Denne side bringer nyhedsklip indenfor jernbaner, letbaner og sporveje i Danmark samt jernbaner i Norden.

Siden opdateres flere gange om ugen.


Tilmeld dig nyhedsbrev fra Dansk Jernbane-Klub.
Ca en gang om måneden udsender vi et nyhedsbrev med nyheder fra Dansk Jernbane-Klub. Du kan tilmelde dig her.

Du kan se tidligere udsendte nyhedsbreve her

 

Newsflash

Generalforsamling i Limfjordsbanen

21 februar blev der afholdt generalforsamling i Limfjordsbanen.

Fra referatet fra generalforsamlingen kan nævnes:

2024 har været et godt år med mange kørsler og mange passagerer. Der er kørt 40 ture med over 4000 passagerer. Regnskabet for 2023 vise et flot overskud i foreningen på 193.000 kr, hvor omkring de 123.000 er overskud på driften. Det er rekord. Takket være et bidrag fra privatpersoner har foreningen kunne betale sit lån fra DJK tilbage. Banen er nu gældfri.

Fremtiden er dog lidt dyster. Budgettet blev vedtaget og her var der ikke forudsat at der var indtægter fra kørsler, idet det er usikkert om der kan køres tog i 2024. Der er måske håb om kørsel når sporfornyelsen på Aalborg station er færdig, men sporforbindelse til remisen og parkering mellem kørsler er fortsat uafklaret. Foreningen har så meget i beholdningerne at man vil kunne klare sig i 2024 uden kørselsindtægter.

Nye vedtægter til foreningen blev drøftet. Man valgte at afvente oplæg fra DJK til standardvedtægter.

Der var valgt til bestyrelsen.

Bestyrelsen er næsten helt ny. Esben Haugaard er stadig formand men øvrige 4 medlemmer er nye. Blandt de 4 nye er der 3 yngre medlemmer der betyder et væsentlig fald i gennemsnitsalderen i bestyrelsen.

fvm 2024-02-28


 

SJVT vil nedlægge foreningen

Sydjyllands Veterantog  afholdt generalforsamling i går.

Af dagsordenen fremgik at bestyrelsen ville foreslå at nedlægge foreningen.

Dette begrundedes i at det er svært at få besat de vigtige administrative poster, og at materiellet står overfor en større renovering hvilket ikke kan klares med de nuværende få arbejdsaktive.
Generalforsamlingen stemte for bestyrelsens forslag efter en del diskussion, der mundede ud i at SJVT nedlægges som det kendes i dag, men der vil blive arbejdet på at der i stedet oprettes et arbejdsfællesskab. Der vil således ikke fremover blive kørt veterantog, men der vil være en arbejdsgruppe der arbejder med at vedligeholde jernbanemateriel.
Der bliver indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling inden tre måneder.

Fra facebook.

fvm 2024-02-27


 

Malmbanen er atter åben

Tirsdag den 20 februar åbnede Malmbanen mellem Kiruna og Narvik efter at være lukket i 65 døgn. Fire en halv million ton malm venter på at blive transporteret til Narvik.

Fortsat ikke persontog på strækningen. 

Læs artiklen

fvm 2024-02-24


 

Bladet Jernbanen består

Meldingen fra læserundersøgelsen sidste år var ganske klar; det røde blad ”Jernbanen” og søsterbladet ”Jernbanen Forening – Baner – Medlemmer” skal fortsætte med at komme i papirformat, så lang tid det endnu er muligt. Det var refleksionen fra størstedelen af de tilbagemeldinger vi modtog i november-december, da vi i redaktionen efterlyste input til den fremtidige redaktionelle linje på bladet. Så det bliver vi ved med!

Omfanget med udgivelse af Jernbanen hver anden måned var der også stor opbakning til – med færre numre vil der blive for langt mellem nyhedsstoffet, som mange især værdsætter bladet for. Til gengæld er der flere af jer der synes udlandsstoffet fylder vel rigeligt i Jernbanen. Og at det akademiske niveau og fagudtryk i ajour spalterne måske er for højt, og bedre kunne forklares for dem, der ikke er ansat i branchen, f.eks. med ordforklaringer og brug af mere normale fagudtryk.

Ovenstående tilbagemeldinger værdifulde for os der sidder i redaktionen, der redigerer såvel blade som indhold på hjemmesiden. På det årlige redaktionsmøde, som vi afholdt søndag den 21. januar, blev der da også givet håndslag på at gøre ajour mere læsevenligt og fremover flytte de mere tunge emner over i selvstændige artikler, vi emner bedre kan forklares og sættes i perspektiv. Allerede i Jernbanens februar udgave vil I kunne se det med selvstændige artikler om DSB’s nye trafikkontrakt og fremtidens grønne lokaltog.

Undersøgelsen viste også, at mange medlemmerne foretrækker trykte medier frem for informationer via hjemmeside. Det kan skyldes, at der efterhånden er ganske mange forskellige nyhedssider, som har hver sin måde at formidle på. Det kan blive til rigtig meget information, som er svært at gemme på samme måde som et blad. Nyhedsbreve via e-mail er heller ikke noget der trækker. F.eks. er der kun ca. 500 der er tilmeldt DJK’s nyhedsbrev, der udkommer hver måned. Omvendt er der virkelig mange der gerne vil læse ældre udgaver af Jernbanen, som er under digitalisering og tilgængelig på DJK’s hjemmeside www.danskjernbaneklub.dk. Vi skal tydeligvis blive bedre på de elektroniske medier, både for dem der er medlem af DJK og dem som overvejer at blive det.

Når det gælder udsendelsen af bladene, så ser det ud til at vi kan holde omkostningerne i ro i forhold til 2023, ved at reducere antallet af udsendelse fra 8 til 6 gange om året. På den måde klarer vi den nye moms, som forsendelser blev pålagt efter nytår. Det betyder i praksis, at ”Jernbanen Forening – Baner – Medlemmer” fremover kun udsendes sammen med ”Jernbanen”, og nøjes med at sende den ud tre gange om året i stedet for fire. Vi holder fast ved PostNord som udbringer indtil videre, indtil vi er sikre på, om der er lige så gode landsdækkende alternativer, der kan tilbyde en bedre pris.

Vi håber også på, at PostNord får styr på deres serviceniveau igen, efter de blev sluppet fri for distributionspligten ved årsskiftet. Flere medlemmer har måttet finde sig i først at modtage Jernbanen nr. 6/2023 op 4-5 uger efter den blev afleveret til forsendelsen ved juletid. I vores optik er det er al for lang tid, for en bladforsendelse. Vi lever jo trods alt i 2024, og ikke i 1824, hvor postopbringning skete med hestetrukne diligencer og sejlbåde! Derfor arbejde vi videre med supplerende digitale udgaver af Jernbanen, som f.eks. kan tilgås på hjemmesiden mod login, hvis PostNord mener at udbringning til din bopæl er ubelejligt.

Finn Madsen og Tommy O. Jensen

fvm 2024-02-20


 

Stationen i Rødvig flytter

Stationen i Rødvig flytter

I forbindelse med sporfornyelsen af Østbanen flyttes den nuværende Rødvig Station ca. 700 meter mod nord, og placeres i stedet i byens nordlige del ved Vemmetoftevej.

Vil du nå at opleve en tur med toget helt ned til Østersøens kyst, og se den gamle stationsbygning, der blev bygget i 1879, så skal du skynde dig. Sidste tog på den gamle station bliver den 29. februar, idet sporfornyelse af strækningen mellem Hårlev og Rødvig indledes dagen efter den 1. marts.

Allerede i 1980 var der planer om at flytte stationen, men det er først nu planen bliver gennemført. Borgerne i Rødvig har længe ønsket jernbaneoverkørslerne ved Vemmetoftevej og Rødvig Hovedgade nedlagt, og undgå fire spærringer af hver ca. 2 minutters varighed i hver time.

Sporterræn ved den gamle stationsbygning fjernes og det er planen at der skal etableres et grøn område på stedet. Mere om flytningen af Rødvig Station kan læses i Jernbanen nr. 1/2024, som udsendes i løbet af uge 9-10.

Redigeret af og foto af Tommy O. Jensen. 

fvm 2024-02-20


 

Statusopdatering på OHJ 40 hos MHVJ den 17. februar

Her er nogle nye billeder fra de sidste dages arbejde på OHJ 40.


 
 
Følgende dele er monteret siden den 10/2 hvor i sidst fik en opdatering:
Tandhjulsdrev for regulator og brændstofpumpe. Indgreb for tænder justeret ved hjælp af 0,4 [mm] pakningsmateriale.


Regulatorstol incl. forlagsaksel for brændstofpumpe og regulator.
Hus ved forgård.
Konsol til fortrykspumpe
Fortrykspumpe
Spildoliepumpe (returpumpe for brændstof).
Smøreoliepumpe
Smøreoliefordeler for knastaksler
Diverse rør for smøreolie.
Konsol for brændstofpumpe
Dækplade for motor
Kontaktsæt for belastningsviser


 
Magne på 12 år havde brug for alle sine kræfter da møtrikkerne ved knastaksellejerne skulle spændes med en 60 [mm] fastnøgle. Vi havde i øvrigt også fat i en 75 [mm] nøgle da tandhjulet på forlagsakslen til brændstofpumpe og regulator skulle spændes.
 
alle foto: Benjamin Olsen

fvm 2024-02-18


 

Statusopdatering på OHJ 40 hos MHVJ den 12. februar

Her er lige en statusopdatering på OHJ 40 projektet, da vi i dag har afsluttet montagen af motorstativet. Umiddelbart lyder det som en enkel opgave, men en viste sig at være lidt mere omfattende en som så, da der før og efter montage af stativet skulle foretages en såkaldt AUTOLOG måling på krumtapakslen som kontrol af, at montagen af motorstativet ikke ændre på hovedlejernes position i forhold til motorens centerlinje.
Vi er i dag så småt begyndt på at montere diverse dele i motorens forgård såsom tandhjul for knastaksler.
 

 

Alle foto: Benjamin Olsen

fvm 2024-02-10


 

70 år siden DSB's første My maskine kom til Danmark

7. februar 1954 kom My 1101 til Helsingør

My 1101 ved Jernbanemuseet i 2014 ved 60 års jubilæet. Foto: Kasper Pedersen

Læs artikel i Jernbanen da det var 60 års jubilæum

Læs artikel fra Politiken den 8. februar 1954 nedenfor da 1101 kom til landet.

Danmark modtog i gaar Europas mest moderne lokomotiv

En rullende kraftcentral, som fører sit eget elektricitetsværk med — Tre andre kommer snart
Tung last for Helsingør-færgen -  Over 75.000 kr. i told - Ny udvikling inden for jernbanerne

DANMARK fik i gaar sit første strømlinede dieselelektriske lokomotiv. Det mest moderne i Europa, og snart følger tre andre efter. De nye lokomotiver, der er en slags rullende kraftcentraler med eget elektricitetsværk, koster 1.8 mill. kr. stykket.

Tidligt søndag morgen kom diesellokomotivet til Helsingborg fra Trollhattan,  hvor det er bygget, og hen paa formiddagen overførtes det til Helsingør. For færgen var det en tung last. Idet et saadant lokomotiv vejer 100.000 kg og man maatte vente med overfarten, til vandstanden var passende.

Da man ikke uden videre maa tage et lokomotiv med hjem fra Sverige var toldvæsenet i Helsingør for at se nøjere paa maskinen. DSB maa antagelig betale over 75 000 kr. i told fra den ene af statens kasser til den anden.

Indgaar i sommerfartplanen

Det nye lokomotiv bliver i Helsingør en dags tid, men i morgen formiddag passerer det København paa vej mod Jylland Her skal der foregaa en række prøvekørsler. Ganske vist har nogle danske lokomotivfolk og DSB-Ingeniører lært maskinen nøje at kende under et kursus i Trolhattan, men en vis prøvetid herhjemme er Alligevel nødvendig.

Man haaber, at alle fire dieselelektriske lokomotiver kan være 1 drift i slutningen af maj, saa de kan indgaa i sommerfartplanen. De skal fortrinsvis køre i Jylland, og et par af dem vil navnlig blive benyttet paa strækningerne Nyborg Aarhus og Nyborg Padborg.

De strømlinjede diesellokomotiver, der bruger olie i stedet for kul, og som altså fører deres eget elektricitetsværk med, vil vække opsigt herhjemme. De ligner ikke lokomotiver i gammeldags forstand og de kan benytte saavel til »tunge godstog» som til lyntog. Dieselmotoren og det elektriske udstyr leveres fra General Motors lokomotiv fabriker i USA. men Aktiebolaget Nydquist & Holm i Trolhattan har forestået selve bygningen. For tre af lokomotivernes vedkommende er der sluttet kontrakt med Frichs Fabriker i Aarhus om forskellige leverancer.

Til lyntog og store godstog — 120 km fart

Det er navnlig kulprisernes stigning, som tvinger udviklingen bort fra damplokomotiver. Men for de nye diesel lokomotivers vedkommende skulle der være tale om en række andre fordele end den billigere olie.  De kan opnå en fart på 120 km i timen endda noget mere mens de største damplokomotiver højst kommer op på 110 km i timen. Desuden slipper man for den hyppige rensninger af fyranlæg, og et damplokomotiv skal langt oftere have Vand og kul end et diesellokomotiv skal have olie. En af de væsentligste fordele skulle imidlertid være, at det dieselelektriske lokomotiv er meget alsidigt. Det kan med lige stor nytte bruges som trækkraft til et 14-vogns ”lyntog” som til langsom kørsel med et godstog på ca 60 vogne. Lokomotiverne kan kobles sammen hvis det er nødvendigt og hvert lokomotiv er udstyret med førerrum i begge ender så det ikke behøves at vende ved tilbagekørsel fra sidste station, Lokomotivet medfører også automatisk oliefyret dampkeddel som kan bruges til opvarmning af det tog der følger med.

Interessen for dieseldrift er meget stærkt voksende i alle lande og i USA er jernbanerne næsten 100 pct gaaet over til denne form for trækkraft. I Danmark har Akademiet for de tekniske videnskaber som bekendt paa DSB’s foranledning nedsat et særligt udvalg som undersøger mulighederne for en almindelig elektrificering af statsbanerne ligesom i Sverige En saadan elektrificering vil komme til at koste flere hundreder millioner kroner og alle forhold bliver derfor gransket ganske nøje.

Nu bringer de amerikanske diesellokomotiver et nyt moment ind i disse overvejelser og de resultater der naas kan få afgørende betydning på mange områder.

Anskaffelsen af Danmarks første diesel lokomotiv er en stor begivenhed i DSB historie og det er derfor hensigten at præsentere nyerhvervelsen for offentligheden naar prøvekørslerne er endt. Lokomotivet er den første af sin type i Europa og det er tanken at udstille det nogle dage på terrænet ved Østerport

Edan

Billedet fra 2004 er fra den store 50 års fejring, hvor mange rundsnuder gæstede Odense, i anledning af jubilæet for litra MY blev introduceret i Danmark MY 1101 holder sammen med DJK's MY 1126 yderst til højre. Til venstre den ungarske slægtning M61 017, Belgiske 202.020 og DSB's MY 1135 i specialdesign.
Dernæst følger Lollandsbanens M38 (tidl. DSB MY 1153), svenske TÅGAB TMY 106 (ex. DSB MY 1108) og én af Nordjyske Jernbaners MX'er. Yderst til venstre den gamle Frichs MX132 fra 1932. Foto: Tommy O Jensen

fvm 2024-02-07


 

Genindvielse af Gelsted station

Realdania By & Byg har de seneste to år restaureret Stationsbygningen i den vestfynske by Gelsted, tegnet af Heinrich Wenck og indviet i 1911.
Søndag den 4. februar 2024 var der mulighed for at se resultatet, når vi holder åbent hus.

I den anledning kørte Jernbanemuseet veterantogskørsel fra Odense til Gelsted med MY-1135 og tilhørende 50er vogne.

Rolf Brems var forbi og tog denne video

fvm 2024-02-06


 

Roskilde museum har udstilling om Danmarks første jernbane

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane
 
Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.
 
Roskildes stationsbygning er landets ældste og står der endnu. Hele foråret kan den også opleves som del af en model på Roskilde Museum. Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togtur kan opleves fra den 17. februar. Kristian Grøndahl /ROMU
En banebrydende begivenhed. Sådan karakteriserer museumsinspektør ved Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen jomfruturen med lokomotivet Odin på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark, mellem København og Roskilde. I den nye spotudstilling, der kan opleves på Roskilde Museum fra den 17. februar, kommer gæsterne med tilbage til den første togtur i 1847.
 
”Den nye måde at transportere sig på ændrede totalt folks opfattelse af afstand, fart og tid. Pludselig kunne man rejse længere i et højere tempo,” betoner Dorthe Godsk Larsen.
 
Kongen havde skepsis i maven
 
Den 26. juni 1847 indviede Christian 8. banen ved at køre med toget fra København til Roskilde.
 
”Begivenheden blev fejret med festivitas,” gengiver Dorthe Godsk Larsen og føjer en spøjs krølle til historien:
 
”En karet ventede på kongen i Roskilde og kørte ham retur til København. Det siger en del om den skepsis, han og mange andre mødte toget med.”
 
Jernbanen præger alt
Inspiration til udstillingen har Dorthe Godsk Larsen fået fra bogen ’Danmark set fra en togkupe’, som professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, udgav i 2023.
 
”Han skildrer hvordan jernbanen har sat sit præg på alt: økonomi, politik, kunst, litteratur, musik og sprog i det moderne Danmark. Det interessante er, at oplevelsen på mange måder var den samme i 1800-tallet som i dag: Du løser en billet. Du sidder i en vogn tæt på andre passagerer. Du kigger ud ad vinduet og kan føle, du ser en film, når landskaberne flyver forbi,” beskriver museumsinspektøren.
 
Toget knytter os sammen
Samtidig er toget et transportmiddel, vi alle kan relatere til:
 
”Små børn lærer at sige ’futtog’ som noget af det første, og voksne kan sidde på gulvet i timevis og bygge avancerede modeljernbaner. Alle har prøvet at køre med et tog; alle har en erindring om den rejseform. Netop det oplevede perspektiv formidler vi i udstillingen,” siger Dorthe Godsk Larsen.
 
Se H.C. Andersens kuffert
I sine dagbøger har digteren H.C. Andersen sat maleriske ord på sine togrejser i ind- og udland. Lokomotivet kaldte han for en ’dampdrage’. På én gang følte forfatteren fryd og nervøsitet, ja nærmest en form for kontroltab, når han satte sig ind i et tog.
 
”Den fornemmelse, H.C. Andersen udtrykker, er et vigtigt tidsbillede,” siger Dorthe Godsk Larsen og fremhæver en særlig genstand på spotudstillingen:
 
”Det er en kuffert, som efter sigende har været med H.C. Andersen ude at rejse.”
 
Roskildes stationsbygning spiller med
 
Roskildes stationsbygning spiller en væsentlig rolle på spotudstillingen.
 
”Den er landets ældste og står her stadigvæk. Så hele fortællingen om det nuværende Danmarks første jernbane er en vigtig del af Roskildes historie,” pointerer Dorthe Godsk Larsen.
 
ARRANGEMENTER FOR BØRN OG VOKSNE:
 
Foredrag med Martin Zerlang danner optakt
 
Som optakt til åbningen af spotudstillingen ’Da toget kom til Roskilde’ holder professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, tirsdag den 6. februar kl. 19.00 – 21.00 foredraget ’Danmark set fra en togkupe’ – baseret på sin bog af samme titel. Foredraget finder sted på Roskilde Museum.
 
 
Vinterferieaktiviteter for børn i togets tegn
I skolernes vinterferie i uge 8 krydres spotudstillingen på Roskilde Museum med toglege og -aktiviteter for børn.
 
Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 8 er der fortællinger om Danmarks første tog og andre toghistorier. Det sker kl. 12 og kl. 13 (hver session varer ca. 30 minutter).
 
Børn gratis/ voksne 60 kr.
 
Spotudstillingen er for hele familien, mens aktiviteterne henvender sig primært til børn i alderen 6-10 år og deres voksne.
 
 
FAKTA
Derfor siger vi ”første jernbanestrækning i det nuværende Danmark”
Allerede få år før jernbanestrækningen mellem København og Roskilde blev indviet, åbnede i 1844 en jernbanestrækning mellem Altona og Kiel. Denne sydlige strækning indgik dengang som en del af det danske rige.
 
Spotudstilling løber frem til forsommeren
Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togstrækning, der løb fra København til Roskilde, kan ses på Roskilde Museum fra 17. februar frem til juni 2024.
 
fvm 2024-02-05