... og banens betydning for egnsudviklingen
Denne bog indgår i BANEBOGKLUBBEN's bogpakke for februar 2025.
Pris 298,-
Forfatter: Finn Christensen
Forlag: Dansk Jernbane-Klub, 2025
155 sider Hardback
24 cm x 23 cm
Analysen af Troldhedebanens godstrafik afspejler egnsudviklingen i oplandet omkring Danmarks længste privatbane, Troldhede-Kolding-Vejen.
Banen fik stor betydning for såvel landbrugets udvikling som opvæksten af stationsbysamfund langs banen. Den var en forudsætning for tilførsel af mergel, gødning, foderstoffer og for afsætning af landbrugsprodukter. Den var grundlag for opblomstring af handel, håndværk og serviceerhverv.
En særlig betydning fik banen for transport af tørv og brunkul under de to verdenskrige, hvor banen spillede en både regional og national rolle. Banens godstrafik illustrerer udviklingen af det moderne samfund i driftsperioden 1916-1968. Analysen beskriver banens anlæg, dens rullende materiel og omfanget af transporter fordelt på godsarter.
Pris 545,00 kr
Bogen leveres i august 2025. Kortbetalingen gennemføres først ved leveringen.
Forfatter: Torben Johannes Andersen
Forlag: TjA Historic, 2025
140 sider Hardback
21 cm x 29,7 cm
DSB's godsvogne var generelt ret kedelige, mens de private vogne ofte var et festligt, farverigt indslag i togstammerne.
Bogen bliver den 7. i rækken af udgivelser, der beskriver DSB's vognpark gennem godt 50 år. Her foretælles om udviklingen af de enkelte vogntyper. Bogen indeholder også lidt kultur- og industrihistorie, idet ejerne (firmaerne) omtales vedr. oprettelsen, produktion m.v. Alt illustreres som sædvanligt med tegninger i skala 1:87 udført af vore bedste tegnere, samt fabrikstegninger fra bl.a. Scandia,
Indeholder bl.a.: Hvad var en privat vogn? Litrering og omlitrering gennem årene. Oversigt over de enkelte firmaer Hvad fragtede vognene? Fotos - både s/v og farve, Tabeller og data
Pris: 269,00 DKK - Bestil nr 596
Forfatter: Flere - redigeret af Dansk Jernbane-Klub
Forlag: Dansk Jernbane-Klub, 2024
Antal sider: 100 Hardback, Størrelse: 24,4 cm x 24,6 cm
Årets udgave af På sporet af indeholder bl.a.
Pris 395 kr Bestil nr 135
Forfatter: Bruce Peter Forlag: Dansk Jernbane-klub, 2024, Antal sider: 200 Sprog: Dansk, Hardback, 24,5 cm x 22 cm
Da de højrøde Intercitytog – trukket af rød/sorte lokomotiver, og bemandet med personale i brune og orange uniformer – i 1974 rullede ud i landet, gik det for alvor op for danskerne at Statsbanerne var i forandring. Vingehjul og kongekrone forsvandt og erstattedes af bogstaverne DSB i moderne skrifttype.
Udviklingen af DSB Designprogram skete med inspiration fra Storbritannien, hvor British Rail seks år tidligere havde påbegyndt et lignende program. Ved DSB blev den arkitektuddannede journalist Jens Nielsen i 1972 udnævnt til designchef, og i de efterfølgende 20 år satte han - og de folk han udpegede - et markant aftryk på DSB’s fremtræden i offentligheden.
Der er ca. 400 illustrationer (næsten alle i farver). Bogen udgives af Dansk Jernbane-Klub i samarbejde med bane bøger. Originalsprog engelsk, oversat til dansk af John Poulsen (bane bøger).
Forfatter: Torben Johannes Andersen
Forlag: TjA Historic, 2024
Sider: 128 Sprog: Dansk
Indbinding: Hardback
Format: 21,5 x 30,5
Pris kr.: 475,00 - Bestil nr. 927.
Bogen indeholder komplette beskrivelser af motorvogne leveret af Scandia, FRICHS og DfA, der gennem tiden har tjent DSB. Ikke alene nævnes teknikken bl.a. med motortyper, vognkassernes konstruktion, passagerkapacitet osv., men også oprangeringer med den enkelte type trækkraft i årene efter 1945 er medtaget.
Der er også tabeller med tekniske data for samtlige omtalte typer sidst i hvert kapitel. Skæbne, udrangeringer m.v. er også medtaget.
Lokomotivet årsskrift 2024
400,00 DKK (inkl. moms) Bestil nr. 928
Indeholder mange billeder og tegninger.
Forfatter: Torben Johannes Andersen
Forlag: TjA Historic, 2024
Antal sider: 90 Paperback
Størrelse: 21x 29,5 cm
Dette års udgave indeholder:
Gældende fra 15. november 2021
§ 1
Foreningens navn er
”Dansk Jernbane-Klub”.
Foreningen, der har hovedsæde i København, er stiftet den 15. januar 1961 og henvender sig til alle jernbaneinteresserede. Dens formål er at fremme kendskabet til og interessen for enhver art af jernbanedrift.
Formålet søges fremmet bl.a. ved afholdelse af møder og udflugter samt ved oprettelse af et arkiv og udsendelse af foreningens medlemsblad og andre publikationer.
Foreningen arbejder for formidling af dansk kulturarv ved bevarelse og restaurering af jernbanemateriel af særlig interesse, primært med henblik på anvendelse i de i § 9 nævnte baneforeninger og i foreningens museumsvirksomhed.
Der søges opnået samarbejde med inden- og udenlandske foreninger, institutioner og museer, hvor et sådant samarbejde kan fremme foreningens formål.
§ 2
Indmeldelse i foreningen sker ved henvendelse til foreningens sekretariat.
Hovedbestyrelsen kan afvise en ansøgning om medlemskab eller udelukke et medlem, hvis handlemåde efter hovedbestyrelsens opfattelse berettiger dette, men vedkommende kan indbringe afgørelsen for den ordinære generalforsamling.
Medlemmer under 15 år har ikke stemmeret på generalforsamlingen. Medlemmer under 18 år er ikke valgbare til de i § 4 nævnte tillidsposter.
Der kan udpeges æresmedlemmer af foreningen. Disse udpeges af hovedbestyrelsen. Indstilling af æresmedlemmer sker skriftligt til foreningens formand. Indstillingen behandles af hovedbestyrelsen. Æresmedlemmer har samme rettigheder som øvrige medlemmer af foreningen. Dog fritages de for betaling af kontingent.
Et medlem, der ikke inden den 1. marts har betalt kontingent, betragtes som udmeldt af foreningen.
§ 3
Generalforsamlingen, der er foreningens højeste myndighed, afholdes hvert år i en weekend i marts, april eller maj måned efter indkaldelse, der skal tilsendes medlemmerne senest to måneder før generalforsamlingen.
Indkaldelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke generalforsamlingsvalgte medlemmer af hovedbestyrelsen mv., der er på valg.
Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal indeholde følgende punkter:
Forslag til optagelse under punkterne 4, 5 og 6 i dagsordenen skal være formanden i hænde senest seks uger før generalforsamlingen. Sådanne forslag skal bekendtgøres for medlemmerne senest syv dage før generalforsamlingen.
Hovedbestyrelsen skal indkalde til ekstraordinær generalforsamling inden tre måneder, når mindst 50 stemmeberettigede medlemmer begærer dette, og kan gøre det, når den finder det nødvendigt. Indkaldelsen skal i begge tilfælde tilsendes medlemmerne senest en måned før.
Vedtagelser på ordinære eller ekstraordinære generalforsamlinger kræver simpelt flertal blandt de fremmødte. Der kan ikke stemmes pr. fuldmagt.
§ 4
Hovedbestyrelsen består af
De generalforsamlingsvalgte hovedbestyrelsesmedlemmer vælges for to år, således at fem medlemmer afgår i ulige årstal, og fire medlemmer afgår i lige årstal. Øvrige valg er etårige.
Såfremt to eller flere generalforsamlingsvalgte hovedbestyrelsesmedlemmer måtte træde tilbage før deres valgperiodes udløb, og der er mere end tre måneder til næste ordinære generalforsamling, indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling, der vælger nye hovedbestyrelsesmedlemmer som erstatning for de tilbagetrådte. De nyvalgte vælges for den resterende del af de tilbagetrådtes valgperioder.
De personer inden for hver kategori, der opnår størst stemmetal på generalforsamlingen, anses for valgt, idet de stemmeberettigede i hver valgomgang tildeles et antal stemmer svarende til det antal, der skal vælges til den enkelte kategori. I hovedbestyrelsen stemmes ved konstitueringen efter tilsvarende regler.
Hvert år på det første møde efter generalforsamlingen konstituerer hovedbestyrelsen sig med formand og kasserer og udpeger af sin midte et forretningsudvalg på syv personer.
Hovedbestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden, herunder omfanget af forretningsudvalgets kompetence.
Hovedbestyrelsen er berettiget til at foretage alle dispositioner, der falder inden for foreningens formål. Foreningens formand og to forretningsudvalgsmedlemmer kan tilsammen tegne foreningen.
Ingen forpligtelser kan påtages og ingen udgift afholdes uden bemyndigelse fra hovedbestyrelsen.
For forpligtelser, der er påtaget på foreningens vegne, hæfter dennes formue, og der kan intet krav gøres gældende mod de enkelte medlemmer.
Hovedbestyrelsen afholder møde mindst fire gange årligt. På begæring af mindst fire hovedbestyrelsesmedlemmer indkalder formanden med mindst syv dages varsel hovedbestyrelsen til møde inden en måned efter, at begæring herom er fremsat.
Til støtte for hovedbestyrelsens arbejde samt til fremme af fælles anliggender nedsættes en kontaktgruppe bestående af hovedbestyrelsen samt de ansvarlige ledere fra de i § 8 nævnte arbejdsgrupper. Kontaktgruppen afholder møde mindst een gang årligt, og kontaktgruppemøder betragtes som udvidede hovedbestyrelsesmøder, hvor alene hovedbestyrelsens medlemmer har stemmeret.
§ 5
Regnskabsåret fastsættes af hovedbestyrelsen. Medlemskontingentet gælder for et kalenderår, således at indbetalte kontingenter forholdsmæssigt i regnskabsåret henføres til det relevante årsregnskab.
§ 6
Udgivelse og formidling af jernbanelitteratur varetages af foreningens salgs- og forlagsafdeling.
Regulativ for salgs- og forlagsafdelingens virksomhed fastsættes af hovedbestyrelsen efter indstilling fra de aktive.
Afdelingens aktive medlemmer vælger efter regler, som er fastsat i dette regulativ, en leder, der er ansvarlig overfor hovedbestyrelsen samt ansvarlig for overholdelse af de af myndighederne fastsatte regler og påbud.
Der aflægges særskilt regnskab for afdelingen, men dennes aktiver og passiver indgår i DJK’s formueopgørelse.
§7
Djurslands Jernbanemuseum varetager indsamling, registrering og formidling i forbindelse med driften af jernbanemuseet i Ryomgård.
Regulativ for Djurslands Jernbanemuseum fastsættes af hovedbestyrelsen efter indstilling.
Afdelingens aktive medlemmer vælger efter regler, som er fastsat i dette regulativ, en leder, der er ansvarlig overfor hovedbestyrelsen samt ansvarlig for overholdelse af de af myndighederne fastsatte regler og påbud.
Der aflægges særskilt regnskab for afdelingen, men dennes aktiver og passiver indgår i DJK’s formueopgørelse.
§ 8
Hovedbestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper til varetagelse af bestemte opgaver inden for foreningen, herunder afholdelse af udflugter mv. og varetagelse af lokale medlemsaktiviteter – møder, studieture, agitation samt arbejde med foreningens arkiver. Retningslinjer for arbejdsgruppernes virksomhed fastsættes af hovedbestyrelsen efter indstilling.
§ 9
Til varetagelse af kørsel med veterantog og drift af veteranbaner kan grupper af foreningens medlemmer med hovedbestyrelsens samtykke oprette lokale baneforeninger.
Der aflægges selvstændigt regnskab for baneforeningerne, og disses aktiver og passiver indgår ikke i DJK’s formueopgørelse.
I baneforeningernes navn skal navnet Dansk Jernbane-Klub indgå, og baneforeningernes vedtægter, der ikke må være i modstrid med DJK’s formål, skal godkendes af DJK’s hovedbestyrelse.
§ 10
Forslag til vedtægtsændringer skal vedtages på en generalforsamling og yderligere bekræftes på en ny generalforsamling, der afholdes inden tre måneder.
§ 11
Beslutning om foreningens opløsning kan kun træffes på en generalforsamling med 2/3 flertal blandt de fremmødte og skal bekræftes med samme flertal på en ny generalforsamling, som skal afholdes inden tre måneder.
Samtidig træffes bestemmelse om anvendelse af foreningens aktiver inden for foreningens formål.
Således vedtaget på ekstraordinær generalforsamling i Dansk Jernbane-Klub den 15. november 2021
Allerede før krigen dukkede de første modeljernbaneklubber op i Danmark, men det var først i 1950-erne, at det blev udbredt at interessere sig for jernbaner i fuld størrelse. At interessen for alvor blev udbredt i 1950-erne, var nok ikke tilfældigt. Konturerne af et velfærdssamfund, hvor man gradvist fik mere fritid, begyndte at tegne sig. Og samtidig blev det tydeligt, at dampdriften ved jernbanerne var på vej ud. I årene 1954-62 indsatte DSB de første 91 store diesellokomotiver i driften, og dampens betydning blev voldsomt reduceret.
Men rundt om i landet begyndte en række personer at fotografere tog, at indsamle materiale og drømme om at bevare dansk jernbanehistorie i en eller anden form. Efterhånden fandt disse personer sammen og begyndte at overveje at stifte en forening for jernbaneinteresserede.
Forbillederne fandtes i Wales, hvor verdens første veteranbane var åbnet i 1951, og i Sverige, hvor Svenska Järnvägsklubben var stiftet i 1958. Et første tegn på, hvad der var på vej, var den første store udflugt for jernbaneinteresserede, som fandt sted i 1959 på Kalvehavebanen kort før denne stræknings nedlæggelse. Udflugten var et privat initiativ, arrangeret af Svend Jørgensen og William E. Dancker-Jensen (førstnævnte skulle senere blive Dansk Jernbane-Klubs første formand).
Turen på Kalvehavebanen fik stor betydning, fordi en lang række af de første jernbaneenthusiaster fik lejlighed til at møde hinanden. Det store antal deltagere i turen, viste at interessen for jernbaner efterhånden var temmelig udbredt.
I løbet af 1960 arrangeredes flere sådanne ture, eksempelvis på Østbanen og Frederiksværkbanen, og en lille kreds af interesserede fik efterhånden den idé at skabe en landsdækkende organisation for jernbaneinteresserede.
Denne lille gruppe bestod af vidt forskellige mennesker, og deres indgang til jernbaneinteressen var også vidt forskellig. Blandt stifterne var Birger Wilcke og Peer Thomassen meget interesserede i jernbanehistorie, Erik B. Jonsen i "den levende jernbane" og Svend Jørgensen og Mogens Bruun havde en idé om måske at oprette en veteranbane ved et nordsjællandske teglværk. Stifterkredsen - og den første bestyrelse - talte også Børge Corfitzen og Ernst Parbøl.
I slutningen af 1960 begyndte stifterkredsen at optræde som "Dansk Jernbane-Klub under stiftelse", og det blev besluttet, at lade det videre arbejde formalisere ved en stiftende generalforsamling i DSB Kino den 15. januar det følgende år.
Foreningens stiftende generalforsamling i DSB Kino på Københavns Hovedbanegård havde overvældende stor tilslutning. Ca. 275 var mødt frem, og knap 70 meldte sig ind på stiftelsesdagen. Det var meget mere, end stifterne havde turdet håbet på.
Den første bestyrelse
Den første bestyrelse tog straks fat på arbejdet, og i løbet af et par måneder havde man både erhvervet det første jernbanemateriel, afholdt de første udflugter og fået et medlemsblad op at stå. Nu manglede man blot et sted at køre med materiellet, og i første omgang kastede man blikket på den 2,6 km lange strækning fra Sorø til Sorø Bystation. Disse planer lod sig dog ikke realisere, men meget hurtigt fik man etableret en kontakt til direktør Søren D. Brandt på Lollandsbanen. Her var man velvilligt indstillet over for at lade strækningen fra Maribo til Bandholm anvende til veterantogskørsel. Og som sagt, så gjort: Den 10. juli 1962 kunne Museumsbanen Maribo-Bandholm indvies.
DJK's første bestyrelse.
I løbet af tresserne lykkedes det foreningen at erhverve store mængder historisk jernbanemateriel, og grundlaget for foreningens samling blev skabt. Der var først og fremmest tale om privatbanemateriel, og det var endnu muligt at redde materiel helt tilbage fra privatbanernes barndom.
Foto fra en af de første udflugter i april 1961 på Næsted - Præstø - Mern banen der lukkede i 1961. Foto: Svend Jørgensen
De mange privatbanenedlæggelser var medvirkende til, at der i foreningens første år afholdtes et væld af udflugter, hvor især afskedsture med damplokomotiv på privatbaner var populære. Selv om selve disse afskedstog kunne have sære oprangeringer, var turene stærkt medvirkede til, at der blev sat fokus på fotografering af de jernbanemiljøer, der var ved at forsvinde - og det har haft uvurderlig betydning for eftertiden.
DDR blev flittigt besøgt på de første udflugter
Udflugterne spredte sig endog ud over landets grænser, og ikke mindst det daværende DDR blev flittigt besøgt. Her fandtes endnu uspolerede jernbanemiljøer, og i den kolde krigs tid havde foreningens fællesrejser til østlandene en særlig stor betydning - mange var utrygge ved at rejse selv "på den anden side af jerntæppet", og gennem udflugterne fik mange medlemmer mulighed for at se en del af verden, der ellers virkede utilgængelig.
Sideløbende med udviklingen af Museumsbanen på Lolland og de mange udflugter lykkedes det i 1960-erne også at få en væsentlig udgivelsesvirksomhed op at stå. Det første lille primitive blad "Meddelelser fra Dansk Jernbane-Klub" blev gradvist forvandlet til et flot tidsskrift under navnet "Jernbanen". Sideløbende hermed udgav foreningen en stor mængde skrifter, der udviklede sig fra små hæfter til egentlige bøger.
Skrifterne var næsten alle forfattet af Birger Wilcke og/eller Peer Thomassen - og de lagde dermed grunden til "den danske jernbanelitterære tradition", som er levende den dag i dag.
Birger Wilcke
En forudsætning for at skrive bøger og lave blad er muligheden for at trække på et godt arkivmateriale - og i løbet af 1960-erne indsamledes da også store mængder materiale fra især nedlagte privatbaner. Materialet blev i første omgang pakket ned i uordnet form, men det vigtigste var, at det blev bevaret for eftertiden.
Stifternes meget forskellige indgangsvinkel til jernbaneinteressen kom til at sætte sig dybe spor i foreningens virke. Resultatet blev nemlig, at Dansk Jernbane-Klub udviklede sig til en national forening for alle former for jernbane interesse: Veterantog, jernbanehistorisk forskning, arkiv- og salgsvirksomhed og mange andre aktiviter. En sådan landsdækkende forening, omfattende alle former for jernbane interesse og baseret på medlemmernes frivillige og ulønnede arbejde, er faktisk ikke noget ret udbredt fænomen. Af virkelig tilsvarende foreninger findes kun Norsk Jernbaneklubb, der blev stiftet i 1969.
Dansk Jernbane-Klub stiftes den 15. januar. Foreningen får i løbet af det første år 200 medlemmer. I marts anskaffes det første rullende materiel. Man overtager bl a damplokomotivet ØSJS nr 6
Birger Wilcke overtager i april formandsposten fra Svend Jørgensen. Første medlemsblad udsendes under navnet "Meddelelser fra Dansk Jernbane-Klub"
Museumsbanen Maribo-Bandholm åbnes som den første danske veteranbane. Første bogudgivelse (DJK 1 om Næstved-Præstø-Mern banen)
Museumsbanen gør holdt ved Bandholm Station. Foto: Kasper Pedersen
Medlemsbladet skifter navn til "Dansk Jernbane-Klub" og får nu A4-format
Medlemsbladet skifter navn til "Jernbanen"
Anden generation bøger indledes med udgivelsen af den første bog om Køge-Ringsted Jernbane (DJK 20)
Ny organisation: Lokalafdelingerne oprettes formelt, og ledelsen af Museumsbanen (og den planlagte veteranbane Mariager-Handest) overgår til lokale driftsudvalg.
Mariager-Handest Veteranjernbane åbnes
MHVJ - Handest Station
Foreningen har 10 års jubilæum. Medlemstallet er nu 1100. Jubilæumstoget fremføres af DSB-damplokomotivet E 978
Limfjordsbanen i Aalborg åbnes
Limfjordsbanens FFJ nr 34 med mandskab.
Tredje generation bøger (format 17x25 cm) indledes med udgivelsen af DJK 35 om Odsherredsbanen.
D-maskinegruppen dannes som selvstændig baneorganisation.
Blovstrød Banen, DJKs afdeling for smalsporsmateriel, grundlægges.
Med en 8-dages medlemsrejse til Ungarn gennemføres det største udlandsrejsearrangement i foreningens historie.
Remisen i Mariager, i vidt omfang bygget og financieret af banens aktive, indvies.
Foreningens 25-års jubilæum markeres med en stor kavalkade i Odense. Medlemstallet er nu ca. 1700.
Foreningen får lokaler på Kalvebod Brygge 40 i København ("Vogn-Ex")
Vognhallen i Maribo indvies som foreningens første egentlige vognhalsbyggeri.
Ny organisation - banerne repræsenteres i hovedbestyrelsen.
Bent Jacobsen tiltræder som formand.
Foreningens opsparingsordning iværksættes - dvs. der etableres en fælles "nødreservefond" for foreningens afdelinger.
Damptog fritages for kulafgift efter intenst lobbyarbejde fra DJK.
Jernbanebøger etableres, idet foreningens salgsafdeling indgår en ekspeditionsaftale med det selvstændige forlag "bane bøger".
Foreningens første hjemmeside lanceres.
GM-gruppen stiftes.
GM gruppens My er kommet til Gedser
For første gang afholdes DJKs ordinære generalforsamling i Jylland. Siden da har der været afholdt generalforsamlinger skiftende steder i landet. Det største udflugts arrangement i DJKs historie afholdes i forbindelse med Storebæltsoverfartens nedlæggelse. Et damplokomotiv og fire indlejede MY-lokomotiver er involveret, og på den sidste jernbanefærge er tre af fire spor fyldt med DJK-særtog.
Tidsskriftet Jernbanen får delvis farvetryk.
Veterantog Vest stiftes.
Veterantog Vest med vogne.
Lay-out af tidsskriftet Jernbanen udføres nu direkte af redaktionen.
Nyt forsidedesign på bladet der kommer til at holde fra 1998 til 2015.
Lars Henning Jensen tiltræder som formand.
Tidsskriftet Jernbanen overgår til fuldt farvetryk.
Fjerde generation bøger (stift bind og format 23x24 cm) indledes med DJK 48 om Odsherredsbanen.
Ny organisation, hvor banerne udskilles som selvstændige juridiske og økonomiske enheder, mens ejerskabet til materiellet forbliver i hovedforeningen.
Foreningen har 40 års jubilæum. Medlemstallet er nu 2500. Jubilæet fejres med reception, særtog på flere DJK-baner og udgivelse af et jubilæumsnummer af Jernbanen
Med henblik på opførelse af en vognhal i Marslev stiftes det 100% DJK-ejede og -kontrollerede anpartsselskab "DJK Ejendomme af 2001 ApS".
Foreningen indgår aftale om erhvervelse af ATC-lokomotivet MY 1126.
Arbejdsgruppen DJK Rejser etableres for at genoplive foreningens traditioner for udlandsture.
Første spadestik til vognhallen i Marslev.
Thomas Nørgaard Olesen tiltræder som formand og afløser Lars Henning Jensen.
DJK udsender et lille medlemsblad - foreningsnyt til supplering af Jernbanen.
Vognhallen i Marslev indvies.
DJK museumsmagasiner i Marslev. Hallen baggrunden blev indviet i 2004. Hallen i forgrunden er bygget senere og er indviet i 2025.
Orkanen, der ramte Danmark den 8. januar 2005, har også haft følger for Dansk Jernbane-Klub.
Vognhallen i Marslev fik ubetydelige skader, idet hængslerne til en port løsnede sig. Skaden er nu udbedret.
Meget alvorligere konsekvenser fik orkanen for Limfjordsbanen i Aalborg, hvor taget på spor 13-18 blæser af og materiel står nu næsten under åben himmel.
En del af den beskadigede remise hos Limfjordsbanen. Der er kun sket mindre skader på materiel.
I 2005 vil udsendelsen af foreningsnyheder igen foregå selvstændigt, ligesom det var tilfældet i årene 1997-2002.
I 2005 udsendtes 6 ordinære numre af Jernbanen (ultimo februar, april, juni, august, oktober og december) og 4 numre af et nyudviklet foreningsorienteret blad, der også vil udkomme under titlen Jernbanen med numrene 1A-4A i månederne marts, maj, september og november.
Djurslands Jernbanemuseum indgår i Dansk Jernbane-Klub i 2005.
Søndag den 6. februar udbrød der tidligt om morgenen brand Vestsjællands Lokalbaners remise i Nykøbing Sj. på grund af kortslutning i en eltavle.
Branden var slukket omkring kl. 13, men der er sket store skader på hele remiseanlægget, der måske ikke vil blive genopbygget.
I remisen henstod Frichs-lokomotivet OHJ 24 fra 1952, skinnebussen HTJ S 50 fra 1954, der begge tilhører Vestsjællands Lokalbaner, samt damplokomotiverne HTJ G 625 fra 1898, tilhørende DJK, og ØSJS nr. 7 fra 1911, tilhørende NSJK.
DJKs baneforening D-maskinegruppen, har skiftet navn til Vestsjællands Veterantog. I det officielle navn indgår D-maskinegruppen stadigt, men ved omtale i aviser og andre medier hedder banen fremover Vestsjællands Veterantog
Den 3. februar 2007 er 2. generations S-togene i drift for allersidste gang. Et firevognstog til Dansk Jernbane-Klub.
DJK-baneforeningen GM-Gruppen skifter navn til Jysk Veterantog. Det nye navn er mere mundret, men konceptet er stadig det samme: Med base i Padborg kan Jysk Veterantog køre veterantog over hele landet med diesellokomotivet MY 1126 og en stamme røde Intercityvogne. MY 1126 er forsynet med sikkerhedssystemet ATC.
DJK køber et stort areal på Marslev station mellem Odense og Nyborg. Arealet omfatter både det område, som foreningen hidtil har lejet, hvor den eksisterende vognhal er placeret, og et større areal øst herfor. Arealkøbet giver foreningen mulighed for at opføre yderligere en vognhal i Marslev. Den nye vognhal vil komme til at ligge i forlængelse af den eksisterende. Sporlængde på 460 meter, hvilket er lidt mere end den eksisterende hal.
Vestsjællands Veterantog (D-maskinegruppen) indvier strækningen Høng-Gørlev som veteranjernbane.
DJK køber arealet i Marslev, hvor vognhallen er opført.
MBJ bygger vognhal nr. 2 i Maribo.
Banestrækningen mellem Høng og Gørlev G overtages af Kalundborg Kommune, der har stillet den til rådighed for Vestsjællands Veterantog. Efter et ihærdigt arbejde med at rydde strækningen for træer og buske og forskellige istandsættelsesarbejder på sporet kunne Vestsjællands Veterantog den 21. juni køre indvielsestog.
Museumsbanen Maribo-Bandholm holder rejsegilde på den tresporede hal. Museumsbanen har nu alt historisk materiel under tag.
Limfjordsbanens remise i Aalborg, der i 2005 blev voldsomt beskadiget i en januarstorm, blev 4. oktober 2009 indviet efter genopbygningen. Genopbygningen har været mulig takket være meget stor lokal velvilje, men også takket være udgivelsen af Dansk Jernbane-Klubs støttebog "På togtur i Nordjylland".
Mariager-Handest Veteranjernbane fejrer 40 års jubilæum.
Foreningen Skælskørbanen fusionerer med Vestsjællands Veterantog i Høng.
Jysk Veterantog (GM-gruppen) ændrer navn til MY veterantog og flytter til Hundested fra Padborg.
Foreningen har 50 års jubilæum der fejres med flere særtog rund omkring i landet.
På jubilæumsdagen d. 15. januar, var der udflugt med klubbens tog Roskilde - Kalundborg. Jubilæet fejres med reception d. 25. maj og særtog på flere DJK-baner i løbet af året.
Vestsjællands Veterantog bygger vognhal i Høng.
Foreningen flytter til nyt klubhus på Marielundvej 35 i Herlev.
DJK lokalerne i Herlev
Formand for DJK Thomas N. Olesens dør.
Næstformanden Henrik Bang Jensen tiltræder som formand.
Museumsbanen i Maribo fylder 50 år. I weekenden den 9. og 10. juni kørtes et overflødighedshorn af jernbanenostalgi.
DJK arkivet flyttes fra Vognx til Glostrup.
Jernbanen og Jernbanen Foreningsnyt får nyt design.
Mariager Handest Veteranjernbane kan fejre 50 års jubilæum i Coronaens skygge.
Foreningen har 60 års jubilæum og har ca 2500 medlemmer. Der er ikke planagt jubilæumsaktiveter på grund af Corana
Foreningsnyt får igen nye klæder og hedder nu Jernbanen med undertitel: forening - baner - medlemmer
Gedser remise bliver en del af DJK familien.
Gedser remise med det gule palæ kendt fra Olsen Banden filmene.
DJK's arkiv, der holdt til en kælder i Glostrup får opsagt lejemål.
DJK opsiger lejemålet i Herlev og flytter sammen med arkivet i nyt lejemål i Brøndbyvester.
Vores mailadresse er:
Eller via telefon 33 33 86 97 mandage mellem kl. 16 og 21, dog ikke helligdage.
Du er også velkommen i Klubhuset, Marielundvej 35, 2730 Herlev.
Der er åbent hver mandag kl. 18.30-21, dog ikke i juli måned, på helligdage samt mellem jul og nytår.
Jernbanebøgers butik har åbent ovennævnte dage mellem 18.30 og 20.00.
Husk at skrive medlemsnummer, gammel adresse og ny adresse, telefonnummer og aktuel mailadresse.
Spørgsmål om økonomi, kontingentbetaling mv - og kun dette - kan rettes til:
Svend Korsgaard. Tlf 2789 9362
Kontakt til bladet Jernbanens redaktion: