Årets sidste hovedbestyrelsesmøde i Dansk Jernbane-Klub (DJK) blev afholdt den 7. december 2025 i Brøndbyvester. Nedenfor gives af sammendrag af de væsentligste emner, der blev behandlet på mødet.

Meddelelser

Bestyrelsen blev orienteret om flere vigtige meddelelser. Blandt andet har DJK erhvervet damplokomotivet DSB Litra E987 samt MY 1104, som er købt fra Peter Malmkvists konkursbo. Derudover blev der givet status på arvesager, hvor DJK forventer at modtage betydelige beløb fra flere boer.

Der har været afholdt husmøde i klublokalerne i Brøndbyvester, hvor forbedringer af mødelokalerne blev drøftet, så vi kan genoptage billedaftener. IT-udstyr og kopimaskiner er udtjente og trænger til fornyelse. Ligeledes er der behov for at opgradere køkkenet, så det matcher standarden fra tidligere i Herlev.

Regnskab og budget for 2025/2026

Regnskabet og budgettet for 2025/2026 blev gennemgået. Det blev besluttet at fastholde kontingentsatsen, da udgifterne er ved at komme under kontrol. Likviditeten er også blevet væsentlig forbedret den seneste med indkomne arv og donation fra medlemmer.

Baneforeningerne skal indsende deres årsregnskab til hovedforeningen senest den 20. januar 2026, så regnskaberne kan trykkes med i årsrapporten, der udsendes sammen med Jernbanen 1/2026.

DJK har modtaget flere arv og donationer, samt yderligere er på vej, hvilket gør fremtiden lysere. Der blev lagt vægt på, at disse midler skal anvendes til aktiviteter og projekter fremfor til drift.

Henvendelse fra Aalborg Zoo

Aalborg Zoo har henvendt sig om muligheden for at overtage en vogn fra Y-toget, som skal tømmes for inventar og anvendes til gennemgang i forbindelse med et nyt løvebur. DJK er dog ikke interesseret i at afhænde Y-toget til dette formål, men foreslår i stedet personvognen DSB CLL 1495, der ellers overvejes ophugget. Vognen er i forvejen tømt for inventar.

Sporforbindelse til remisen i Aalborg

Der arbejdes på at genetablere sporforbindelsen til Limfjordsbanens remise i Aalborg, som har været fjernet i næsten otte år. Et projektforslag er udarbejdet, og der er indhentet tilbud fra konsulentfirmaet Niras til dokumentationsarbejdet. DJK råder allerede over sporskiftet, og det undersøges nu, hvem der kan lægge det på en økonomisk fordelagtig måde.

Uddeling fra DJK-Fonden

Hvert andet år uddeles der midler fra DJK-Fonden på klubbens fødselsdag, som næste gang er den 15. januar 2026. I år er der modtaget seks ansøgninger. Bevilgede midler blev fordelt efter kriterier om blandt andet fremtidig drift og bevaring af materiel, og hvor traditionelle håndværksteknikker er anvendt. En enig bestyrelse besluttede at uddele i alt 68.000 kr.:

  • Limfjordsbanen: 20.000 kr. til renovering af el-anlæg på ML 5206 (Frichs-diesel) samt dele til endeperronerne på personvogn AHJ Dc72.
  • MHVJ: 34.000 kr. til renovering af taget på OHJ 40, med krav om brug af traditionelle håndværksmetoder og genskabelse af oprindelige nittesamlinger.
  • Veterantog Vest: 14.000 kr. til renovering af kran og hydraulik på Trolje 104, så troljen fortsat kan anvendes til drifts- og værkstedsformål.

Projekterne skal være realiseret inden for to år, og midlerne udbetales, når udgifterne er afholdt.

Vedtægter for DJK Hovedstaden

DJK Hovedstaden afholder generalforsamling den 10. december 2025. Foreningen har fremsendt nye vedtægter til hovedbestyrelsens godkendelse. Ændringerne blev godkendt, dog skal betegnelsen ”Vedtægter” ændres til ”Regulativ” for at afspejle, at DJK Hovedstaden er underlagt DJK’s vedtægter.

Materielregister og materieludlånsaftale

Der arbejdes på at opdatere og samle DJK’s materielregister, så det i fremtiden er kompatibelt med EU’s EVN-register. Dette inkluderer også køretøjer, der ikke er registreret i Trafikstyrelsen, såsom smalsporskøretøjer fra Blovstrødbanen og S-toget.

DJK råder over mere end 300 køretøjer, fordelt på museumsmagasiner, veteranbaner og museer i hele landet. Der skal desuden præciseres i materieludlånsaftalen, at kortvarige interne udlån i DJK-familien ved arrangementer ikke skal rapporteres til hovedbestyrelsen. Udlån til eksterne operatører skal dog altid indrapporteres, uanset varighed.

Materielsager

  • Y-tog: Det er aftalt med Midtjyske Jernbaner, at DJK overtager Ym14+Ys14 ”Tangen”, når batteritogene er i drift, og toget ikke længere er nødvendigt. En arbejdsgruppe nedsættes for at sikre transporten til Gedser. Der undersøges også, hvad der skal til for at gøre Y-toget i Aalborg køreklart, eller alternativt flytte det til Gedser som reserve.
  • Damplokomotiv DSB Litra D826: Maskinen er inspiceret af Limfjordsbanen, og der planlægges transport til Aalborg. Lokomotivet skal benyttes som reservedele til D 825, der er under renovering.
  • Tunnellokomotiver: Disse er overtaget vederlagsfrit fra Hedeland Veteranbane. Muligheden for støtte fra Storebælt til transport og formidling undersøges. Lokomotiverne forventes udstillet i Gedser eller Marslev.
  • Trolje OHJ 75: Ingen har vist interesse, og den indstilles derfor til ophugning.
  • Ølvogn DSB Litra ZA 99317: Vognen ønskes ophugget af VTV grundet dårlig stand. Først skal den dog udbydes til andre baneforeninger i DJK og derefter i DVF-regi, hvorefter der tages stilling til dens skæbne.

Bordet rundt – status fra baneforeningerne

  • Veterantog Vest: Der er opsat belysning ved adgangsvejen til remisen, og på første sal er der etableret opholdsrum og køkken. En isoleret 40 fods container med varmepumpe er placeret i Bramming til opbevaring af reservedele. Der afvikles juleture på Haderslevbanen de næste to søndage.
  • Blovstrødbanen: Arbejdet med genopbygning af melisvognen fortsætter. På en køredag i 2025 var der over 200 besøgende.
  • MY-Veterantog: Der er gennemført en tur for en trofast kunde. Lokaltog arbejder med renovering af el-systemet i remisen i Hundested. Der planlægges et møde med Lokaltog om situationen i Hundested.
  • Djurslands Jernbanemuseum: Årsmødet er afholdt, og bestyrelsen er genvalgt. Projektet med en udstillingshal i Ryomgård er sat i bero, da det ikke vurderes realistisk at rejse de nødvendige midler. I stedet arbejdes på at få materiel under tag på anden vis.
  • MHVJ: Hoveddynamoen til OHJ 40 er monteret, og opretning foregår, så akslen flugter korrekt med krumtapakslen. Der planlægges fejring af RHJ M4’s 100-års fødselsdag i 2026. Renovering af stationen i Handest fortsætter, og toiletforholdene forbedres, så de igen får adgang udefra som oprindeligt.
  • Limfjordsbanen: Da Ardelt ikke må køre på banen til Aalborg Østhavn, og FFJ 34 stadig er under reparation, har der ikke været togkørsel i 2025. En løsning for 2026 samt ny sporforbindelse håbes på, så vogne ikke længere skal kranes ud.
  • Gedser Remise: Vandtårnet skal repareres til foråret. Entreprenøren flytter perronen for at gøre plads til en tresporet vognhal på 60 meter. Kørsel med norsk motorvogn har været en succes. Den 26. juni 2026 fejres Gedserbanens 140-års jubilæum. Taget over opholdslokalerne skal renoveres, og der tales om udvidelse af remisen. Omkring 20 køredage forventes næste år, med nogle ture fra Gedser til Marrebæk.
  • Museumsmagasin i Marslev: Arbejdet med velfærdsdelen i hallen foregår, så det kan færdiggøres før de sidste spor lægges. Målet er at færdiggøre magasinhal 2 i løbet af 2026.

Næste hovedbestyrelsesmøde

Næste hovedbestyrelsesmøde afholdes søndag den 8. februar 2026 i Brøndbyvester.

2026-01-19 Redigeret af Tommy O. Jensen


 

Newsflash

Du kan ikke lige nå det…

Antallet af registrerede nærved-hændelser i overkørsler, er steget markant, og en ny adfærdsundersøgelse fra Trafikstyrelsen bekræfter, at mange trafikanter ignorerer signalerne. Banedanmark sætter med en kampagne fokus på, hvordan man sikkert og lovligt kommer gennem overkørslerne. 

Det er ulovligt og livsfarligt, alligevel er der mange, der gør det: Krydser en overkørsel, mens signalerne er i gang.

Antallet af indberetninger om nærved-hændelser i overkørsler på landsplan er steget markant fra 2024 til 2025. Samme tendens ses i opgørelsen over hændelser alene i de overkørsler som Banedanmark er ansvarlig for, og her ligger antallet for første halvår allerede på et endnu højere niveau end sidste år. 

Hertil kommer et vist mørketal, da ikke alle hændelser bliver indberettet, og derfor kan det reelle tal være langt højere.

Samtidig viser en ny adfærdsundersøgelse fra Trafikstyrelsen, at mere end hver femte fodgænger vil krydse en aktiveret overkørsel uden bomme, hvis de ikke kan se eller høre et tog.

Kernen i kampagnen, ”Du kan ikke lige nå det”, er netop, at man skal vente, når signalerne i overkørslen går i gang. For på jernbanen kan konsekvenserne være alvorlige, og desuden er det ulovligt at krydse sporet, når signalet er aktivt. Uanset om man er bilist, cyklist eller fodgænger.

Det handler om farlig adfærd  

Det er lokomotivførere fra jernbaneselskaberne, der indberetter nærved-hændelserne til Banedanmark og Trafikstyrelsen, og i langt størstedelen af tilfældene er det bløde trafikanter som fodgængere og cyklister, der krydser overkørslerne ulovligt.

Det bekræfter den første landsdækkende adfærdsundersøgelse, som Trafikstyrelsen har taget initiativ til i et samarbejde med Epinion, DSB, og Banedanmark.

Her svarer 21 procent af fodgængerne og fem procent af bilister, at de vil krydse en jernbaneoverkørsel uden bom, på trods af advarselssignaler, hvis de ikke kan se eller høre et tog. Adfærdsundersøgelsen viser også, at hver femte trafikant ikke kender færdselsreglerne ved jernbaneoverkørslerne. 

På landsplan har Trafikstyrelsen registreret en stigning i nærved-ulykker på 75 procent fra 313 i 2024 til 549 i 2025. En nærved-ulykke er en situation, hvor der er risiko for kollision i en overkørsel.

I de overkørsler, som Banedanmark har ansvaret for, er der sket en stigning i antallet af nærved-hændelser fra 323 i 2024 til 471 i 2025. Det er en stigning på 46 procent. Tallene for i år ligger allerede for første kvartal på et endnu højere niveau end sidste år. Tallene dækker over nærved-ulykker, samt tilfælde af hærværk og andre brud på sikkerheden ved overkørslerne. 

fvm 2026-09-11


 

Letbanen er indviet

Lørdag den 22 august åbnede hele Letbanen med folkefest med musik, oplevelser og gratis transport

Nu kører Hovedstadens Letbane hele vejen mellem Ishøj og Lundtofte og stopper ved alle 29 stationer. Åbningen af den nordlige strækning mellem Rødovre Nord og Lundtofte markeredes med en stor folkefest med musik af blandt andre Tessa, Sanne Salomonsen og Peter Sommer.
Letbanen gør det  nemmere at komme på tværs af hovedstaden. og det er nu muligt at komme nemt og hurtigt med Letbanen hele vejen langs Ring 3 fra Ishøj til Lundtofte. 

Endestationen ved Lundtofte. Alle foto Tommy O. Jensen

Letbanen ved Rævehøjvej

Lettere og hurtigere på tværs
Med Letbanen vil det nu tage 14 minutter at køre fra Lyngby Station til DTU, 8 minutter at komme fra Buddinge station til Herlev Hospital, og 9 minutter fra Glostrup Nord til Herlev, som nu bliver uden skift fra letbane til bus, som passagerne har gjort siden oktober efter den første del af letbanen åbnede. Blot tre eksempler på, at Letbanen åbner for nem og hurtig transport til og fra uddannelse og arbejde for mange pendlere.

Lyngby centrum


Fakta om Hovedstadens Letbane
•    Letbanen kører i dag fra Ishøj til Rødovre Nord (12 stationer)
•    Efter åbning den 22. august kører Letbanen fra Ishøj til Lundtofte (29 stationer)
•    I den første periode efter åbningen indkøres og stabiliseres driften på den samlede letbane. Der køres i dagtimerne på hverdage og lørdage med afgange hvert 5.-8. minut. De konkrete afgangstider findes i Rejseplanen. Hovedstadens Letbane arbejder fortsat hen imod stabil drift med afgange hvert 5. minut
•    Letbanetoget er indrettet med fire flexområder, hvor der er plads til kørestole, barnevogne og cykler. Passagerer kan gratis medbringe cykel i letbanetoget  
•    Letbanen forventes at transportere ca. 14 mio. passagerer om året fra 2030 
•    Hovedstadens Letbane er ejet af Region Hovedstaden samt de 11 kommuner Ishøj, Vallensbæk, Hvidovre, Albertslund, Brøndby, Rødovre, Høje-Taastrup, Herlev, Gladsaxe, Glostrup og Lyngby-Taarbæk

 

toj/fvm 2026-08-23


 

Midtjyske Jernbaner og DSB planlægger samarbejde om togdriften på Thybanen

Midtjyske Jernbaner og DSB forbereder et samarbejde, hvor Midtjyske Jernbaner fra oktober 2026 gradvist kan begynde at køre tog på Thybanen som underleverandør til DSB i en afgrænset periode. DSB overtager ansvaret for togdriften på strækningen fra GoCollective den 1. september 2026 under navnet DSB Vores Tog.

Hvis de nødvendige tilladelser og godkendelser falder på plads, vil kunderne på Thybanen efter planen kunne møde tog i Midtjyske Jernbaners farver og med Midtjyske Jernbaners logo fra 1. oktober 2026.

foto: John Lykholt

Nye batteritog frigør togsæt til Thybanen

Muligheden for samarbejdet er opstået, efter Midtjyske Jernbaner i december 2025 idriftsatte Danmarks første batteritog på Lemvigbanen og den statslige strækning mellem Holstebro og Skjern. Det har frigivet fire dieseldrevne Desiro-tog, som Midtjyske Jernbaner tilbød By-, Land- og Transportministeriet, hvis der skulle opstå behov for nye løsninger på andre togstrækninger.

Det tilbud har DSB taget imod. Forventningen er, at Midtjyske Jernbaner som underleverandør gradvist kan begynde at køre tog på Thybanen for DSB Vores Tog fra 1. oktober 2026. Det forudsætter, som nævnt, at de nødvendige tilladelser er på plads.

Erfaringer fra Thybanen giver et stærkt udgangspunkt

Midtjyske Jernbaner har allerede erfaring fra strækningen. I foråret 2025 hjalp selskabet GoCollective med at opretholde togdriften på Thybanen i fire og en halv måned. GoCollective manglede dengang materiel, mens Midtjyske Jernbaner havde ledig kapacitet i form af Desiro-tog og lokomotivførere, fordi strækningen mellem Holstebro og Skjern var lukket i forbindelse med Banedanmarks omfattende sporombygning.

– Vi lærte Thybanen godt at kende sidste år, og vores lokomotivførere var rigtig glade for at køre på strækningen. Vi mødte mange venlige kunder, hvis hverdag vi meget gerne vil være en del af igen. Vi glæder os til at vende tilbage og vil gøre os umage for at levere den service, punktlighed og nærhed, som de nordvestjyske kunder har fortjent, siger administrerende direktør i Midtjyske Jernbaner Martha Vrist og understreger:

– Der er stadig mange ting, der skal afklares og koordineres i samarbejde med DSB, og mange praktiske forhold, der skal undersøges og falde på plads. Men vi smøger ærmerne op og går i gang med forberedelserne, så vi kan skabe en robust hverdag på Thybanen, der fungerer godt sammen med vores eksisterende drift på Lemvigbanen og strækningen mellem Holstebro og Skjern.

Styrker den kollektive trafik i Vestjylland

Midtjyske Jernbaners planlagte leverance af tog til Thybanen skal godkendes af regionsrådet i Region Midtjylland, da der er tale om en udvidelse af selskabets nuværende aktiviteter.

ocmp/fvm 2026-08-21


 

Flere direkte tog mellem Struer og København

Fra 13. december bliver antallet af direkte tog mellem Struer og København fordoblet, så der fremover vil være otte direkte afgange om dagen i hver retning.

Flere direkte tog mellem Struer og København har længe været et stort regionalt ønske i Midt- og Vestjylland. Med DSB’s overtagelse af togdriften fra GoCollective bliver det nu en del af den samlede løsning, at DSB fordobler antallet af direkte tog mellem Struer og København. 

Udover at sikre en bedre togforbindelse på tværs af landet, så muliggør flere direkte DSB-tog også, at nogle af de eksisterende tog i Midt- og Vestjylland kan anvendes andre steder til at gøre den samlede regionale togtrafik mere robust.

Udvidelsen fra fire til otte daglige direkte afgange mellem Struer og København sker inden for den samlede økonomiske ramme til DSB og regionaltogstrafikken i Midt- og Vestjylland og på Svendborgbanen. Aftalen med GoCollective om et førtidigt ophør og finansieringen heraf forudsætter Finansudvalgets godkendelse.

Læs aktstykket

Læs også DR nyhed

fvm 2026-08-21


 

Ny administrerende direktør i Lokaltog

Lokaltogs bestyrelse har ansat Claus Hincke som ny administrerende direktør. Han tiltræder den 1. august 2026 og kommer fra en stilling som direktør for Teknik & Udførelse i Banedanmark.

Med Claus Hincke får Lokaltog en administrerende direktør med mere end 25 års erfaring med ledelse af kritisk infrastruktur, sikker drift og udvikling af komplekse organisationer. Han har tidligere haft ledende stillinger i blandt andet Banedanmark, Københavns Lufthavne og Novo Nordisk.

Lokaltog er Danmarks største lokalbaneselskab og en central del af den kollektive infrastruktur i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Hver dag forbinder Lokaltog lokalsamfund, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og virksomheder og sikrer mobilitet for millioner af passagerer hvert år. Virksomheden løser en vigtig samfundsopgave, hvor sikkerhed, stabil drift og høj faglighed er afgørende.

Den nuværende administrerende direktør, Lars Wrist-Elkjær, fratræder som planlagt den 31. juli 2026. Direktørskiftet er resultatet af en planlagt succession, som blev igangsat i foråret 2026, efter at Lars Wrist-Elkjær havde besluttet at fortsætte karrieren som administrerende direktør for Alstom Danmark. Rekrutteringsprocessen blev iværksat inden togulykken på Gribskovbanen den 23. april.

Om Claus Hincke
Claus Hincke har en Master i ledelsesudvikling fra CBS og kommer fra en stilling som direktør for Teknik & Udførelse i Banedanmark. Han har mere end 25 års erfaring med ledelse af kritisk infrastruktur, sikker drift og udvikling af komplekse organisationer fra blandt andet Banedanmark, Københavns Lufthavne og Novo Nordisk.

fvm 2026-07-04


 

Femte metro-linje sendes i udbud

Den nye M5-linie bliver en central del af udviklingen af København og skal både forbedre den kollektive transport til eksisterende byområder og understøtte nye bydele, der vokser frem. Udbuddene af første etape omfatter blandt andet anlæg af to borede tunneller og seks stationer og kontrol- og vedligeholdelsescenter samt tog. Udbuddene har alt i alt en værdi på henholdsvis ca. 6,5 milliarder kroner for anlæg og ca. 4 milliarder kroner for transportsystemet.
 
Udbuddene er udarbejdet på baggrund af en længere markedsdialog, som Metroselskabet har gennemført de seneste tre år. Dialogen har blandt andet bidraget til videndeling, justering af krav og valg af kontraktmodel, der skal gøre det nemmere og mere attraktivt at anlægge M5. Udbuddene åbner mulighed for tilpasninger gennem konkurrencepræget dialog og forhandlinger.
 
fvm 2026-07-04

DSB overtager Go Collectives togtrafik 1. september

Fra tirsdag 1. september overtager DSB den togtrafik, som tog- og bus-operatøren GoCollective står for i dag. Baggrunden er, at GoCollective har meddelt By-, Land- og Transportministeriet, at GoCollective ikke kan betale udgifter på ca. 100 millioner kroner, der forfalder mandag 29. juni

By-, Land- og Transportministeriet og Go Collective har indgået en tillægskontrakt, som betyder, at DSB fra 1. september 2026 overtager togtrafikken på de strækninger, der i dag betjenes af Go Collectives togselskab.

"Vi påtager os opgaven med at sikre den videre togdrift for kunderne i Midt- og Vestjylland samt på Svendborgbanen,” siger administrerende direktør i DSB, Flemming Jensen.

DSB planlægger at videreføre driften i et særskilt datterselskab med base i Go Collectives togselskabs nuværende hovedkvarter i Silkeborg. Driften vil ske med Go Collectives eksisterende togsæt, og som en del af aftalen køber DSB allerede i dag 9 togsæt, der herefter skal gøres køreklar. De øvrige 50 togsæt overdrages til september, når DSB overtager driften.

De nuværende medarbejdere i Go Collectives togselskab vil overgå til DSB som led i en virksomhedsoverdragelse:

“Jeg ser frem til at byde de dygtige medarbejdere fra Go Collective velkommen. De har gennem mange år leveret en solid indsats, og vi kommer til at bygge videre på deres ekspertise med respekt for den kultur og faglighed, de bringer med sig,” siger Flemming Jensen.

- Med aftalen sikrer vi, at passagererne i Midt- og Vestjylland og på Svendborgbanen ikke pludselig står uden togdrift som følge af en konkurs i GoCollective på mandag. Det ville skabe en helt kaotisk situation for de mange tusinde passagerer og alle de ansatte i GoCollective. Derfor er jeg tilfreds med, at vi har fået en aftale om en kontrolleret afslutning på GoCollectives togdrift og en overdragelse til DSB, siger by-, land- og transportminister Signe Munk (SF).


Interesserede kan se et faktaark om aftalen med GoCollective på By-, Land og Transportministeriets hjemmeside - klik her:

Interesserede kan se kontrakten, der er en tillægskontrakt her:

GoCollective kører tog på følgende strækninger:
  • Esbjerg  -  Niebüll
  • Herning  -  Skjern  -  Esbjerg
  • Struer  -  Vejle
  • Aarhus  -  Herning  -  Struer
  • Aarhus  -  Langå  -  Struer
  • Thisted  -  Struer
  • Esbjerg  -  Nørre Nebel
  • Odense  -  Svendborg

fvm 2026-06-26 og 2026-07-04


 

Nye køreplaner for batteritog

Den 27. juni 2026 træder nye køreplaner i kraft hos Midtjyske Jernbaner. De nye batteritog, der i dag kører på både Lemvigbanen og strækningen mellem Holstebro og Skjern, har gjort det muligt i højere grad at integrere de to køreplaner og skabe en langt bedre sammenhæng for kunderne, både lokalt og regionalt.



Nye batteritog giver nye muligheder Batteritog iklædt VLTJ's orange, røde og hvide farver glider tyst gennem det vestjyske landskab, der omkranser Lemvigbanen og togstrækningen mellem Holstebro og Skjern. 
Med de nye batteritog har vi fået en historisk mulighed for at tænke drift mere sammen. Der er lavet nye køreplaner som et vigtigt skridt mod en mere sammenhængende og attraktiv kollektiv trafik i Vestjylland og med gode forbindelser til det øvrige jernbanenet.

Bedre sammenhæng i Vemb og flere forbindelsestog At lægge nye køreplaner er en omfattende og kompleks opgave, hvor mange hensyn skal gå op i en højere enhed.
– Vi forsøger at tage hensyn til alt fra kundernes behov og korrespondancer til busser og tog, til ringetider på skoler og ungdomsuddannelser. Med batteritogene, der nu kører på begge vores strækninger, har vi fået mulighed for at lægge de mange brikker i puslespillet på nye, bedre måder, forklarer Martha Vrist, adm. direktør i Midtjyske Jernbaner.
Et centralt element i de nye køreplaner er knudepunktet i Vemb, hvor Lemvigbanen og strækningen Holstebro-Skjern mødes. Når kunderne ankommer med tog til Vemb, vil der nu være videre forbindelse mod Holstebro, Skjern og Lemvig/Thyborøn uden lange ventetider. Samtidigt er der skabt bedre sammenhæng til øvrige togforbindelser fra Holstebro og Skjern, så kunderne kan fortsætte deres rejser mod hhv. Herning og Esbjerg.
Derudover introduceres nye direkte forbindelser mellem Lemvig og Holstebro lørdag og søndag morgen, så kunderne slipper for at skifte tog i Vemb. Det betyder også, at det nu er muligt at rejse fra Lemvig til København med kun ét skift i Holstebro.

– Stiger du på toget i Lemvig lørdag morgen kl. 6.00, kan du stå på Københavns hovedbanegård kl. 12.00 efter kun at have skiftet tog én gang. Når du gerne vil hjem fra
København om søndagen, passer togene, så du kan køre fra København kl. 16.02 og være tilbage i Lemvig kl. 21.26. Vi synes, det er en behagelig måde at rejse på, siger Martha Vrist.
Klar til sommerens oplevelser De nye køreplaner træder i kraft lige op til sommerferien, den 27. juni – og det er ikke tilfældigt. Midtjyske Jernbaner forventer, at mange vil benytte toget til oplevelser i sommerlandet.
Der er bl.a. indført senere afgange fra Lemvig og Thyborøn, så det bliver lettere at tage toget hjem efter en aften ude – hvad enten det er en middag, et glas vin eller en af de mange sommeroplevelser langs banen.

ocmp/fvm 2026-06-26


 

Scandia-Ekspressen

Efter en lang forhistorie kan der fra den 25 juni spises frokost i restaurant Scandia-Ekspressen på det tidligere fabriksområde i Randers.
Foreløbig er det en frokostrestaurant torsdag, fredag, lørdag og søndag
 
Foto: Asger Christiansen
 
Menukort kan findes på nettet her: https://scandiaekspressen.dk/
 
fvm 2026-06-26

 
 

En menneskelig fejl kan have forårsaget togulykke på Gribskovbanen

Over for DR peger Klaus Seneca Jensen, der er faglig leder for Jernbaneenheden hos Havarikommissionen, på, at de foreløbige undersøgelser peger på, at et af togene er kørt forbi et signal, som ellers skulle have signaleret stop.

Ifølge Klaus Seneca Jensen viser de foreløbige undersøgelser, at der ikke har været tale om fejl i de sikringstekniske anlæg.

Dermed kan der være tale om en menneskelig fejl, hvor en lokomotivfører har kørt forbi et signal, hvor han skulle have stoppet toget. Derudover var der tastet et forkert tognummer i togradioen, så personalet på Driftscentralen i Hillerød havde svært ved at finde toget i togradioen.

De videre undersøgelser vil blandt andet vise, om det kan have haft indflydelse på ulykken.

Interesserede kan læse Havarikommissionens foreløbige rapport om ulykken på gribskovbanen 23. april her: 

Den endelige rapport ventes at foreligge om et års tid.

fvm 2026-06-18