingen.

  1. Eventuelt.

Bo Lindhardsen:

Vi har som følge af udbredelsen af ERTMS ikke længere noget, vi kan befordre materiel med mellem klubberne og banerne. Hvordan gør vi det – skal MT-lokomotivet ombygges?

Henrik Bang Jensen:

Der er givet nogle donationer til afdækning af problematikken med den manglende ERTMS i veterantogsmateriel. Arbejdet foregår i DVF regi. Måske kan der købes et lokomotiv med udstyr. Alternativt kan et veterantogskøretøj udstyres med ERTMS.

Leje af lokomotiv fra kommerciel operatør er ikke muligt, grundet regler om at kommerciel kørsel og veterantogskørsel ikke må blandes.

Måske vil der kunne køres i en sporspærring på samme måde, som der køres godstog fra Roskilde til Køge. Dette vil kræve en uddannelse som ”områderangerleder” af personalet, en uddannelse som aktuelt koster ikke mindre end kr. 18.500 pr. kursusdeltager. Derudover vil det også kræve indarbejdelse af ORF i de enkelte aktuelle baneforeningers sikkerhedsstyring.

Der arbejdet på en interessant løsning i Belgien.

I Finland arbejdes der på, at der fortsat kan køres tog i tilfælde af en krisetilstand, som måtte medføre, at sikkerhedssystemerne ikke er fungerer.

Vi følger udviklingen, og det er tanken på længere sigt at indbygge noget udstyr i eksisterende veterantogsmateriel.

Thomas Fredebo:

Vestsjællands Veterantog har desværre haft brand i en HD-vogn – kan denne hugges?

Henrik Bang Jensen:

Spørgsmålet skal behandles af hovedbestyrelsen og ikke af generalforsamlingen.

Henrik Bang Jensen:

Lars Henning Jensen fortalte lidt om hvordan, jeg overtog formandsposten da Thomas Nørregaard Olesen pludselig gik bort på omtrent samme tidspunkt, som DJK fraflyttede Vogn Ex. Jeg brænder meget mere for arbejdet med veterantog end for formandsposten. Jeg kunne godt tænke mig at bruge noget mere tid på internationalt samarbejde omkring veterantog.

Da der ikke var flere, der ønskede ordet, takkede dirigenten forsamlingen for god ro og orden og disciplineret optræden, erklærede generalforsamlingen for afsluttet og gav ordet til formanden for afsluttende bemærkninger.

Henrik Bang Jensen takkede også for god ro og orden, for fremmødet og ønskede medlemmerne god hjemrejse.

 

______________________________                                            ______________________________
Referent, Benjamin Olsen                                                                 Dirigent, Lars Henning Jensen

 

Newsflash

København H skal renoveres

Aarsleff Rail skal modernisere Københavns Hovedbanegård

Opgaven med at fremtidssikre et af Danmarks vigtigste trafikknudepunkter vil finde sted, mens stationen fortsat er i fuld drift.

Aarsleff Rail A/S er tildelt kontrakten på modernisering af Københavns Hovedbanegård. Projektet gennemføres i et One Company-samarbejde med vores søsterselskab Wicotec Kirkebjerg A/S og markerer et af de mest komplekse stationsprojekter i Danmark i de kommende år, fortæller administrerende direktør i Aarsleff Rail Thomas Mollerup.

På Københavns Hovedbanegård ligger fokus særligt på en gennemgribende modernisering af den fredede bygning og flere af de tilstødende arealer. Det gælder blandt andet etablering af nye elevatorskakte og elevatorer, nedrivning og genopførelse af butiks­pavilloner på cirka 1.100 kvadratmeter samt omfattende forstærkning af haldækket. Dertil kommer udskiftning af cirka 2.100 kvadratmeter klinkebelægning og etablering af helt nye VVS-, ventilations-, CTS-, el- og sprinklerinstallationer.

Projektets kompleksitet skyldes ikke alene omfanget af de tekniske og bygningsmæssige indgreb, men også det faktum, at alle aktiviteter skal udføres i en fredet bygning med høje bevaringskrav.  Samtidig er stationen i fuld drift, hvilket udfordrer logistikken, og vores arbejder skal koordineres med sporspærringer og kørestrømsafbrydelser.

“At modernisere Københavns Hovedbanegård, mens 100.000 kunder bruger stationen hver dag, stiller helt særlige krav til planlægning, sikkerhed og hensyn til den daglige drift. Vores erfaring med komplekse stationsprojekter ruster os godt til opgaven, som vi ser frem til at gennemføre i tæt samarbejde med DSB,” uddyber Thomas Mollerup. 

Kontrakten er nu underskrevet, og projektorganisationen er etableret. De første forberedende arbejder igangsættes i foråret 2026, hvorefter moderniseringen gennemføres etapevist frem til efteråret 2028, så Københavns Hovedbanegård kan fungere i fuld drift gennem hele perioden og samtidig rustes til fremtidens krav til en moderne og tilgængelig hovedbanegård. Aarsleff Rail er tildelt opgaven efter en samlet vurdering af pris, bemanding og organisation samt løsning og gennemførelse. Kontraktens værdi udgør cirka 245 millioner kroner.

2026-04-14 fvm


 

Vissent træ blæste ud foran veterantog

Link til Folketidende

2026-04-12


 

Veteranjernbanen er populær blandt de store tv- og filmselskaber

Link til lieg her nu

fvm 2026-03-29


 

GoCollective - en historie om et utilfredsstillende udbud

Link til kollektiv trafik forum

fvm 2026-03-20


 

Y-toget kom på sin sidste rejse

Y-toget vil bare ikke dø. Heldigvis, lyder det fra både en snart pensioneret lokomotivfører og de kommende ejere, der nu får hvert et togsæt.

Link til Folkebladet

fvm 2026-03-12


 

Legendarisk tog på vej til Gedser

Link til tv2 øst

Link til Folketidende

ocmp/fvm 2026-02-25


 

Da der var snevinter på Vestsjælland

Vinteren 1978-79 vil mange steder blive husket for de store mængder sne og is, der lukkede landet.

Link til artikel i Jernbanen

fvm 2026-02-17


 

Natten mellem den 5. og 6. februar blev der kørt med sneplov på Sjællandske lokalbaner

Det er op mod syv år siden, at det sidst var nødvendigt at rykke ud med sneplov på de sjællandske lokalbaner. 

Flere dages snefald og udsigten til endnu mere hvidt nedbør har fået Lokaltog til at tage en række forholdsregler, så passagererne også i morgen kan komme frem med tog. Det fortæller driftsdirektør, Stig Allan Nielsen.

De kan køre i næsten ubegrænset sne — Stig Allan Nielsen, driftsdirektør, Lokaltog. - Vi har fulgt vejrsituationen tæt de seneste tre-fire dage, og det har kun ændret sig til det værre, siger han.

Ifølge DMI's prognoser er det især Østbanen, Lollandsbanen og Tølløsebanen, hvor sneen kan give problemer. - Det er de strækninger, der står for skud, og hvor vi er nødt til at gøre noget proaktivt. Derfor er tre særlige lokomotiver her til eftermiddag gjort klar til at rykke ud.

Lokaltog har to lokomotivtyper, der bruges til at rydde sne. De hedder MX (som ses på billedet) og MY og vejer henholdsvis 89 og 101 ton. Foto: Ole-Christian Munk Plum

Se video af kørsel

- Vi har nogle diesellokomotiver, som er klargjort og holder standby til senere i aften for at køre ud på skinnerne og rydde sne, fortæller Stig Allan Nielsen og tilføjer: - De vejer op til 100 ton, og er ikke begrænset af, hvor meget sne, der ligger på skinnerne. De kan køre i næsten ubegrænset sne. 144 stationer skal ryddes for sne. Det er på ingen måde hverdagskost, at sneplovene må køres i stilling.

- Vi kørte også med dem forleden, da det sneede i 24 timer, og det fungerer fint, forklarer driftsdirektøren og tilføjer: - Men før det, så har jeg lyttet mig frem til, at det er syv-otte år siden, vi sidst har haft en vinter, hvor de har været ude at køre snerydning.

Der skal heller ikke gå meget mere galt, så vil det kunne mærkes i form af aflysninger — Stig Allan Nielsen, driftsdirektør, Lokaltog

Egentlig er Lokaltogs passagertog godkendt til at køre i op til 50 centimeter sne.

- Men det ynder vi ikke at gøre, for de er udsatte for skader på køleslangerne, forklarer Stig Allan Nielsen og tilføjer:

- Vi har p.t. to tog på Østbanen, der har fået skader på kølerslanger, fordi de har ramt sne og is.

Det har indtil videre ikke haft konsekvenser for køreplanerne.

- Men der skal heller ikke gå meget mere galt, så vil det kunne mærkes i form af aflysninger, konstaterer driftsdirektøren.

Foruden sneplovene, så har Lokaltog personale standby, som står klar til blandt andet at rydde perronerne for sne.

- Det er en kæmpeopgave. Vi har 144 stationer, og vi kan derfor ikke garantere, at de kan være kontinuerligt snefri. Men vi gør det bedste, vi kan. Lokaltog har tidligere på dagen opfordret passagererne til at holde sig orienteret på Rejseplanen, da virksomheden ikke kan udelukke, at der vil ske aflysninger på grund af vejret.

 

tv2 øst/OCMP/FVM 2026-02-06


 

Leverandøren af fremtidens fuldautomatiske S-tog er valgt

Det bliver et konsortium bestående af tyske Siemens Mobility og schweiziske Stadler, der skal levere fremtidens fuldautomatiske S-tog til hovedstaden.

Illustrationen er leverandørens skitse af tog, der senere skal tilpasses den endelige designprofil. Der er tale om et manipuleret foto. Der er flere sjove detaljer på dette foto. Pantografen på toget på tværs står stille - toget er i bevægelse. Toget nederst kører tilsyneladende ikke på skinnerne og der er ikke kørestrømsledninger hen over toget. For de nørdede - hvis man har foto i høj opløsning - kan man se at toget kører til Hillerød fra det forkerte spor og der står Ny Ellebjerg i stedet for København Syd på togviserskiltet.

Der er tale om en levering af mindst 226 nye, elektriske S-tog, hvor de første forventes at køre fra 2032. Overgangen til fuldautomatiske S-tog bliver den største ændring for S-toget i dets mere end 90-årige historie.

Med overgangen til fuldautomatisk togdrift, som det kendes fra den københavnske metro, er det ambitionen at øge antallet af afgange, så der maksimalt er 7½ minut mellem togene på hver linje i myldretiden – og ned til halvandet minut mellem togene på det centrale afsnit ved bl.a. Københavns Hovedbanegård og Nørreport.

På flere strækninger svarer det til op til 35 % flere afgange end i dag, og det vil give plads til ca. 10 mio. flere rejser om året. I 2024 rejste ca. 112 mio. passagerer med S-toget, og DSB forventer, at antallet af rejsende vil blive ved med at stige i de kommende år.

Fremtidens S-tog vil også tilbyde større variation i indretningen, end man ser det i dag – eller ved tilsvarende bybaner i Europa. For eksempel vil der være både 2+2-sæder, klimaanlæg og arbejdsområder med borde, som fx pendlerne kan bruge til at arbejde, samt integrerede pladser til kørestolsbrugere.

Dermed vil fremtidens S-bane kunne tilbyde nogle af de samme fordele, som vi kender fra fjerntogene.

Udover at levere fremtidens S-tog skal konsortiet mellem Siemens og Stadler samarbejde med DSB om at vedligeholde S-togene. Konsortiet får det overordnede ansvar for vedligeholdelsen, mens DSB-ansatte vil stå for selve vedligeholdelsesarbejdet. Kontrakten for leverancen af tog, inklusive ansvaret for 30 års vedligeholdelse, er på omkring 23 mia. kr.

De første nye S-tog skal køre på linje F, der går mellem København Syd og Hellerup. Med den senest reviderede plan sker det forventeligt i løbet af 2032, og fra omkring 2040 vil hele S-togsnettet være fuldautomatisk.
Udbudsprocessen for de nye førerløse S-tog blev startet op i august 2023 på baggrund af den politiske beslutning i Infrastrukturplan 2035 fra juni 2021.
 

Fakta om de nye S-tog

  • Hastighed på op til 120 km/t
  • Et togsæt er 56 meter langt og består af fire vogne med seks døre på hver side
  • Tre togsæt kan køre sammenkoblet
  • 156 siddepladser, 16 cykelpladser og 2 kørestolspladser pr. togsæt
  • Toget er indrettet med flexrum til cykler og stor bagage, arbejdsområde med borde til f.eks. computer samt områder med øvrige kundepladser
  • Kørestolspladser er integreret blandt kundepladser
  • En dør med niveaufri indstigning fra perronen giver nem adgang for mobilitetshæmmede og kørestolsbrugere
  • Opkaldspunkter i toget, som det kendes fra Metroen, og fuld tv-overvågning sikrer tryghed for rejsende
  • Gratis cykelmedtagning som i dag.
 
fvm 2026-02-06

Video fra Banedanmark om hvad der sker på Århus H

Link til video 

Husk at tænde for lyden i øverste venstre hjørne.

fvm 2026-01-31