
Byggenummer 1387.
I slutningen af trediverne anskaffede Aalborg Privatbaner tre benzinmekaniske motorvogne fra Triangel. Vognene var en lidt større, treakslet udgave af de triangelvogne, som APB havde anskaffet i 1929. Oprindelig var det tanken at anskaffe toakslede vogne, men på grund af den større motor og andre ændringer, blev vognvægten større, og vognene leveredes med lænkeaksler i motorenden. Den første vogn, der kom i 1936, kom til AHB, der siden 1929, hvor man måtte udrangere sin Kielervogn, ikke havde haft nogen motorvogn. Den næste kom i 1937 til FFJ og den sidste blev i 1939 leveret til Aalborg Privatbaners driftsfællesskab, APB. De tre vogne blev alle udrustet med dieselmotor efter skinnebusanskaffelserne og var i drift frem til Aalborgbanernes blev nedlagt i 1968. To af vognene blev bevaret og anvendes på Mariager-Handest Veteranbane - FFJ M 1210 og APB M 1.
APB M1: 1951 Leyland DM 125 1969 til DJK. 33 pladser plus 5 klapsæder. Toilet. I drift på MHVJ fra 1969. Renoveret 1978. I drift.
Effekt: 145 hk. Længde:11,22 m.
Akselfølge:2A
. Tjenestevægt:18 tons
Byggenummer 490.
DSB skitserede i 1948 en ny type MO-motorvogn med togvarme-kedel, samt et næsten dobbelt så stort pakrum sammenlignet med førkrigs MO-vognene, særskilt afdeling til Togføreren, samt større og bedre arbejdsforhold i førerrummene. Indstigningsforholdene blev også forbedret.
I årene 1951 til 1958 blev ialt leveret 139 stk MO motorvogne som blev indsat i drift over hele landet.
De kørte i deres levetid over alt på DSB’s net, og kunne findes i næsten alle former for tog. Alt fra sidebanekørsel med en enkelt person- eller styrevogn, med blandet- eller rene godstog, i myldretidstrafikken ind og ud af Hovedstaden.
I årene 1961 – 1969 gennemgik MO-vognene i 1800 serien en modernisering. Den oprindelige lakerede birketræsfinér på væggene erstattedes af plastlaminat. Belysningen blev skiftet til lysstofarmaturer. Udsigtsforholdene forbedredes da frontvinduerne fik lamineret glas, og man derved kunne fjerne gitrene. MO driften forsatte indtil den 10. oktober 1984.
Udrangeret 1983. Solgt i 1983 til DJK. Bramming 1994-99. Marslev fra 2005.
Effekt:500 hk.Længde:20,93 m.
Akselfølge:3-B
. Tjenestevægt:65 tons
.
Byggenummer 514.
DSB skitserede i 1948 en ny type MO-motorvogn med togvarme-kedel, samt et næsten dobbelt så stort pakrum sammenlignet med førkrigs MO-vognene, særskilt afdeling til Togføreren, samt større og bedre arbejdsforhold i førerrummene. Indstigningsforholdene blev også forbedret.
I årene 1951 til 1958 blev ialt leveret 139 stk MO motorvogne som blev indsat i drift over hele landet.
De kørte i deres levetid over alt på DSB’s net, og kunne findes i næsten alle former for tog. Alt fra sidebanekørsel med en enkelt person- eller styrevogn, med blandet- eller rene godstog, i myldretidstrafikken ind og ud af Hovedstaden.
I årene 1961 – 1969 gennemgik MO-vognene i 1800 serien en modernisering. Den oprindelige lakerede birketræsfinér på væggene erstattedes af plastlaminat. Belysningen blev skiftet til lysstofarmaturer. Udsigtsforholdene forbedredes da frontvinduerne fik lamineret glas, og man derved kunne fjerne gitrene. MO driften forsatte indtil den 10. oktober 1984.
Århus 1954-55. Udrangeret 1983. Solgt 1983 til DJK. I drift 1984-99. 1998 til Veterantog vest.
Effekt:500 hk. Længde:20,93 m. Akselfølge:3-B
Tjenestevægt:65 tons.
Byggenummer 2165.
Scandia fabriksfoto fra 1928 af MR 201
M 201 blev i februar 1928 afleveret til Sjælland, men overført til Jylland i maj, hvor vognene 202-204 samtidig leveredes. MR vognene kom senere til Jylland, hvor de i starten stationeredes i Randers. De seks vogne indgik i sommeren 1930 i en rimeligt krævende omløbsplan med 5 vogne i drift.
Der var mange problemer med utætheder i kompressionsventiler, knækkede rør og svigtende hastighedsregulering. Frichs mente problemerne kunne undgås med en kompressorløs motor, og i et forsøg på at få en mere driftsikker vogn valgte DSB derfor i 1931 at lade MR 204 udstyre med en sådan ny dieselmotor. De første erfaringer med MR 204 tydede på at det var muligt at få bragt reparationsomkostningerne ned på et rimeligt niveau, og DSB overvejede nu at udstyre i al fald 201-203 med samme motortype. Imidlertid reduceredes antallet af MR som følge af to brande i Århus og i 1933 på Mosskov station. Kort før denne brand var der i juli 1933 i Randers af bogiemotorvogne stationeret 4 ML og 5 MR, for MR 202 var som nævnt brændt. Til dækning af de faste ture skulle der bruges 3 ML og 3 MR, men da kun 2 ML og 2 MR var tjenestedygtige, måtte man også her køre en del tog med damp. MR og ML anvendtes Randers-Ryomgård, Århus-Grenå, Ålborg- Frederikshavn, Fredericia-Århus og Århus- Brabrand. Det blev også til et par ture på „den skæve bane“ Bramming-Grindsted-Brande- Silkeborg-Laurbjerg.
Ved DSBs store omlitrering- og omnummerering i 1941 fik de fire tilbageværende MR vogne numrene 531 -534. Den første indsats af MR efter krigen var dels i den genoptagne persontrafik Middelfart-Strib og dels på strækningen Bramming-Randers. Fra 1946 kørte der MR (Esbjerg-) Bramming-Ribe (-Tønder), og i 1949 var de 4 MR stationeret i Randers med tre vogne i løb. To løb omfattede en række tog på (Esbjerg)- Bramming-Ribe(-Tønder) strækningen, med tilslutningssløb ad „den skæve bane“ mens det 3. løb var på Randers-Ryomgård banen.
Fra 1953 indskrænkedes antallet af MR-løb på Ryomgårdbanen, og fra 1954 var de 4 MR stationeret i Tønder. Det var ikke meget de tilbageværende 3 MR kørte. De 3 i drift værende MR-vogne vil i den daglige drift kunne erstattes med 1 MO, idet der kun er 1 MR i fast tur. Tre MR'er ombyggedes siden 1956 til undervisningsvogne litra ZU. Solgt 1980 til DJK. Maribo 1984-2008. Marslev fra 2008.
Effekt:180 hk.Længde:19,01 m.
Akselfølge:2-B.
Tjenestevægt:42 tons
.
Byggenummer 2165.
Scandia fabriksfoto fra 1927 af MT 102
Til at begynde med var 4 af lokomotiverne stationeret på Sjælland, hvor de kørte ture på kystbanen, Frederikssundbanen og København-Næstved over Ringsted. De to sidste blev fra leveringen stationeret i Tønder.
Fra Tønder kørte MT’erne i sommeren 1929 på strækningerne Sønderborg - Tinglev -Tønder, Aabenraa-Rødekro - Løgumkloster-Bredebro-Tønder, Es- bjerg/Bramming -Tønder og Tønder - Højer. Fra 1931 omfattede MT-løbene i Sønderjylland næsten alle tog på Tønder - Højer og Bredebro-Løgumkloser- Rødekro banerne og mange af togene på strækningen Tønder - Bramming/Esbjerg. Fra 1933 anvendtes MT desuden på Sønderborg - Mommark banen.
En oversigt fra juli 1932 viser at MT'eme det seneste år i snit hver havde kørt 80.000 km, hvilket skal sammenlignes med at store damplokomotiver som litra P og FI kun kørte ca. 58-60.000 km pr. år. Men helt stabile var MT'erne ikke. Alene i december 1933 var der hele 7 tilfælde hvor damptog måtte erstattede motortog på Mommarkbanen. Trods vanskelighederne skulle alle tog på Mommarkbanen ifølge togplanerne fra sommeren 1935 til sommeren 1937 køres med MT.
I april 1942 skønnede værkstedet i Århus at det ville koste tilsammen ca. 49.000 kr at sætte de fem MTere i stand, og i august foreslog 2. distrikt at udrangere MT, da de havde ringe trækkraft og hastighed, hvorfor det var svært at lægge nogle passende maskinløb. Når maskinanlægget var fjernet kunne vognene indrettes til hjælpevogne og erstatte de gamle 2 akslede vogne, som slingrede stærkt ved ca. 60 km/t. Dette blev besluttet, og i begyndelsen af 1943 blev de 5 tilbageværende MT på centralværkstedet i Århus ombygget til hjælpevogne. I denne form eksisterede de frem til 1960erne. Solgt 1980 til DJK. Maribo 1984-2008. Marslev fra 2008.
Effekt:180 hk.Længde:19,01 m.
Akselfølge:2-B. Tjenestevægt:42 tons.
Byggenummer 1386.
I slutningen af trediverne anskaffede Aalborg Privatbaner tre benzinmekaniske motorvogne fra Triangel. Vognene var en lidt større, treakslet udgave af de triangelvogne, som APB havde anskaffet i 1929. Oprindelig var det tanken at anskaffe toakslede vogne, men på grund af den større motor og andre ændringer, blev vognvægten større, og vognene leveredes med lænkeaksler i motorenden. Den første vogn, der kom i 1936, gik til AHB, der siden 1929, hvor man måtte udrangere sin Kielervogn, ikke havde haft nogen motorvogn. Den næste gik i 1937 til FFJ og den sidste blev i 1939 leveret til Aalborg Privatbaners driftsfællesskab, APB. De tre vogne blev alle udrustet med dieselmotor efter skinnebusanskaffelserne og var i drift frem til Aalborgbanernes nedlæggelse i 1968. To af vognene blev bevaret og anvendes på Mariager-Handest Veteranbane - FFJ M 1210 og APB M 1
FFJ 1210: 1950 Leyland DM 125 og i 1969 til DJK/MHVJ. 33 pladser plus 5 klapsæder. Toilet. I drift på MHVJ fra 1969. Renoveret 1978. I drift.
Effekt:145 hk. Længde:11,22 m. Akselfølge:2A. Tjenestevægt:18 tons
Byggenummer 120.
HHJ var den første bane som i 1926 anskaffede et diesellokomotiv fra Frichs, og det kørte i 1931/32 hele 59 % af toggangen. I efteråret 1931 bestilte banen hos Frichs den leddelte, dieselelektriske motorvogn HHJ M 2, som blev den eneste af denne type her i landet. Leveringen fandt først sted sidst i 1932. Køleranlægget viste sig at være utilstrækkeligt, og da der ikke var plads til flere kølerelementer på maskindelens korte tag, blev et ekstra kølerelement monteret på et stativ som ragede ind over „sættevognsdelen“. Med M 2 kunne motordriften udvides og i 1938 kørte banen kun 17 % af togene med damplokomotiv. Motorvognen leveredes i vinrød bemaling, der senere suppleredes med det cremefarvet „mavebælte.
Efter at HHJ i 1948 hhv. 1951 fik et par skinnebusser og i 1952 et nyt diesellokomotiv fra Frichs, anvendtes M 2 fortsat en del. I mange år kørte den på hverdage tre togpar, hvoraf to medførte postbureauvogn og desuden en en til to personvogne, og så kørtes endda til hen under aften et supplerende godstog Viby- Århus. Fra 1960 viste der sig alderdomstegn ved M 2, og maskinen fik en hovedreparation hos Frichs i 1965. Efter at HHJ i 1968 fik Y-tog kørte M 2 ikke meget og motorvognen blev hensat i 1971. Udlånt til DJK i 1972 og i DJK fik vognen i 1984. I drift på MHVJ 1972. I drift 1980-81. 44 pladser. Rejsegodsrum. Toilet.
Effekt:250 hk. Længde:20 m.
Akselfølge:3-A1A
. Tjenestevægt:55 tons
Byggenummer 1337.
HTJ M 12 fra 1930 lignede meget den året før leverede SKRJ M 3. Vognen havde ligesom de fleste Triangelvogne fra 1930-31 tagkølere og ingen frontkøler. Continental-motorerne var nu ved at udgå, og M 12 udstyredes ligesom OHJ M 3 med en 150 hk "Sterling Petrol" benzinmotor, hvorefter Triangel gik over til at levere de små vogne med MAN-motorer.
Der anskaffedes ikke nye bivogne til M 12, men to almindelige personvogne med side gang og fem kupeer fik trykluftsudstyr, egenvarme og rullelejer i samme anledning. Under krigen kørte vognen med gasgenerator, og i 1949 udskiftedes motoren med en Frichs skinnebusmotor. Vognen anvendtes også efter skinnebusanskaffelserne en del, især i sneperioder.
33 pladser plus 6 klapsæder. Toilet. Fra 1949 Frichs 8 cyl. dieselmotor på 160 hk. Gengasgenerator ca. 1941-45. 2010 til DJK. Høng fra 2011.
Effekt:150 hkLængde:11,1 m.
Akselfølge:1A
Tjenestevægt:16 tons
Bygget af Waggonfabrik Uerdingen AG, Krefeld-Uerdingen, Tyskland i 1965. Byggenummer 71863.
Byggenummer 2067.
12. juli 1926 markerede Svendborg-banen sit 50-årsjubilæum. Det blev naturligvis fejret på behørig vis. Jubilæumstoget fra Odense Sydbanegård til Svendborg med indbudte gæster og honoratiores blev fremført at den spritnye benzinmekaniske motorvogn M2 som sammen med sin tvillingbror M1 en uges tid i forvejen var ankommet til Sydfynske Jernbaner fra Vognfabrikken Scandia A/S i Randers.
Året inden Svendborgbanens jubilæum havde Sydfynske Jernbaner indhentet tilbud på levering af de allernyeste og moderne motorvogne, der fandtes på markedet. Valget faldt på såkaldte ”Kieler-vogne”, bygget på licens af Vognfabrikken Scandia i Randers med mange af de mekaniske dele fra Deutsche Werke i Kiel. To styk blev bestilt til levering i jubilæumsåret. Scandias motorvogne var bogievogne godt og vel 18 meter lange med bogier med 2,5 m akselafstand. Vognene var bygget som tilsvarende moderne danske personvogne med teaktræsbeklædte vognsider og med store spejlglasruder. Vognene førte kun 3. klasse, hvor der var 76 pladser på fjedrende sæder betrukket med læder og 10 pladser på klapsæder.
Passagerafdelingen var opdelt i en afdeling for ikke-rygere og en noget større afdeling for rygere. I denne afdeling var der i midten et langsæde med 2x5 pladser. Under sædet ragede motoren op. Opvarmningen skete ved kølevand fra motoren. Motoren, som ragede op midt inde i vognen, var placeret på et særligt bæreåg ophængt mellem vognens bogier. Der var tale om en sekscylindret benzinmotor på 150 hk. fra Deutsche Werke, Kiel. – Deraf navnet Kielervogn.
Det geniale ved denne vogntype var, at motoren m.v. var samlet som en selvstændig enhed, kunne udskiftning med en anden enhed nemt foretages, når blot vognkassen blev løftet. Gearskiftet var til gengæld ganske specielt. Det foregik fra et rat midt på førerbordet via kæder og trækstænger til gearkassen.
Med baggrund i de forholdsvise svage benzinmotorer og vognenes egenvægt på 33 t., måtte Kielervognene imidlertid kun medføre en vognvægt på 20 t. Ofte kørte motorvognene dog solo og var dermed enmandsbetjente. M2 kom i lighed med sine tre søskende rundt på alle strækningerne på Sydfyn og gæstede næsten dagligt Fåborg, Svendborg, Ringe, Nyborg og Odense. Vognene blev udnyttet til det alleryderste.
I 1949 overgik driften af banerne på Sydfyn til DSB. Det meste af det rullende materiel fulgte med over til den nye ejer, heriblandt også Kielervognene. Det blev til endnu to års arbejde for DSB. I en alder af 26 år blev MBF 482 i 1952 solgt til Nordvestfynske Jernbane, (Odense-Middelfart-Bogense), hvor vognen blev omdøbt til OMB Mh6.
I sine år på Nordfyn viser opgørelser, at Mh6 årligt kørte omkring 50.000 kilometer. Denne kørsel sled naturligvis på dieselmotoren, så i 1964 blev vognen forsynet med en ny 160 HK Leyland dieselmotor. 31. marts 1966 var det imidlertid slut for privatbanerne på Nordfyn. Der kørte ikke længere tog til Bogense, Brenderup Kerteminde eller Martofte.
Nyt arbejde dukkede op for Mh6, men nu i Randers, hvor vognen kom til verden fire årtier forinden. Koblet bag i et godstog fra Odense ankom Kielervognen til Randers, hvor den blev sat i drift hos Randers-Hadsund Jernbane, nu litreret M4. Det var på det nærmeste en ”familie-komsammen” af Kielervogne, som privatbanen i Randers kunne præstere. Privatbanens to første motorvogne RHJ M1 + M2 var Kielervogne og var fortsat i drift. Disse to vogne var et år yngre end den nytilkomne M4 fra Fyn.
M4 fra Fyn kørte for en stor del det daglige blandettog med stykgodsvogn fra Randers til Hadsund og tilbage. Dagligt passerede den forbi Vognfabrikken Scandia, hvor den i 1926 kom til verden. Årligt kørte motorvognen omkring 20.000 kilometer gennem det østjyske landskab mellem Randers og Hadsund. Tre aktive år hos Hadsundbanen blev det til. 31. marts 1969 var det imidlertid slut for M4 og de tre Kielervognskolleger.
Men endnu en gang undslap M4 skærebrænderen. De tre kolleger ”gik al skrottes gang”, men M4 med sit særlige overlevelsesgen reddede livet
En nystartet jysk veteranbane havde kig på M4. Medlemmer af Dansk Jernbane-klub arbejdede i sidst i 60`erne på oprettelse af en jysk veteranbane mellem Mariager og Handest. Blandt det materiel, der blev indkøbt i forbindelse med de store privatbanelukninger sidst i 1960`erne, var RHJ M4.
En istandsættelse af RHJ M4 blev påbegyndt omkring 1980, men det viste sig at blive langt mere omfattende end forventet. Mange timer er allerede brugt på renovering af bogier og undervogn, der var mere medtaget, end det umiddelbart var erkendt, da vognen blev erhvervet med henblik på anvendelse på veteranbanen. Dette renoverings arbejde tilbage i 1980 er heldigvis ikke spildt. Vognen har aldrig været i drift hos Mariager-banen. Vognen har desværre stået ude året rundt i al slags vejr og fristet en kummerlig tilværelse, som i den grad har tæret på hele køretøjet og sat sine spor. Vognen er ganske enkelt blevet mere og mere ringe, som årene er gået.
I Veteranbanens remise og værksted i Mariager har en lille gruppe dedikerede medlemmer imidlertid kastet sig ud i det omfattende restaureringsarbejde af M4. En del teaktræsrammer, stolper m.v. skal udskiftes og tilpasses, træværk skal slibes ned. ”Vognens gearskifte er helt unikt og foregår fra et ”rat” på førerpladsen, der ved hjælp af bl.a. cykelkæder ned til gearkassen skifter gear. Her skal der repareres, konstrueres og fornyes.
MHVJ tør endnu ikke sætte et årstal på, hvornår vognen er køreklar igen. Meget afhænger naturligvis af antallet af hænder, der hjælper til, om uforudsete udfordringer og om penge. MHVJ vækker nu – langt om længe - gamle M 4 til live igen; nyt liv pustes ind i vognen efter mere end halvtreds års dvale.
Købt 1966 af RHJ fra OMB MH 6. Leyland 6-cyl. dieselmotor. 71 pladser + 2 klapsæder. Toilet. Udrangeret 1969. Solgt 1969 til DJK (MHVJ).
Effekt:150 hkLængde:18,31 m.
Akselfølge:1A-A1
Tjenestevægt:40 tons
Bygget af Eisenbahn-Verkehrsmittel AG, Wismar. Byggenummer 18031.
8 pladser på 2. klasse + 44 pladser på 3. klasse + 5 klapsæder. Postrum. Toilet. Solgt 1968 til Peer Thomassen og foræret til DJK. Lunderskov 1980-82. Maribo 1982-89. 1989 til Gedser.
Effekt:150 hk. Længde:21,04 m.
Akselfølge:B-2.
Tjenestevægt: 42 tons.
Byggenummer 1150.
Skagensbanen anskaffede i 1927 en stor tyskbygget dieselmotorvogn, M 1. Man kom hurtigt til at savne en reserve, og da man med M 1 havde fået rigeligt mange passagerpladser, vedtog man at lade Triangel ombygge en tre år gammel sommerpersonvogn fra Scandia til benzinmotorvogn. Den ene endeperron og vognkassens første fag indrettedes til et smalt fører- og bagagerum. I toiletenden lukkedes bagperronen, og der indrettedes et lille postrum ud for toilettet, og vognen fik polstrede sæder. I begyndelsen havde man ingen bivogne til M 1 og M 2, der blot medtog et par godsvogne nu og da, men i 1929 fik SB en lille bivogn, F 1, og i 1932 en lidt større, F 2, begge med lukkede perroner og rejsegodsrum. M 2 kørte mest svagt benyttede tog, mindre særtog og som reserve for M 1. I 1941 fik M 2 en større benzinmotor og i 1962 dieselmotor.
40 pladser plus 6 klapsæder. Postrum. Toilet. Fra 1941 Continental 6-cyl. benzinmotor på 120 hk. Solgt 1989 til DJK/MHVJ.
Effekt:100 hk. Længde:13,1 m. Akselfølge:1A.
Tjenestevægt:16 tons
Byggenummer 1299.
Efter at SNNB's triangelvogn M 2 var brændt i 1929, anskaffede banen, for stadig at kunne fremføre alle persontog som motortog, en ny vogn fra Triangel, M 4. Den lignede de tre første vogne en del, men var øf en større type, model XI. Ligesom de første vogne havde den såvel postrum som 11 og III klasses passagerafdelinger, men både postrum og II kl. afdelingen bortfaldt ved en ombygning af vognen i 1939. Da DSB i trediverne solgte ud af sine ME-vogne, fik SNNB i 1936 endnu en triangelvogn, M 5, og de fire motorvogne bestred størstedelen af banens trafik frem til skinnebusanskaffelserne, selv om der under krigen måtte køres en del med damp. Ombygget 1939 uden postrum med 35 pladser plus 8 klapsæder på fællesklasse. Senere anvendtes M 4 en del i godstog, indtil banen lukkede i 1966, hvorefter den blev solgt til Frank Hermind. Solgt 1997 til Jernbanemuseet. 2017 til DJK (VSVJ). Høng fra 2018.
Effekt: 120 hk. Længde:11,1 m.
Akselfølge:1A.
Tjenestevægt:15 tons
Byggenummer 966.
Motorvognen VNJ M 2 bygget til Varde-Nr. Nebel-Tarm-Jernbane (VNTJ), men i 1940 blev strækningen mellem Nr. Nebel og Tarm nedlagt. Man kan stadig se det på vognen, for da man kun fjernede T`et og satte N`et i centrum, er der længere mellem bogstaverne end normalt. M 2 blev bygget med en 100 hk Continental benzinmotor, den lå i indtil man hos Skælskørbanen besluttede, at den var slidt op. Men M 2 fik igen en benzinmotor, da man havde en rimelig god motor på lager, den stammer fra VLTJ M3 der brændte i 1990`erne. Motoren blev hovedrepareret i 1997, og kørte godt indtil 2012 kørt. På grund af manglende eftersyn brændte ventilerne af. To mand gik i gang med at hovedreparere motoren. Arbejdet blev - efter en del besværligheder - afsluttet i 2013, og nu kører den bedre end aldrig før.
M 2 er sammen med LNJ M 4 de mest originale Triangel motorvogne i Danmark, da de begge har benzinmotor og næsten ikke er lavet om på nogen måde. VNJ M 2 blev hensat i 1960, pga. at motoren lavede knuder. Den blev i 1970 solgt til nogle privatpersoner og kørt til Århus, hvor man begyndte at renovere den. I 1977 blev den solgt til endnu en privatperson, der tog den til Dalmose, hvor den nystartede Skælskørbane manglede materiel. Omkring 1996 blev den solgt til Skælskørbanen hvor den blev teknisk renoveret.
I 2009, da Skælskørbanen lukkede, kom M 2 til Vestsjællands Veterantog sammen med resten af materiellet fra FDSB. Som tidligere nævnt begyndte to personer at lave M 2 køreklar igen.
VNJ M2 er køreklar, og sammen med LNJ M 4 er det muligt køre med Triangeltoget i Vestsjælland.
Effekt:100 hk . Længde:10,82 m. Akselfølge:1A.
Tjenestevægt:12 tons.
På denne side finder du en oversigt over danske jernbanestrækninger gennem tiden. Den første privatbane åbnede i 1869 og i de næste 50 år blev Danmark forsynet med et net af private baner, der efterhånden nåede de fjerneste afkroge. I 1960´erne indtraf den store privatbanedød i takt med, at privatbilismen voksede og voksede.
Se også www.danskejernbaner.dk
Forkor. |
Navn på banen |
Periode |
AaAJ |
Aabenraa Amts Jernbaner |
1899 - 1926 |
AB |
Amagerbanen |
1907 - 1974 |
ABA |
Amtsbanerne på Als |
1898 - 1933 |
AGJ |
Alminding - Gudhjem Jernbane |
1916 - 1934 |
AHB |
Aalborg - Hvalpsund Jernbane |
1910 - 1969 |
AHJ |
Aalborg - Hadsund Jernbane |
1900 - 1969 |
AHTJ |
Århus - Hammel - Thorsø Jernbane |
1914 - 1956 |
ANSJ |
Aars - Nibe - Svendstrup Jernbane |
1899 - 1910 |
APB |
Aalborg Privatbaner |
1917 - 1969 |
BJ/RNJ |
Den bornholmske Jernbane |
1900 - 1934 |
DBJ |
De bornholmske Jernbaner |
1934 - 1968 |
ETJ |
Ebeltoft - Trustrup Jernbane |
1901 - 1968 |
FB |
Falsterbanen |
1872 - 1874 |
FFJ |
Fjerritslev - Frederikshavn Jernbane |
1897 - 1969 |
FSB |
Frederikshavn - Skagen Banen |
1890 - 1924 |
GDS |
Gribskovbanens |
1880 - 2001 |
GJ |
Gjedser Jernbane |
1886 - 1893 |
HAJ |
Hammel - Århus Jernbane |
1902 - 1914 |
HAJ |
Haderslev Amts Jernbaner |
1899 - 1939 |
HB |
Hirtshalsbanen |
1925 - 1945 |
HBJ |
Horsens - Bryrup Jernbane |
1899 - 1929 |
HBS |
Horsens - Bryrup - Silkeborg |
1929 - 1968 |
HFHJ |
Hillerød - Frederiksværk - Hundested Jernbane |
1943 - 2001 |
HFJ |
Hillerød - Frederiksværk Jernbane |
1897 - 1943 |
HH |
Hjørring - Hørby |
1913 - 1953 |
HHB |
Helsingør - Hornbæk Banen |
1906 - 1916 |
HHGB |
Helsingør - Hornbæk - Gilleleje Banen |
1916 - 2001 |
HHJ |
Hads-Ning Herreders Jernbane |
1884 - 2008 |
HJJ |
Horsens - Juelsminde Jernbane |
1884 - 1957 |
HLA |
Hjørring - Løkken - Åbybro |
1913 - 1963 |
HOJ |
Horsens - Odder Jernbane |
1904 - 1967 |
HP |
Hjørring Privatbaner |
1939 - 2001 |
HTB |
Horsens - Tørring Banen |
1891 - 1929 |
HTJ |
Høng - Tølløse Jernbane |
1901 - 2003 |
HV |
Horsens Vestbaner |
1891 - 1962 |
HVJ |
Hørve - Værslev Jernbane |
1919 - 1956 |
JFJ |
Jysk-Fyenske Jernbaner |
1862 - 1893 |
KB |
Kalvehavebanen |
1897 - 1959 |
KEJ |
Kolding - Egtved Jernbane |
1898 - 1930 |
KHB |
Kagerup - Helsinge Banen |
1897 - 1945 |
KRB |
Køge - Ringsted Banen |
1917 - 1963 |
KS |
Kolding Sydbaner |
1911 - 1948 |
KSB |
København - Slangerup Banen |
1906 - 1948 |
LB |
Langelandsbanen |
1911 - 1962 |
LB |
Lokalbanen A/S |
2002 - 2015 |
LJ |
Lollandsbanen |
1874 - 2009 |
LNJ |
Lyngby - Nærum Jernbane |
1923 - 2002 |
LVJ |
Lyngby - Vedbæk Jernbane |
1900 - 1923 |
MBJ |
Maribo - Bandholm Jernbane |
1869 - 1954 |
MFVJ |
Mariager - Fårup - Viborg Jernbane |
1927 - 1966 |
MjbaD |
Midtjyske Jernbaner |
2008 - |
MTJ |
Maribo - Torrig Jernbane |
1924 - 1941 |
NFJ |
Nordfynske Jernbane |
1882 - 1966 |
NJJ |
Nordjyske Jernbaner A/S |
2001 - |
NKJ |
Nakskov - Kragenæs Jernbane |
1915 - 1967 |
NPMB |
Næstved - Præstø - Mern Banen |
1900 - 1961 |
NRJ |
Nakskov - Rødby Jernbane |
1926 - 1954 |
OHJ |
Odsherreds Jernbane |
1899 - 2003 |
OKDJ |
Odense - Kerteminde - Dalby Jernbane |
1900 - 1914 |
OKMJ |
Odense - Kerteminde - Martofte Jernbane |
1914 - 1966 |
OMB |
Odense - Middelfart - Bogense |
1911 - 1966 |
ONFJ |
Odense - Nørre Broby - Fåborg Jernbane |
1906 - 1954 |
PBS |
Privat Banen Sønderjylland |
1997 - 2001 |
RAJ |
Rønne - Allinge Jernbane |
1913 - 1934 |
RFB |
Ringe - Fåborg Banen |
1882 - 1962 |
RGGJ |
Ryomgård - Gjerrild - Grenå Jernbane |
1911 - 1956 |
RHJ |
Randers - Hadsund Jernbane |
1883 - 1969 |
RKB |
Rødkærsbro - Kjellerup Banen |
1912 - 1924 |
RNB |
Ringe - Nyborg Banen |
1897 - 1962 |
RNoJ |
Ringkøbing - Nørre Omme Jernbane |
1911 - 1925 |
RØHJ |
Ringkøbing - Ørnhøj - Holstebro Jernbane |
1925 - 1961 |
SB |
Skagensbanen |
1924 - 2001 |
SFB |
Svendborg - Fåborg Banen |
1916 - 1954 |
SFJ |
Sydfynske Jernbane |
1876 - 1949 |
SHB |
Silkeborg - Herning Banen |
1877 - 1879 |
SJS |
Det Sjællandske Jernbaneselskab |
1847 - 1893 |
SKRJ |
Silkeborg - Kjellerup - Rødkærsbro Jernbane |
1924 - 1968 |
SNB |
Svendborg - Nyborg Banen |
1897 - 1964 |
SNNB |
Stubbekøbing - Nykøbing - Nysted Banen |
1910 - 1966 |
SVJ |
Skive - Vestsalling Jernbane |
1924 - 1966 |
TFJ |
Thisted - Fjerritslev Jernbane |
1904 - 1969 |
TKVJ |
Troldhede - Kolding - Vejen Jernbane |
1917 - 1968 |
VaGJ |
Varde - Grindsted Jernbane |
1919 - 1972 |
VGJ |
Vejle - Give Jernbane |
1894 - 1914 |
VL |
Vestsjællands Lokalbaner A/S |
2003 - 2009 |
VLTJ |
Vemb - Lemvig - Thyborøn Jernbane |
1879 - 2008 |
VNJ |
Varde - Nørre Nebel Jernbane |
1903 - |
VVGJ |
Vejle - Vandel - Grindsted Jernbane |
1897 - 1957 |
VØ |
Vodskov - Østervraa |
1924 - 1950 |
ØJJ |
Østjydske Jernbane |
1876 - 1881 |
ØSJS |
Østsjællandske Jernbane Selskab |
1879 - 2001 |
DJK har et omfattede arkiv af gamle smalfilm fra de mange nedlagte jernbaner. Fra de mange udflugter der har været afholdt og fra dengang der kørte damptog i normal drift på mange jernbanestrækninger i Danmark.
På denne kanal vil vi vise nogle af disse mange film. De er blevet professionelt scannet i høj kvalitet og støv er fjernet. Filmene er blevet redigeret og uskarpe scener og over eller underbelyste scener eller for lange scener er klippet til.
Filmene er generelt forsynet med lyd, speak og tekster. Filmene har generelt en længde på mellem 8 og 15 minutter. DJK håber du vil nyde filmene fra en tid der var engang.
Planen er at der omtrent hver måned vil blive lagt en ny film ud.
Vi har ikke umiddelbart kunne finde foto af alle lokomotiver. hvis du kan supplere med foto modtager vi dem gerne.
Du kan finde en oversigt over de anvendte forkortelser for baneselskaber her
Byggenummer 2944. EVN nr. 908600008258
Sidst i 1800-tallet indledte DSB en omfattende fornyelse af sin flåde af damplokomotiver med anskaffelsen af standardlokomotiverne litra D og K.
Grunden var, at man i 1893 havde sammenlagt den sjællandske og jysk-fynske maskinafdeling efter dannelsen af De Danske Statsbaner (DSB) i 1885, og stod med broget samling af ældre damplokomotiver fra de jysk-fynske Statsbaner og det privatejede Det Sjællandske Jernbaneselskab. Samtidig steg trafikomfanget, og der var behov for flere lokomotiver.
DSB’s maskinchef Otto Busse ønskede en mere ensartet maskinpark, og konstruerede i denne forbindelse et nyt godstogslokomotiv litra D der kunne trække på op til 600 tons.
De første fem D-lokomotiver blev bygget af den tyske fabrik Henschel i 1902. Frem til 1922 leverede en række forskellige lokomotivfabrikker i alt 100 D-maskiner til DSB. De nye godstogslokomotiver kom til at gøre god fyldest ved DSB, og kørte også mindre persontog og såkaldte blandede tog – dvs. persontog, der befordrede godsvogne til og fra de mindre landstationer. Litra D kunne ses på næsten alle statsbanestrækninger i Danmark, og sjældne gange også ved privatbanerne, når der var mangel på trækkraft.
I 1925 var tiden moden til at renovere de ældste D-maskiner, og opgradere dem med nogle af de forbedringer der var sket undervejs i leveringen. Ændringerne bestod i et nyt og mere lukket førerhus, større kedel og overheder. Forbedringerne var vellykkede, for frem til 1940 blev størstedelen af de 100 D-maskiner ombygget til det udseende DJK’s to D-maskiner har i dag.
Udrangeringen af D-maskinerne indledtes for alvor i slutningen af 1950’erne, da DSB anskaffede MY og MX-diesellokomotiver fra svenske Nohab, og MT-lokomotiver fra Frichs i Aarhus. I løbet af blot ti år skrumpede bestanden fra ca. 90 lokomotiver til knap 10. Ud af de oprindeligt 100 D-maskiner har de fem overlevet til i dag. Dansk Jernbane Klub ejer D 825 og D 826, Danmarks Jernbanemuseum ejer D 802 og D 871, mens D 857 ejes af foreningen Gedser Remise, og er udstillet der.
Begge DJK’s D-maskiner er bygget af den tyske fabrik Hartmann i 1905.
D 825 (Hartmann byggenr. 2944) er hos Limfjordsbanen, Aalborg, hvor den er under istandsættelse.
D 826 (Hartmann byggenr. 2945) tilhører Vestsjællands Veterantog, Høng, og er hensat.
Tekniske data:
Mere om litra D kan læses her www.jernbanen.dk - litra D
Byggenummer 2945. EVN nr.908600008266
Omkring århundredeskiftet havde De danske Statsbaner brug for en større og hurtigere godstogsmaskine end de hidtil leverede. Man bestemte sig for en 3-koblet maskine med en forløber, og disse nye lokomotiver fik litra D som betegnelse.
I årene 1902-1922 byggedes der aillt 100 af disse maskiner, som blev anvendt på så at sige alle DSB-strækninger til fremførelse af såvel godstog, blandede tog og persontog. D-maskinerne anvendtes indtil midten af tresserne, og de var således med til at afslutte dampepoken ved DSB.
I 1973 fik Dansk Jernbane-Klub mulighed for at erhverve D 826 på rimelige vilkår.
Byggenummer 356. EVN nr. 908600006534
De fire gamle Hawthorn F-maskiner fra 1873 havde været gode rangermaskiner i den lidt tungere rangertjeneste. Disse gamle lokomotiver kom til at danne forbillede, da der skulle findes frem til en ny type rangerlokomotiv noget kraftigere end litra Hs. Resultatet blev litra F (II),som med baggrund i en konstruktion fra 1873 - ombygget i 1889, blev den længst byggede lokomotivkonstruktion i Danmark. De første af de nye F- maskiner kom fra Esslingens datterselskab Saronno i Italien, men flest kom fra Frichs i Århus, som leverede den første - Frichs byggenummer 1 i 1913 og den sidste - Frichs byggenummer 362 - i 1950. F-maskinerne har været anvendt på alle større danske stationer som rangermaskine.
Udrangeret 1976. Solgt 1976 til DJK .I drift på MHVJ i 1981. Hensat i Viborg og Mariager. Marslev 2009. I 2012 udstillet i Scandlines terminal i Gedser.
Længde 9.17 m.
Byggenummer 402. EVN nr. 908600006252
De gode erfaringer med G-maskiner fra 1875 byggedes der videre på. “Nye” litra G havde visse forbedringer af konstruktiv art. Maskinerne kom til at køre på stort set alle statsbanestrækninger - og nogle stykker blev købt af privatbanerne. Under 2. Verdenskrig var flere G-maskiner også udlejet til privatbaner. 625 købtes af Høng-Tølløse Jernbane i 1957 og overgik til Dansk Jernbane-Klub i 1978. G-maskinerne moderniseredes i flere omgange i forbindelse med revisioner i Århus og København. I seneste udførelse påmonteredes to meget karakteristiske sandkasser på kedelryggen på begge sider af dampdomen. I 2008 til Marslev.
Længde: 13,384 m. Tjenestevægt: 32,3 tons Kul: 3,5 tons Vand: 10 m³.
Byggenummer 305. EVN nr. 908600007839
Efter udbruddet af 2. Verdenskrig ændrede DSB sine nyanskaffelser af trækkraftenheder fra motormateriel til damplokomotiver og supplerede indkøb af nye lokomotiver med istandsættelse/genopbygning af ældre udrangerede maskiner. Frichs i Århus fik ordre på seks store godstogslokomotiver af litra H - med visse konstruktive ændringer i forhold til de tidligere byggede H-maskiner fra 1923/26. Litra H (II) fik derfor en højeste hastighed på 80 km/t mod litra H (I)s 70 km/t. H (II) maskinerne kørte ligesom de øvrige H-maskiner kun i 2. Distrikt - Jylland-Fyn.
Udrangeret 1967. Under renovering i Roskilde 2009-17. I 2017 til DJK. Under renovering i Gedser fra 2017.
Længde: 19,535 m. Tjenestevægt: 81,3 tons Kul: 8 tons Vand: 27 m³
Byggenummer 1903. EVN nr. 908600003994
Behovet for rangerlokomotiver voksede i 1890’eme - og da de tidligere sjællandske Hs maskiner havde vist sig velegnede - blev der købet en serie på 35 identiske lokomotiver fra syv forskellige leverandører. Hs’erne rangerede stort set alle steder, hvor der var behov for rangertrækkraft. Levetiden for disse slidere var lang - flere af dem var i brug i mere end 60 år.
Udrangeret 1956 og solgt til DDS 10. Udrangeret 1971. Solgt i 1973 til DJK. Flyttet 2002 til Marslev.
Længde: 7,54 m. Tjenestevægt: 23,8 tons
Kul: 0,5 tons
Vand: 2,4 m³
Byggenummer 4173. EVN nr. 908600030013
I bestræbelser på standardisering af lokomotivparken kom en ny udgave af de 0B1-T-2 koblede J-maskiner fra 1886 til 1893. Det var små persontogslokomotiver med en højeste hastighed på 70 km/t. De startede med at afløse de gamle J-maskiner på Lunderskov-Esbjerg-Struer i Syd- og Vestjylland, hvor togvægtene var begrænset. Senere kom de til Himmerland Thy- og Sallingbanerne. Maskinerne skulle egentlig have været udrangeret i 1920’rne. I stedet for i gangsattes en gennemgribende reparation af alle 20 maskiner i årene 1921-29. Dette - og 2. Verdenskrigs store trafikstigning bevirkede, at de fleste af J-maskinerne først udrangeredes i 1950’erne.
Udrangeret 1954 og overdraget til Jernbanemuseet. Viborg 1994-2015. I 2017 til DJK og i 2024 flyttet til Gedser Remise.
Længde: 11,91 m. Tjenestevægt: 22,5 tons Kul: 2 tons Vand: 5 m³
Byggenummer 3001. EVN nr. 908600005643
I 1892 blev de to statsbanesystemer sammensluttet og det blev maskinafdelings første opgave at anskaffe 100 stk iltogslokomotiver af litra K. K-maskinerne blev bygget i årene 1894-1902 på forskellige europæiske lokomotivfabrikker.
Det 2-koblede lokomotiv med to forløbere samt en trehjulet tender betød, at akseltrykket blev forholdsvis lavt, så lokomotiverne blev anvendt på faktisk alle DSB-strækninger. DSB K 564 blev bygget af Maschinenfabrik Esslingen i Tyskland i 1899, og lokomotivet blev ombygget i København i 1930. I 1957 blev K 564 solgt til Odsherreds Jernbane, hvorfra DJK købte lokomotivet i 1968. Efter en omfattende istandsættelse med bl.a. bistand fra DFDS i Esbjerg blev K 564 atter sat i drift i 1984.
Lokomotivet blev bygget af Maschinenfabrik Esslingen i Tyskland som byggenummer 3001 i 1899. Lokomotivet var beregnet til il-tog (hurtige persontog med få stop).
I 1930 blev lokomotivet ombygget til KII på DSB's Centralværksted i København. Ved denne ombygning fik lokomotivet nye cylindre med rundglidere og styringen blev ændret med tilføjelse af vippearmen lige foran glideren. Kedlerne blev ombygget så de blev magen til kedlerne på litra C og løftet 160 mm. Skorstenen blev afkortet tilsvarende. I tidens løb har lokomotivet haft 3 forskellige kedler. Kedlerne blev, af praktiske årsager, byttet om på lokomotiverne ved større eftersyn.
Den kedel der ligger i lokomotivet nu, er også bygget af Maschinenfabrik Esslingen til damplokomotivet DSB C704 i 1903. Kedlen er lagt i lokomotivet 12/2 1943 efter at den var blevet repareret med en ny svejset kobberfyrkasse. Vacuumbremsesystemet blev fjernet og nyt trykluftbremsesystem bygget på i 1943. K 564 var i 1941-42 stationeret ved maskindepotet i Slagelse, hvorfra den kørte på banen til Næstved over Dalmose og banen til Kalundborg over Høng.
Midt i 50´erne blev K-maskinerne ikke brugt ret meget mere, da DSB havde fået tilstrækkeligt mange dieselmotorvogne af typen MO og samtidig var MY-lokomotiverne begyndt at blive leveret. K 564 blev solgt til OHJ (Odsherreds Jernbane - privatbanen Holbæk-Nykøbing Sj.) i 1957 og solgt videre til DJK i 1968. Herefter henstod det forskellige steder, indtil det blev revideret af et arbejdshold i Esbjerg i årene 1982-1984.
Efter revisionen var lokomotivet i drift i D-maskinegruppen indtil efteråret 1991, hvor der opstod en utæthed i kedlens bundramme. Der var også andre dele af maskinen der trængte til reparation. Det blev besluttet at lave en gennemgribende revision af maskinen.
Maskinen blev hovedrepareret af arbejdsholdet i Høng i perioden fra 1994 til foråret 2006. K 564 blev officielt sat i drift 9/6 2006.
Længde: 14,82 m. Tjenestevægt: 42 tons Kul: 3,5 tons Vand: 10,3 m³.
Byggenummer 2874. EVN nr. 908600001865
N-maskiner indkøbt af Statsbanerne i Jylland-Fyn fra 1877 var nogle af de mindste togmaskiner i Danmark. De var oprindeligt indkøb til fremførsel på korte sidebaner, men fik det meste af deres tjenestetid som rangermaskiner.
:Der blev rangeret med den på rangerstationen i Valby helt til 1965. Kalvehavebanen anskaffede denne maskine - og to andre over anlægsregnskabet. Men det var for småt til den sydsjællandske privatbane hvorfor de solgtes til DSB. Hos DSB kørte N-maskinerne Bramming-Ribe til 1885 og på Assensbanen til 1886. På Skælskørbanen kørte de til 1899 og blev derefter afløst af Sjællandske As maskiner.
Hensat 1932 hos DSB. Udrangeret 1937 og solgt til Rangerstationen Valby. Solgt 1965 til DJK. Udlånt 1984 til Aalholm Automobilmuseum. I 2012 til Marslev.
Længde: 6,735 m. Tjenestevægt: 17,9 tons Tomvægt: 15,4 tons Kul: 0,35 tons Vand: 1,4 m³
Byggenummer 5200. EVN nr. 908600000172
Aalborg Privatbaner købte i 1903 dette lille tenderlokomotiv til banernes omfattende rangering. Efter APB’s indkøb af større trekoblede tenderlokomotiver fra Henschel i 1923, solgtes den lille Borsig maskine til Skagensbanen i 1924, idet denne bane åbnedes for normalsporet trafik dette år. I Skagen blev maskinen nummereret SB 4 og anvendt til rangering i Skagen, en opgave der delvist blev overtaget af en lille Vermot benzintraktor i 1928 og en større dieseltraktor fra Schwartzkopff i 1930. Til trods for dette - og en omfattende motorisering af togfremførelsen - beholdt Skagensbanen alle sine damplokomotiver indtil 1968, hvor nr. 4 blev solgt til Dansk Jernbane-Klub, for at gå en lysere fremtid i møde.
Maskinen har rammevandkasse, udvendig Heusinger-styring. Stod i Frederikshavn fra 1972 -1976. Maribo fra 2006. I drift.
Længde: 6,4 m. Tjenestevægt: 19,2 tons Tomvægt: 16,7 tons Kul: 0,5 tons Vand: 2 m³
Byggenummer 13965. EVN nr. 908600000347
Maskinen blev blev leveret til Aalborg Privatbaner i 1916. Privatbanen anskaffede fra 1909 – 24 i alt 13 stk. af denne type damplokomotiv. Første leverede lokomotiv i serien var FFJ Nr. 10 der var bygget af Nydquist i Sverige. Maskinen var stort set en normalsporet udgave af de i 1908 leverede maskiner til Västergötland–Göteborg Järnväg, med den i Sverige så udbredte sporvidde på 891 mm. Anten - Grafsnæs veteranbane var en del af dette linjenet. Ingen af denne jernbanes smalsporede søstermaskiner er i dag i drift. FFJ 10 viste sig at være særdeles velegnet til Aalborgbanerne, og man bestilte derfor de kommende år maskiner efter de samme tegninger
hos andre lokomotivproducenter i Europa. I 1916 bestilte man nr. 34 hos Henschel & Sohn i Cassel, Tyskland. Det er specielt at maskinen er bygget midt under 1. verdenskrig og eksporteret til Danmark. Den anden vej er der nok gået mad til Tyskland. Nr. 34 var i drift til ca.1953, og nåede at køre ca. 1 mio. km. Den blev gemt eller glemt i remisen i Asaa og overlevede den store ophugningsbølge i 1966 og blev i stedet opstillet på en legepladsen ved Vesterkæret.
Nr 34 har udvendige cylindre med rundglidere. Ooverheder sandkasse på kedelryg. Hensat 1953. Hensat 1962-66 i Aså. Aalborg Kommune forærede den nystartede Limfjordsbanen maskinen i 1973 og maskinen kom tilbage til Aalborg Privatbaners gamle remisen i Aalborg. Færdigrestaureret 1982. Renoveret igen 2005-14 i Aalborg. I drift igen fra 2014.
Længde: 12,84 m. Tjenestevægt: 27 tons. Kul: 3,5 tons Vand: 7,3 m³
Byggenummer 21258. EVN nr. 908600030039
De to smalsporede oplandsbaner fra Horsens til Bryrup og Tørring ombyggedes til normal sporvidde og forlængedes i 1928-29. Derfor fik banerne helt nyt rullende materiel. Det var Henschel, der fik den sidste store privatbaneordre på levering af damplokomotiver i Danmark på 7 maskiner til Horsensbanerne. Maskinen har ramme- og sidevandkasser, trykluftbremse. I drift på MHVJ fra 1981.
Længde: 9,63 m. Tjenestevægt: 47,7 tons. 36,7 tons Kul: 1,4 tons. Vand: 6 m³.
Byggenummer 17887. EVN nr. 908600000198
LJ havde et behov for store damplokomotiver og i 1920 leveredes to damplokomotiver til Lollandsbanen af samme type som leveret i 1912. Det ene af disse lokomotiver er LJ nr. 19, der er et af det største damplokomotiv, som Dansk Jernbane-Klub råder over. Den store, højtliggende kedel har skrånende rist og skrånende bagplade. Tenderen stammer fra LJ nr 18.
Trekoblet damplokomotiv med en forløber og toakslet tender, leveret til Lollandsbanen, der i 1909-1920 anskaffede 5 andre lokomotiver af samme type, heraf dog to med større drivhjul. Anvendt til fremførelse af alle slags tog på alle de lollandske jernbanelinjer. Udrangeret i 1965 efter i en del år at have henstået i reserve. Solgt 1965 til DJK, istandsat med værdifuld assistance af LJ. Restaurering påbegyndt 1980 i Maribo.
Der er vakuumbremse på maskine og tender. Ombygget til Trykluftbremse.
Længde: 12,62 m. Tjenestevægt: 31 tons Kul: 3 tons Vand: 6 m³
Byggenummer 17463. EVN nr. 908600000206
Tokoblet tenderlomotivet anvendtes til rangering på banens store stationer Nakskov, Maribo og Sakskøbing. Med sine temmelig store drivhjul også velegnet til fremførelse af lette tog på sidebaner og har været anvendt på Maribo-Bandholm banen. Da Museumsbanen Maribo-Bandholm etableredes i 1962 henstod Nr. 20 i remisen i Maribo uden at have været brugt i mange år. Henstillet under hovedreparation af LJ, udrangeret og solgt til tre DJK medlemmer i 1966. Maskinen blev i 1966 overtaget af Dansk Jernbane-Klub. Hensat 2000.
Længde: 6,6 m. Tjenestevægt: 18 tons Kul: 0,45 tons Vand 1,4 m³
Byggenummer 10. EVN nr. 908600010056
I 1901 måtte Odsherreds Jernbane - kun to år efter dens åbning - anskaffe en større type lokomotiver. Det blev litra B. OHJ nr. 5 der er en tre-koblet godstogsmaskine, hører til blandt den nye type, hvoraf der også leveredes to til Høng-Tølløse Jernbanes åbning i 1901. Lokomotiverne blev bygget på maskinfabrikken Vulcan i Maribo, og nr. 5 er det eneste privatbane-lokomotiv, der er bevaret derfra.
Maskinerne byggedes som en nøjagtig kopi af tre lokomotiver, som det Sjællandske Jernbaneselskab havde anskaffet i 1891, litra Ls. Nr. 5 er en såkaldt "Long-Boiler"- type dvs. at fyrkassen er helt bag ved den bageste kobbelhjulsaksel. De udvendige cylindre har indvendige gliderkasser og indvendig styring. Trods det, at maskinerne allerede ved leveringen var af en forældet type, gjorde de ved privatbanerne i Holbæk god tjeneste i 62 år.
Dansk Jernbane-Klub købte OHJ nr. 5 i 1963, og lokomotivet kørte ved egen damp den lange vej tilbage til Maribo fra Høng på Høng-Tølløse Jernbane, hvor det havde været hensat.
Maskinen har udvendige cylindre med indvendige gliderkasser, indvendig Allan-styring, 2 Salter-sikkerhedsventiler, vakuumbremse på maskine og tender.
Nr. 5 har medvirket i følgende film: 1965, Soya’s ”Sytten” på Kbh. H og HHGB. 1966, ”Nu stiger den”, 1977, ”Ludvigsbakke” i Gedser. 1979, ”Kaj Munk” i Ryde. 1987, ”Ved Vejen” ved Næstved og Fiskebæk. Og sidst men ikke mindst i Matador. I Maribo fra 1963-95. I foråret 1988 skete den sidste opfyring i den gamle kedel i Maribo, og lokomotivet blev hensat, og der stod maskinen så til 1995, hvor det på gummihjul kom fra Lolland til Limfjordsbanen i Aalborg. Hos Limfjordsbanen har maskinen fået ny keddel og der er lavet en del reparationer. Der arbejdes ikke på maskinen i øjeblikket..
Længde: 12,755 m. Tjenestevægt: 24 tons. Kul: 2 tons. Vand: 6 m³
Byggenummer 14299. EVN-nr. 908600000388
Lokomotivet blev leveret til Svendborg-Fåborg Banen som SFB 33. De sydfynske baner med hovedstrækningen Odense-Svendborg havde i alt 5 af disse lokomotiver, hvoraf SFJ havde bygget det ene (SFJ 31) på banernes værksted i Odense. Lokomotivet var beregnet til godstog, men brugtes også til persontog. Det var den største type damplokomotiv ved de danske privatbaner. I 1949 blev Sydfynske Jernbaner overtaget af DSB, og ved statsbanerne blev SFB 33 omlitreret til DSB Df 130. I 1951 var lokomotivet til hovedrevision på centralværkstedet i Århus. I DSB-tiden kørte lokomotivet på Fyn og i Sønderjylland.
I 1960 blev lokomotivet solgt til Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ). Her blev lokomotivet ikke benyttet så meget, da beholdningerne af kul og vand var for små til den 87,9 km. lange strækning. TKVJ Df 130 blev dog benyttet til godstog og udkørsel af ballast. Da TKVJ lukkede i 1968, købte Odsherredsbanen (OHJ) brug i udflugtstog og snerydningstog.
Lokomotivet blev landskendt under snerydning på HTJ (Høng-Tølløse Jernbane) i vinteren 1978-79. Vinterkrigen endte den 21. februar 1979 mellem Ruds Vedby og Kulby, hvor lokomotivet afsporede og væltede. Heldigvis var skaderne ikke større end, at OHJ 38 kom i drift igen. Dansk Jernbaneklub købte lokomotivet af OHJ i 1981 i køreklar stand. OHJ 38 blev herefter brugt til mange udflugtstog, bl.a. på sin "gamle" strækning, Svendborg-banen, samt på OHJ og HTJ. Lokomotivet udløb af revision i 1989 og blev hensat i HTJ´s remise i Tølløse.
I december 2003 blev OHJ 38 flyttet til Asnæsværket i Kalundborg, hvor et arbejdshold begyndte på revisionen. Arbejdsholdet var nuværende og tidligere ansatte på Asnæsværket, heriblandt et par erfarne folk fra Vestsjællands Veterantog. I slutningen af 2017 blev OHJ 38 godkendt til kørsel og er nu i drift hos Vestsjællands Veterantog.
Maskinen har udvendige cylindre med rundglidere, Heusinger-styring, overheder, 2 Pop-sikkerhedsventiler, ramme- og sidevandkasser, vakuum- og håndbremse.
Længde: 12,17 m. Tjenestevægt: 57,5 tons Kul: 1,6 tons. Vand: 6,5 m³
Byggenummer 20227. EVN nr.908600010015
I forbindelse med Skagensbanens ombygning til normalspor indkøbtes der fra Henschel tre 1B1t koblede damplokomotiverMaskinerne måtte kun køre 60 km/t. Lokomotiverne var velegnede til fremføring af tog på Skagensbanen, der har en ret flad bane. Udstyret med trykluftbremse i 1940. Ramme- og sidevandkasser. Solgt i 1994 til DJK (MHVJ). Stod indtil 2008 hos Limfjordsbanen og kom i 2008 fra Aalborg til Viborg og senere til Mariager.
Længde: 9,04 m. Tjenestevægt: 37,8 tons Kul: 2 tons. Vand: 4,5 m³
Byggenummer 3173. EVN nr.
Over SNNB's anlægsregnskab indkøbtes fem trekoblede universallokomotiver til banen, der var en decideret oplandsbane med en del periodevise godstransporter, når der i efterårsmånederne skulle køres sukkerroer. Lokomotivet overlevede banen, der blev nedlagt i 1966. Det solgtes sammen med et par motorvogne og personvogne samt en godsvogn solgt 1966 til Frank Hermind, Tølløse. Solgt i 1997 til Jernbanemuseet og udstillet i Odense 2009-15. Solgt 2017 til DJK og fra 2018 i Maribo.
Længde: 8,66 m. Tjenestevægt: 33 tons Kul: 1 tons. Vand: 4,5 m³
Byggenummer 9982. EVN nr. 908600010064
Litreret VLJ 6 indtil 1919. Leveret sep. 1910 som nr. 10.
Udstillet på sporstump ved Lemvig station 1986-2005. 2010 til DJK (MBJ). Maribo fra 2010.
Længde: 8,86 m. Tjenestevægt: 35 tons Kul: 0,9 tons. Vand: 3,75 m³
Byggenummer 9482. EVN nr. 90860000007
Tre Henschel lokomotiver leveret i 1909 var på flere felter ret moderne. Til trods for at hjulstillingen var den samme på banens ældre maskiner, så havde de nye maskiner overheder, hvad der gav en bedre brændselsøkonomi og dels blev de forsynet med en dampdrevet dynamo placeret i en firkantet jernkasse på højre fodplade. Denne leverede elektricitet til belysning på maskinen og til togbelysning. Da maskinerne skulle udrangeres i midten af 1950’erne var Nr. 7 i en ret god tilstand. Maskinen blev overtaget af Dansk Jernbane-Klub i 1965 og indsat på Mariager Handest veteranbane.
Under renovering.
Længde: 7,7 m. Tjenestevægt: 27 tons Kul: 0,7 tons. Vand: 4 m³
Byggenummer 759. EVN nr. 908600020030
I 1879 åbnedes den Østsjællandske Jernbane fra Køge til Hårlev med forgreninger til Rødvig og Stubberup. Til banens åbning anskaffedes fire små tre-koblede tendermaskiner fra Krauss & Cie i München.
To af disse lokomotiver er endnu bevaret, nemlig ØSJS nr. 2 og 3 der er bygget i henholdsvis l879 og 1878. Lokomotiverne, der har rammevandkasse, blev anvendt på Østsjællandske Jernbane som toglokomotiver indtil ca. 1910, da de solgtes til sukkerfabrikken i Nykøbing. Her rangerede de hvert år i roekampagnen indtil 1959, hvor fabrikken for sidste gang modtog sukkerroer pr jernbanevogn.
Allerede i 1961 købtes nr 3 af Dansk Jernbane-Klub, og det blev dette lokomotiv der kørte de første Museumstog mellem Maribo og Bandholm. Året efter indkøbtes også nr 2. Dette lokomotiv kom først i drift på Museumsbanen i 1965 efter et hovedeftersyn, hvor det bl a. fik nye hjulbandagerager.
De to lokomotiver, der nu igen bærer deres oprindelige navne, KJØGE og FAXE. Maskinerne har udvendig Allan-styring, sandkasser på fodpladen. Kørte 30/6 1879 indvielsestoget på ØSJS med "Hildur" som hjælpemaskine bagpå. Solgt 1910 til DdS SN 2.
Længde: 6,1 m. Tjenestevægt: 18,3 tons Kul: 0,8 tons. Vand: 2 m³
Byggenummer 759. EVN nr.908600020030
Bygget af Krauss, 1879. Navngivet "Faxe". Rammevandkasse, udvendige cylindre. Sandkasser på fodpladen, på hver side af kedlen. Solgt 1911 til Nykøbing Fl. Sukkerfabrik. Solgt 1961 til DJK (Maribo). I drift på MBJ 1962-65. Hensat i Maribo.
Længde: 6,1 m. Tjenestevægt: 18,3 tons Kul: 0,8 tons. Vand: 2 m³
Byggenummer 4471. EVN nr. 908600000065
Et af de første firekoblede lokomotiver i Danmark. Max hastighed på 40 km/t og kun 6 tons akseltryk var de velegnede til baner med spinkle spor. Lokomotiverne kørte på den østsjællandske lokalbane, hvor godstogene godt kunne være tunge på grund af mange godsvogne fra Faxe Kalkbrud. Maskinen hensattes i 1930. Da 2. Verdenskrig lukkede for forsyningen af drivmidler til banens motorvogne blev det hensatte lokomotiv taget ind på værkstedet i Hårlev og istandsat. Igen i drift i 1943 og var reservemaskine i en del år. I 1953 solgtes maskinen til Stålvalseværket i Frederiksværk. I 1962 blev lokomotivet overtaget af Dansk Jernbane-Klub og ved egen kraft kørt til Roskilde Maskindepot, hvor istandsættelse påbegyndtes, men fuldførtes ikke. I 1978 kom det adskilte lokomotiv til Hong og i 1993 arbejdshold i Høng. I drift 7/4-96. Hensat 1930. Istandsat 1941-43. Reserve 1943-53. Solgt 1953 til Stålvalseværket i Frederiksværk. Udlånt 1961 til DJK. Kørte 1961 for egen kraft til Roskilde. I 1978. I drift 1993-2002. Flyttet til 2008 til Marslev. Fra 2016 til Lokomotivværkstedet i København.
Har rammevandkasse, udvendige cylindre, sandkasse på kedelryg.
Længde: 7,82 m. Tjenestevægt: 24 tons. Kul: 1 tons. Vand: 3 m³