Jernbanemuseets kørte DSB MO 1846 på Slagelse-Værslev banen i anledning af banens 125 års jubilæum.

I weekenden 13. og 14. maj var MO 1846 i fokus ved Vestsjællands Veterantogs kørsler Slagelse - Høng - Gørlev, og lørdag var der mulighed for en "traditionel fototur". Det benyttede mange sig af, og på Facebook er der allerede fine billeder fra begivenheden.

  Fotografer ved Rævemosevej . Foto: Ole M. Plum

Toget var i Gørlev parat til at køre videre mod Store Fuglede, men desværre mangler der endnu et spor!

De mage fotografer opstillet ved Rævemosevej. Mange fotografer er opstillet på linje og mange foto er allerede lagt på Facebook. Mange havde ikke set hinanden i flere år.

Stop ved Mosevej. Foto: Ole M. Plum

37 siddepladser var solgt og der var udsolgt i MO vognen  Togfører Ole-Chr Munk Plum klemte lige et par ekstra pladser ind i toget så der var plads til de fremmødte.

  Ophold i Gørlev. Foto: Ole M. Plum

Tekst OCMP/FVM

05/29/2023

---

 

17 juni 1973 kørte Aalborggruppen senere Limfjordsbanen det første tog fra Aalborg mod Grønlandshavnen bestående af to Cl vogne og F 663 som trækkraft. Limfjordsbanen kan derfor i 2023 fejre 50 års jubilæum. Nedenfor lidt foto fra de første år og det der startede Limfjordsbanen.

Start i 1969

Starten på Limfjordsbanen var reelt nogle år før.  28. januar 1969, to måneder før Aalborg Privatbaner lukker sine sidste strækninger, skriver Aalborg Stiftstidende, at der er kommet et damplokomotiv til byen. Under ledelse af faglærer ved Aalborg Tekniske Skole, Erling Hedetoft, skal lokomotivet restaureres til kørsel på den nye Mariager-Handest Veteranjernbane.

HV 3 i Aalborg 1969. Foto: Martin Jakobsen 

At dette blev starten på et arbejde, der førte til at Aalborg i 1973 også får en veteranjernbane, kunne ingen vide, men Erling Hedetoft, der er maskinmester og mangeårig medarbejder ved Frichs lokomotivfabrik i Århus, og Erik Jensen, maskinarbejder fra Helsingør Skibsværft, står i spidsen for et lille team af entusiaster, der på forbavsende kort tid får lokomotivet, Horsens Vestbaners nr 3, gjort klar, til drift. Det var planlagt at HV 3 skulle køre indvielsestoget på MHVJ i maj 1970. Men lokomotivet når ikke at blive færdigt og det bliver VLTJ nr 5 der kører indvielsestoget. 

I den gamle privatbaneremise på Nørresundby H blev HV 3 gjort køreklar. Foto: Martin Jakobsen. 

HV 3 på vej ind i remise i Nørresundby. Der manglede 5 cm i at skorstenen også kunne komme med ind. Foto: Martin Jakobsen. 

Veterantogskørsel omkring Aalborg?

Den eneste strækning, der overlever APB’s nedlæggelse i 1969, var Hadsundbanen fra Aalborg station til kort før Gistrup.
Den strækning overtages af kommunen og videreføres fra Gistrup ud til den nye Østhavn. De nu arbejdsløse lokomotivmagere får nu den idé, at dette kommunale spor kunne udnyttes til veterantogskørsel, og offentligheden hører første gang om forhandlingerne i november 1971, idet Stiftstidende på forsiden bringer et stort billede af det eneste overlevende strækningslokomotiv fra APB, nemlig FFJ 34, der står på en legeplads i vestbyen.

 Nr 34 i 1969 på legepladsen i Vesterkæret. Foto: Martin Jakobsen.

I april 1972 sender Hedetoft et forslag til magistratens 2. afd., hvor han foreslår, at kommunen ansøger Generaldirektoratet for DSB om koncession til veteranbanedrift mellem Nørresundby havn og Østhavnen, at Dansk Jernbane-Klub på kontrakt-basis overtager driften, at klubben benytter den gamle privatbane remise ved Nørresundby havn, samt at DJK overdrages brugsretten af FFJ 34.

Selv om kommunen er velvillig, falder første del af forslaget alligevel til jorden, men det skyldes DSB’s planer for sporene på havneområdet i Nørresundby. Til gengæld falder aftalen om FFJ 34 på plads juni 1972. 

Men tanken om en veteranbane omkring Aalborg er ikke død. Hedetoft sender i november 1972 en forespørgsel til generaldirektoratet om muligheden for en kontrakt, denne gang vedrørende strækningen fra Aalborg station til Østhavnen. Det sætter fart i tingene. Dels kommer de nødvendige tilladelser og dels opnås der aftale om leje af DSB lokomotivet, F 663, der står hensat i Frederikshavn. Maskinen skal køre veterantog for LFB og dermed tjene penge til restaurering af nr 34.

Den 17. juni 1973 kørte så det første tog, bestående af to Cl-vogne, lånt af DSB i Aalborg hvor de stod som reservemateriel.

DSB F 663, lokomotivet, der trak LFB’s tog fra starten i 1973 og indtil FFJ 34 tog over i 1983. F-maskinerne var bygget specielt til rangering og har derfor begrænsede kul- og vandreserver. Derfor var der altid koblet en tankvogn til toget med ekstra vand. Foto: Martin Jakobsen

Erik Jensen på F 663. Var med på alle tog de første år. Foto Martin Jakobsen.

Nordjysk afdeling

DJK’s nordjyske afdeling dækkede oprindeligt området fra Århus og nordpå med MHVJ som det naturlige centrum. Med åbningen af LFB blev det oplagt at dele det store område i to, så Nordjysk afdeling fra sommeren 1973 dækker Nordjyllands amt, mens “resten” omdøbes til Midtjysk afdeling, hvilket skete i bedste forståelse.

Første generalforsamling blev afholdt 7. oktober 1973. Foto: Martin Jakobsen

Den første generalforsamling i den nye afdeling afholdes med manér den 7. oktober. Man fyrer F 663 op, inviterer de fremmødte op i Cl-vognen og kører til Østhavnen.
Her valgte man den første bestyrelse bestående af formand Erling Hedetoft, medlemmerne Kurt Fjordbak, Martin Jakobsen, Erik Jensen og Hans Meyer, samt suppleant Torben Poulsen.

Der indgås aftale med DSB om at leje en del af den gamle privatbaneremise for enden af Hjulmagervej, så det meste af materiellet kan komme i hus. Dermed lettes restaurering og vedligeholdelse meget, og der bliver plads til at opbevare værktøj og reservedele på betryggende vis.

En god del af medlemmerne af Limfjordsbanen i 1979.

Med på denne første juletræstur er William Bay, tidligere maskinchef ved APB og nu trafikministeriets “damp-ansvarlige” og bl.a., forfatter til standardværket “Danmarks damplokomotiver”. Han skal være censor ved den første førerprøve ved LFB, hvor Erik Jensen og Hans Meyer begge består. Men det bliver en tur med nogen dramatik, idet lokomotivet - efter prøven - kommer ud for et nedbrud, så toget må hentes hjem af et DSB-lokomotiv.

Hedetoft og William Bay i diskussion om en detalje på renoveringen af nr 34.

Herefter uddannes der løbende folk, som efterhånden opnår certifikat som fyrbødere og lokomotivførere.
F 663 på første tur for Limfjordsbanen. Foto. Martin Jakobsen.

I 1975 kommer banens tredje personvogn, ETJ C 1 på skinner. I det hele taget kan man sige, at banen nu er et etableret foretagende, hvor strukturen for kørsel, vedligeholdelse og restaurering er lagt nogenlunde fast: sommerkøreplan på søndage fra juni til september, juletræskørsel én eller to weekends i december og lejlighedsvise særtog. Reparationer og restaurering sker onsdag aftener og lørdage hele året; om vinteren i den udstrækning kulden ikke gør det utåleligt. Endelig er der særligt ihærdige medlemmer, der benytter andre dage og aftener efter lyst og ofte også efter behov.

Hedetoft og Erik i en pause ved remisen. Foto: Martin Jakobsen

Pionertiden er ovre, nu gælder det konsolideringen. Økonomien styrer til syvende og sidst en veteranjernbane som ethvert andet foretagende. LFB har gennem alle årene nydt stor bevågenhed hos myndigheder, lokale firmaer og institutioner, fonde og privatpersoner. 

Nr 34 tog også på langfart de første år udenfor hjemmebanen. Foto fra Ellidshøj hvor bomme ved overkørslen dengang var manuelt betjent. Foto: Lars Nielsen 

 

Nr 34 ’s kedel viser sig at være i god stand, da den bliver lukket op i 1976. Blot skulle rørene ud og nye ender svejses på, så kunne de godt bruges en revisionsperiode mere.

Der kom også gang i kørsel med skinnebusser. Foto: Martin Jakobsen

2023-03-12 Finn Madsen