Søndag den 26. maj afholdtes det første hovedbestyrelsesmøde efter generalforsamlingen den 24. marts. Mødet holdtes som vanligt i klubhuset i Herlev.

Mødet indledtes med, at formanden Henrik Bang Jensen bød de nye medlemmer velkommen i hovedbestyrelsen. Ved samme lejlighed blev der ridset op, hovedbestyrelsens rolle og funktion, og hvor beslutninger om f.eks. materielanskaffelser og ditto afskaffelse tages på demokratisk vis efter grundige drøftelser.

De enkelte bestyrelsesmedlemmer gav herefter udtryk for deres forventninger til arbejdet i DJK, bl.a.:

  • Vision om kunne blive ved med at fremvise historiske veterantog i fremtiden.
  • Være med til at formidle gamle håndværksteknikker og holde dem vedlige til fremtidige generationer, f.eks. ved at opbygge værksteder med speciale i elektromekaniske opgaver, motorer, snedkeri osv.
  • Udbygge et godt fællesskab om interessen jernbaner, som har mange facetter.
  • Vi skal være bedre til at fortælle at ældre medlemmer om fællesskabet og få dem med.
  • Vi skal være bedre at fange de unges interesse, f.eks. ved at være tydelig med tilbud klubbens mere ”bløde” aktiviteter, som f.eks. arkiv, billeder, medier osv.
  • Vi skal forberede en snarlig fornyelse i Hovedbestyrelsens top, da formanden trækker sig som formand ved generalforsamlingen i foråret 2025. 
  • * Sekretæren træder ud af bestyrelsen efter næste generalforsamling i foråret 2025. 
Fedecrail

DJK har i mange åre været medlem af den paraplyorganisationen Fedecrail, som er en europæiske sammenslutning af museums- og turistbaner og sporvogne (https://fedecrail.org/). Fedecrail har medlemmer i 29 lande og repræsenterer cirka 35.000 frivillige fordelt på 58 paraply- og individuelle medlemsforeninger, samt over 4.000 ansatte i sektoren. Fedecrail har udviklet sig til en reel NGO på EU-plan, og arbejder på at få EU-midler til dette arbejde.

Henrik Bang Jensen har deltaget i årsmødet i Barcelona hvor der bl.a. blev talt om de udfordringer der er med kørsel på de offentlige jernbanenet i lyset af ERTMS. Der har være møde ERA omkring regler og om at have mere lempelige regler for veteranbanedrift. Der er flere forskellige tilgange, og fra Danmark er der positive eksempler om kørsel på overgange mellem signalsystemer, som måske kan hjælpe andre landes veteranbaner.  Der blev også diskuteret miljøforhold med kul og diesel som brændstof, og hvordan man forklare dette i en historisk kontekst. Der undersøges også om der findes miljøvenlige alternativer.

Det er Dansk Veterantogs Fællesrepræsentation (DVF, der med Anders Dørge fra NSJV og Henrik Bang Jensen fra DJK repræsenterede Danmark ved Fedecrail-møderne.

Arv til DJK

En væsentlig indtægtskilde til DJK’s aktiviteter er når medlemmer har betænkt foreningen i testamenter. I det forgangne år er der modtaget arv på knap en halv mio.kr, hvilket kommer til god fyldest i bl.a. Marslev. En del af arven er anvendt som ekstra tilskud til anlægsarbejder, hvilket gør det muligt at sporlægning kan igangsættes til efteråret og de første køretøjer kan komme indendørs inden jul.

Kassereren oplyste, at vi ind i mellem kontaktes af advokater, der forespørger om DJK vil betale advokatsalæret, ifm. oprettelse af et testamente, hvor DJK begunstiges. Hovedbestyrelsen ser positiv på konkrete henvendelser, hvis der formodes at kan falde ud til DJK’s fordel på sigt. Omkostning til advokatsalær ligger på ca. 5.000 kr. pr. testamente.

Claus Dahl opfordrede også til at få italesat værdien af §8a-bidrag på 200 kr. til DJK, dvs. at der kan opnås skattemæssige fradrag, hvis man giver et bidrag til anerkendte foreninger og organisationer. Dette skal formidles bedre ud i foreningen, f.eks. i M-udgaven af Jernbanen og hjemmesiden.

Materielsager og håndtering af disse

Intern materielrokade

I anledning af at Danmarks Jernbanemuseum rømmer remisen og vognhallerne i Randers, og flytter deres materiel til det nye magasin i Marslev, skal DJK’s lokomotiv DSB J1, flyttes derfra inden efteråret.

DSB J1 blev overtaget af DJK for flere år siden i bytte for VNTJ nr. 9. VNTJ nr. 9 har indtil nu har stået udstillet i Ryomgård, men skal flyttes til Danmarks Jernbanemuseum magasin i Marslev.

Det besluttes at foretage en intern materielrokade, når blokvogne alligevel skal i gang, idet DJK’s lille N-maskine (DSB N 186) flyttes fra DJK’s vognhal i Marslev til Djurslands Jernbanemuseum i Ryomgård, og at DSB J1 flyttes fra Randers til Nykøbing F/Gedser.  Det undersøges, om der skal flyttes materiel fra Maribo/Gedser til Marslev ved samme lejlighed.

Afhændelse af SB M1 (Skagensbane motorvogn)

DJK har gennem længere tid været i forhandlinger med Eisenbahnfreunde Wismar e.V. om salg af motorvogn SB M1, efter den har været i udbudt i DVF uden resultat. For at undgå penge mellem parterne, har DJK foreslået bytte med en (tovejs) gravemaskine, som kunne give stor værdi for byggeprojekter internt i DJK. Dette forslag blev vurderet for dyrt af Wismar. Det er væsentligt for Wismar at eje vognen fuldstændig, for at kunne få tilskud til restaurering. Afklaring af salgspris og tilbagekøbsklausul udestår stadig, det væsentlig for DJK at den sikres for eftertiden, og at vi har muligheden for at købe den tilbage, hvis der skulle udbydes til salg igen. Når alle vilkår er på plads, vil Hovedbestyrelsen træffe endelig beslutning om salget.

Afhændelse af DSB ZA 99317 (Carlsberg vognen)

Veterantog Vest vil gerne afhænde godsvognen DSB ZA 99317 (Carlsbergvognen), da tilstanden er ikke god. Den står udendørs, og der er ikke ressourcer til istandsættelse. Det besluttes at sende vognen i udbud i DVF-regi, således andre veteranbaner i Danmark har mulighed for at overtage vognen.

Afhændelse af OHJ Bns 270 (styrevogn)

Styrevognen OHJ Bns 270 står sammen med S-toget i Rødekro i mange år og skal fjernes når S-toget rykker til Marslev. Vognen har været udbudt gennem DVF, ingen interesse. Forretningsudvalget har indstillet at vognen ophugges, hvis andre ikke interesse, eftersom vognen ikke er en original Bns-vogn (sammenbygning af tidligere DSB Bn-vogn med førerhus fra havareret DSB Bns-styrevogn) og det forhold at MY Veterantog har en tidligere Bns-vogn i sin flåde.  Hovedbestyrelsen tog indstillingen til efterretning, og vognen kan skrottes eller afhændes frit når det er belejligt.

Bordet rundt

Veterantog Vest fortalte, at taget på remisen i Bramming er under udskiftning, der anvendes de rigtige tagsten. Betaling af tagfirma og tildeling af fondsmidler hænger sammen. Forventer arbejdet afsluttet til sensommer.

Djurslands Jernbanemuseum

Der er etableret et nyt sidespor, som skal være en del af den kommende udstillingshal i Ryomgård. Indvielsen af sidesporet sker den 2. juni med taler fra kommunen, fri adgang til museum. Renovering af drejeskiven skrider frem, der er kommet plader på selve skiven. Der er indkøbt tømmer til sporviften ved drejeskiven.

MY Veterantog

I MY Veterantog er Poul Lindbjerg blevet ny formand – Henrik Bang Jensen fortsætter som sikkerhedsansvarlig. Der har været lidt særtogs arrangementer, men er stadig ramt af indespærring grundet lukkede depotspor i Hundested. Der er ikke noget nyt vedr. istandsættelse.  

MY 1126 skal til Wittenberge sammen med MY 1101 for MY-udstilling. MY 1126 var til veterantræf i Græsted, hvor der var mange besøgende.

Gedser Remise

Gedser Remise udfordres med gennemførelse af obligatorisk ERTMS-uddannelse, som er en betingelse for at kunne køre ind på Nykøbing F station. Kurset tager 7 arbejdsdag, kursusgebyr på 17.000 kr. for at få rangerområdeleder. Dem skal der bruges to af. Andre alternativer for kørsel i spærring afvist af tilsynet.

Selve remisen har besøg af ca. 15-30 daglig gæster i remisen, hvilket er positivt.

Der er søgt om midler fra LAG (EU-støtte til lokale anlægsprojekter) til f.eks. svelleudskiftning på Gedserbanen. Der har været et stort arbejde med at rydde vegetation på Gedserbanen, inden kørslerne kan startes op. Nykøbing F-Væggerløse skal sikkert stoppes op, inden den kan befares.

Mariager-Handest Veteran Jernbane

Der har været problemer med kørecomputeren på trolje 225, som gør at troljen ikke kan køre. Der prøves med livliner hos Banedanmark, hvorfra den er købt, om der findes backupsoftware til kørecomputeren.

Efter en del tumlet i bestyrelsen, er der kommet ny optimisme, og flere tidligere medlemmer er vendt tilbage igen. Det er derfor lykkedes at få alle sommerens tog er bemandet.

Skinnebussen HBS SM 210 brød ned i efteråret – gearkasse itu. Ny erstatningsgearkasse fundet, og skal monteres.

Limfjordsbanen

Limfjordsbanen har ingen kørsler i sommeren, pga. omfattende sporarbejde, hvor hele stationen er lukket ned. Spor 95 også forsvundet – det er det spor som materiel løftes over på.

Der arbejdes på kørsler til efterår og jul, når sporarbejdet er overstået. To medlemmer skal sendes på ERTMS-kursus som rangerområdeleder, nødvendigt når stationen går til ERTMS. Pris pr. 17.700 kr.

Der er åbent hus den 15. juni på Limfjordsbanen, hvor bl.a. arbejdet med udskiftning af kedelrør på FFJ nr. 34 kan ses. Udskiftning giver 6 års frist til næste revision.

Redigeret af Tommy O. Jensen

Newsflash

Lillebæltsbroen fylder 90 år

I 90 år har Lillebæltsbroen bundet Danmark sammen, og den ca. 300.000 tons tunge beton- og stålkonstruktion er i god form og klar til 90 år mere.
Lørdag den 10. maj bliver fødselsdagen markeret på begge sider af broen.

Kong Christian X og daværende statsminister, Thorvald Stauning, indviede i 1935 broen sammen med omkring 500 officielle gæster og ca. 50.000 danskere.

Lillebæltsbroen – også kendt som Den gamle Lillebæltsbro i folkemunde - har siden åbningen været et trafikalt knudepunkt. I dag krydses broen af ca. 12.000 biler og 200 tog hver eneste dag, og beton- og stålkonstruktionen er stadig i god form.

90 år er ingen alder, så længe der sørger for at vedligeholde betonen, stålet og de mange tusinde forskellige komponenter, som broen består af. Beregninger viser, at Lillebæltsbroen kan stå helt frem til år 2100, når broen vedligeholdes.

Vær med til at fejre broen

Til 90-års fødselsdagen, der samtidig markerer 10-året for Bridgewalking på toppen af Lillebæltsbroen, er alle inviteret til fødselsdagsparade og fest på broen. Fejringen foregår lørdag den 10. maj og i den anledning er broen lukket for biltrafik under festlighederne.

I anledning af fødselsdagen bliver der på begge sider af broen opsat en helt ny udstilling, som fortæller om broens historie. Udstillingen er lavet i samarbejde mellem Banedanmark, de to kommuner samt Middelfart Byarkiv, Museum Fredericia og Fredericia Fotoklub.

Program:

Kl. 11.00: Festlighederne starter fra hver sin ende af broen – i Snoghøj (Fredericia) og ved opgangen til Bridgewalking ved Middelfart. Her serveres brunsviger til de første 500 gæster og uddeles flag og balloner ved de to nye udstillinger.

Kl. 11.30: To lokale parader bevæger sig fra udstillingsområderne over broen og mødes på midten.

Kl. 12.00: Brofesten starter med gadegøgl, musik og masser af sjov for hele familien!

Kl. 13.30: Dagen afrundes med et ti-foldigt hurra for broen.

Kl. 14:  Fejringen slutter, og broen genåbnes for biltrafik.

Da broen i 1985 havde 50 års jubilæum bragte Jernbanen artiklen om broen .

 

Du kan finde artiklen på linket nedenfor:
Link til artikel om Lillebælstsbroens juubilæum i 1985

 

15 minutters stumfilm fra indvielsen i 1935 findes her

 

fvm 2025-04-29


 

Uden elektrificering Struer-Vejle er erhvervslivet  truet

 ingen international godstogs-trafik uden køreledninger

En moderne jernbane-godsterminal placeret tæt på motorvejs-nettet i Herning på en elektrificeret Struer-Vejlebane, hvor godset kan fragtes videre med elektriske lastbiler til og fra slut-distination eller produktionsvirksomhed.

Det er en konkret vision for at flytte mere gods over på skinner, som EU i øvrigt har en målsætning om.

Ideen om en terminal kommer fra medlem af IDA Rail, civilingeniør Tommy O. Jensen i en ideudvikling med arbejdsgruppen for at bevare de direkte tog Struer-København.

Ift Holstebro er elektrificering er forudsætning for at kunne køre tunge pansertog fra Jyske Dragonregiment – JDR- til øvelser i fx Tyskland.

Hvorfor elektrificering: Uden elektrificering – ingen international trafik med godstog til Midt- og Vestjylland.

Elektrificering er vigtig for det midt- og vestjyske erhvervsliv. Elektrificering er ifølge transportminister Thomas Danielsen og flere partier i forligskredsen for Infrastrukturplan 2035 også den rigtige løsning- ikke batteritog. Men finansieringen mangler.

 Derfor har toggruppen sendt et åbent brev til forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035, erhvervsråd, borgmestre m fl.  for at gøre opmærksom på, at elektrificering eller ej er et strategisk valg- et valg ift i erhvervspolitik.

Dels fordi transporten med el-tog er billigere end med lastbil ifølge beregninger fra Rambøll til Transportministeriet. 

Dels fordi elektrificering er forudsætningen for at opretholde international godstogs-trafik fra Midt- og Vestjylland og dermed transport med tog til det snart buldrende tyske marked.

Vi kan hente inspiration i Sverige. Tommy O. Jensen peger på, at APMs containerhavn i Gøteborg har gode jernbaneforbindelser til terminaler inde i landet. Containere køres fra havnen til terminal med togshuttle og derfra videre med lastbil. En løsning i Midt- og Vestjylland kunne være shuttletog fra APM i Aarhus til Herning om natten. Der arbejdes også med godstogstrafik i  Grønn Jyllandskorridor 

El-drift er det eneste rigtige, hvis man skal have godsoperatører til at køre godstog til Herning. Fordi  langt størstedelen af godslokomotiverne kun er til el-drift. Enkelte el-lokomotiver har lidt batterikapacitet til rangering og kort kørsel. Men slet ikke til strækningskørsel.

Diesellokomotiver bygges kun i et meget lille antal. Men er reelt udfaset fra produktionen. Så dem skal man ikke satse på. Hydrogen -lokomotiver findes, men kun i få eksemplarer.

I dag har fx Viking Rail  50 år gamle diesel-lokomotiver. Men de er nok skrottet om 10-15 år.

Der er rigtig langt fra Vejle til Herning alene på batteri. Det vil kræve særlige lokomotiver, som operatører nok ikke er særlig interesseret i at investere i, hvis der ikke er en rimelig forretning.

Der er ifølge Tommy Jensen heller ikke et større marked for batterilokomotiver til strækningskørsel.  Så hvis der ikke er el til Herning/Holstebro, så bliver det rigtig svært at finde nogen, der vil køre gods på den rute på sigt.

Når Femern-jernbanen åbnes i 2029, så vil den nuværende Taulov jernbaneterminal miste de store mængder gods, der i dag kører via Sjælland og Fyn til Tyskland.  Det er godstog med endestationer i Tyskland og Sverige, der vil vælge den kortere rute via Femern.

Det betyder en ny fremtid for terminalen og måske færre afgange med godstog, hvis ikke også erhvervslivet i Jylland satser mere på gods på banen. Vi ser i værste fald ind i en fremtid uden muligheden for at transportere gods på en elektrisk jernbane kombineret med restriktioner i et ekspanderende Tyskland .

Ift Holstebro betyder  oprustningen, at landets største kampregiment Jyske Dragonregiment får flere kampvogne og flere infanterikøretøjer og får brug for, at  flere pansertog kan køre fra Holstebro til øvelser i fx Tyskland.

I Holstebro er der et sidespor til pansertog. Også den massive vækst i værnepligtige og professionelle soldater øger behovet for togbetjening. Altså: Elektrificering er også sikkerhedspolitik.

 Danmark overtager snart  EU-formandsskabet efter Polen. EU har en målsætning om, at jernbane-godsets markedsandel skal øges fra 30 pct i 2030 til 50 pct. i 2050. Det svarer til daglige godstog til både Thy, Vestjylland, Lolland og Vendsyssel. Dertil kommer jernbanens betydning i det kommende europæiske forsvarssamarbejde.

PS: I det åbne brev stiller Tommy O. Jensen sig til rådighed for borgmestre, erhvervsråd m fl med viden. Fx ift  kontakter til Sverige.

 

Egon Nykjær, formand Dansk Metal Herning og bestyrelsesmedlem Erhvervsrådet Herning &Ikast-Brande

Ole Skydt, Østerbrogade 22

 Medlem af arbejdsgruppen for at bevare de direkte tog Struer-København

 

Links til inspiration:

Bandet klippt för Julas nya jätteterminal i Falköping | JARNVAGSnyheter.se 

Falköping’s new terminal facility revolutionises Swedish transshipment logistics - APM Terminals

Katrineholms Logistikcentrum | Katrineholms kommun

fvm 2025-04-24


 

 

En damplokomotiv har for første gang i England kørt ved hjælp af ETCS

En damplokomotiv har for første gang med succes kørt ved hjælp af Hitachi Rails europæiske togkontrolsystem (ETCS) digital signaleringsteknologi. Prøven, der blev afsluttet på Cambrian-linjen i Wales, markerer en ny udvikling i integrationen af kulturarvstog med moderne jernbaneinfrastruktur.

Engelsk tekst

Link til Railway-news

fvm 2025-04-21


 

Gedser Remise måtte sig nej til mange, der ville på togtur

Gedser Remise måtte sig nej til mange, der ville på togtur mellem Nykøbing og Gedser med sølvgrisen.

Link til artikel i Folketidende

Køreplan for sommerens kørsel for toget mellem Nykøbing og Gedser kan ses her

fvm 2025-04-21


 

Bogprojektet om Erling Nederland

Den første bog om en eminent illustrator og visuel journalist, som læsere af Hvem Hvad Hvor, DSB-pjecer og fagblade har nydt godt af.

Projektet er nu blevet til en Kickstarter-kampagne, som I kan følge og evt. støtte her:

Læs mere om bogprojektet her: https://www.kickstarter.com/projects/1887922821/erling-nederland-infografiens-mester?ref=project_link

Se YouTube video om bogprojektet

 

fvm 2025-04-19


 

 

Igen tog mellem Nykøbing og Gedser remise

Der kører skinnebus mellem Nykøbing og Gedser remise i påsken.

Der køres 17-18-19 april.

Link til køreplan 

Link til indslag i TV2 øst

fvm 2025-04-14


 

Seks brande ved samme by på grund af godstog

Tirsdag eftermiddag fik Brand & Redning MidtVest travlt, da der pludselig rullede seks alarmer ind i Brande, hvor der var sket en fejl på en bremse på en godsvogn. De mange brande langs banelegemet strakte sig over tre kilometer omkring Fauerholt. DB Cargo, at fejlen skete på en bremse på en af godsvognene og altså ikke selv lokomotivet.

Brand & Redning MidtVest Leon Nielsen fortæller til TV MIDTVEST, at der hurtigt kom styr på de mange brande. Heldigvis en dag med lav vind
Der blev trukket en hale af brande bag toget, efter at de skete en fejl på bremsen. 
Det var, mens godstoget var i gang med tilbagelægge turen fra Fredericia til Herning, at der skete en fejl på bremsen syd for Brande.

Ved Fasterholt, hvor godstoget blev stoppet, nærmede en af brandene sig nogle huse. Operativ chef Leon Nielsen oplyser dog, at det lykkedes for brandfolkene at få slukket branden inden da.

Tvmidtvest - fvm 2025-04-08


 

Ny formand for DJK

Dansk Jernbane-Klub afholdt søndag den 6 april generalforsamling.
Der blev valgt ny formand idet Henrik Bang Jensen efter 13 år ønskede at træde tilbage fra formandsposten, men bliver i Hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen med Tommy O. Jensen som formand, Søren Bay som næstformand.  

Den nye formand og den afgående formand

Noter fra generalforsamlingen. Officielt referat på hjemmesiden medio maj 

Opsigelse af arkivlokalerne i Glostrup har fyldt meget i foreningen det sidste halve år. Bygningen, hvor arkivet havde til huse i en kælder, skal rives ned. Der har været brugt meget tid og kræfter på at finde et nyt lejemål til arkivet, og det er nu endt i et samlet lejemål for arkiv og DJK’s øvrige aktiviteter i Brøndbyvester i en rimelig central placering. Lejemålet er samlet ca 50.000 kr. dyrere  årligt.
Stor tak til arbejdsholdet, der flyttede arkivet, og vi glæder os alle til at vise de nye lokaler frem. Der er stadig et stort arbejde med at pakke 700 flyttekasser ud. Flyttefirmaet Jonas har kørt 23 flyttelæs til de nye lokaler, og omkring 3000 hyldemeter er flyttet. Flytteholdet havde en gennemsnitsalder på 72 år og har gjort en stor indsats. Der udestår arbejde med at pakke Herlev ned inden 1. august.

 I Marslev går det fremad med installationer, et enkelt spor er lagt og materiel har kunnet flyttes til hallen og et lejemål opsiges. Med hjælp udefra skal der laves flere spor, så mere materiel kan komme under tag.

Det er blevet sværere at køre veterantog med det nye signalsystem. Flere baner er udfordret:
Museumsbanen, Veterantog Vest, My veterantog,  Limfjordsbanen og Gedser remise har udfordringer for hele deres kørsel eller dele af kørslerne i 2025.  

Henrik Bang Jensen har valgt at stoppe som formand, som han har været i 13 år, men bliver i hovedbestyrelsen.
Svend Korsgaard har valgt at stoppe som kasserer men bliver i hovedbestyrelsen
Jesper Hansen har valgt at stoppe efter 12 år i Hovedbestyrelsen helt, og der skal findes en ny sekretær
Lasse Toylsbjerg-Pedersen er nyvalgt medlem af hovedbestyrelsen.

Det meste af den nye hovedbestyrelse.

Nyvalgt til hovedbestyrelsen var Lasse Toylsbjerg-Pedersen

Hovedbestyrelsen har konstitueret sig således:

Formand:           Tommy O. Jensen  
Næstformand:    Søren Bay 
Kasserer:           Claus Dahl   
Sekretær:          Keld Haandbæk

 

fvm tekst og foto: 2025-04-07


 

Ny festival fejrer 150-året for Den vestjyske længdebane

I år fylder Den vestjyske længdebane 150 år. Jubilæet markeres til august med en festlig togfestival for hele familien, hvor festivalens deltagere blandt andet kan opleve forskellige tog, der har kørt på strækningen gennem tiden. 


Togfestivalen bliver afholdt lørdag den 23. august 2025 og markerer 150-året for Den vestjyske længdebane.

Lørdag den 23. august afholder Varde Kommune i samarbejde med de lokale udviklingsråd en stor togfestival for hele familien i anledningen af Den vestjyske længdebanes 150-års jubilæum.

Togfestivalen finder sted på forskellige lokale stationer i bl.a. Nr. Nebel, Oksbøl og Ølgod. I Varde vil der være udstillinger, kreative aktiviteter og en børnekoncert. Det hele kulminerer om aftenen på Varde Station med spisning og livemusik. Festivaldeltagerne kan opleve forskellige og historiske tog, hvoraf nogle af togene tilbyder ture. 

Jernbanens betydning for egnsudviklingen

For 150 år siden kunne borgere for første gang køre med tog i Varde Kommune, og erhvervslivet kunne bruge jernbanen som en vigtig transportmulighed. Tog- og jernbanedriften har haft enorm betydning for udviklingen i Varde Kommune. Det gælder både i forhold til erhvervslivet, landbruget, turismen og infrastrukturen for borgerne generelt. Formålet med festivalen er at samle folk fra hele kommunen til en festlig dag og markere Den vestjyske længdebanes betydning for egnsudviklingen i Varde Kommune.

Den vestjyske længdebane er fortællingen om vores område, og hvordan infrastrukturen de seneste 150 år har bidraget til at skabe levende lokalsamfund og en særlig fællesskabsfølelse. Vi ser ser frem til at fejre jubilæet med en festival sammen med både lokale, turister og togentusiaster.

Varde Kommune - fvm - 2025-04-02


 

Monstermaskine æder sig gennem vestjysk banestrækning

Link til tvmidtvest

fvm 2025-03-31