I anledning af 175-året for de danske jernbaner viser Det Danske Filminstitut film om tog både online og i biografen.

På det historiske streamingsite www.danmarkpaafilm.dk har vi lavet et stort tema om jernbanehistorie med masser af historiske dokumentarfilm om jernbaner, tog-optagelser og DSB kampagnefilm. Temaet indeholder også et filmkort, hvor man kan finde tog-klip fra sit lokalområde. Alt er gratis og kræver ikke login.

https://www.danmarkpaafilm.dk/tema/med-tog-gennem-danmark

Filminstituttets biograf i København viser populære tog-klassikere og nye tog-film i december og januar. Se eller gense Olsen Banden på sporet, The Train, Europa og mange flere. Her er link til programmet: https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/filmserier/serie/tog-pa-film-drommenes-kupe

På Jernbanemuseet i Odense 8. december er der også et arrangement: https://www.jernbanemuseet.dk/aktiviteter/jernbaneviden-historiske-jernbanefilm-ved-sara-prahl-dfi/

2022-11-29